Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

​​​​​​Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende.

Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer. Tilsætningsstoffer godkendes, når der er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som viser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Stoffet må ligeledes kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for.
Alle tilladte E-numre og betingelserne for deres anvendelse kan findes i EU-databasen


Indplacering af fødevarer i fødevarekategorier

Nedenstående to lister giver en oversigt over indplacering af forskellige konkrete fødevarer i fødevarekategorier i henhold til EU-listen for tilladte tilsætningsstoffer. Listerne er vejledende og opdateres løbende:​

Se EU's liste over indplacering af fødevarer i fødevarekategorier (listen er på engelsk)

Fødevarestyrelsens liste over fødevarer og deres indplacering (listen er på dansk)


​Eksempler på E-numre og deres funktion (listerne er ikke udtømmende):

Andre fødevaretilsætninger end E-numre

Tilsætninger til fødevarer er alt det, der ikke har E-numre. Det kan fx være enzymer og tekniske hjælpestoffer.

Læs her om andre fødevaretilsætninger end E-numre


Fortolkninger af tilsætningsstofreglerne

EU-Kommissionen udarbejder løbende notater ("Interpretation statement Standing Committee"), som fortolker tilsætningsstofreglerne på et konkret område. Disse "statements" kan findes i EU-databasen for tilsætningsstoffer under menupunktet Documents.


Regler om tilsætningsstoffer

Oversigt over reglerne om tilsætningsstoffer​​

Reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer fremgår primært af Europa-Parlamentet og Rådets Forordning nr. 1333/2008 om fødevaretilsætning​sstoffer. Derudover er der regler for mærkning af tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer, specifikationer, nationale regler for nitrit samt regler for godkendelse af tilsætningsstoffer.

Der findes både danske regler og EU-regler om tilsætningsstoffer. EU-listen over tilsætningsstoffer erstatter pr. 1. juni 2013 den danske fortegnelse over tilsætningsstoffer, Positivlisten. EU-listen over tilsætningsstoffer findes som databasen Food ​Additives, og den bliver løbende opdateret.  
 
I databasen findes den samlede lovgivning, der ligger til grund for EU-listen. 
Vejledning om fødevarekategorierne i databasen Food Additives (engelsk)
 

Tilsætningsstofforordningen (nr. 1333/2008) indeholder fem bilag:

  • Bilag I er en liste over samtlige funktionelle grupper for tilsætningsstoffer. Alle tilsætningsstoffer skal kunne kategoriseres i mindst én af grupperne. De funktionelle grupper skal angives ved mærkning af tilsætningsstoffer. Hvis et tilsætningsstof kan have flere funktioner, skal den primære funktion/kategori angives.
  • Bilag II findes som Forordning 1129/2011 og er fællesskabslisten over tilsætningsstoffer og deres anvendelse i fødevarer. Bilaget erstatter den danske fortegnelse over tilsætningsstoffer, Positivlisten. 
  • Bilag III findes som Forordning 1130/2011 og er fællesskabslister over tilsætningsstoffer til tilsætningsstoffer, aromaer, enzymer og næringsstoffer.
  • Bilag IV er en liste over traditionelle fødevarer, for hvilke der er forbud mod anvendelse af visse kategorier af tilsætningsstoffer. Dette omfatter konserveringsstoffer (undtagen sorbinsyre) i traditionel dansk leverpostej og konserveringsstoffer og farvestoffer i kødboller (frikadeller).
  • Bilag V lister seks farvestoffer, som skal forsynes med advarselsmærkningen ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”, når de anvendes i færdigpakkede fødevarer.
 
Mærkning med tilsætningsstoffer
Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder.
I ingredienslisten skal stoffets kategori ​samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis “Farvestof: Quinolingult” eller “Farvestof: E 104”. Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx sojalecithin.
 
Det er vigtigt at være opmærksom på allergenmærkningsreglerne i mærkningsforordningen (nr. 1169/2011). Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx konserveringsmiddel: E 220 (sulfit). ​

 

 
Undtagelser for mærkning med tilsætningsstoffer
Der er en række undtagelser, hvor tilsætningsstoffer ikke skal mærkes, nemlig hvis:
  • tilsætningsstoffet er overført fra én af de ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare,
  • stoffet anvendes som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen,
  • stoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof for andre tilsætningsstoffer
  • emballagens største overflade er mindre end 10 cm².
Disse undtagelser gælder dog ikke for svovldioxid og sulfitter eller for stoffer, der er fremstillet ud fra allergene ingredienser.
 
Er tilsætningsstoffer problematiske?
Nogle tilsætningsstoffer er kommet i fokus, fordi de muligvis har sundhedsskadelige effekter. Fx kan bl.a. svovldioxid og sulfit give allergiske reaktioner. 

Også azofarvestoffer er i fokus, da de har været mistænkt for at have en negativ indvirkning på børns koncentrationsevne, og nitrit kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter. I Danmark er kravene til brugen af nitrit strengere end i de øvrige EU-lande. Det er på grund af risikoen ved nitrosaminer. 

Acceptabelt Dagligt Indtag (ADI)
Alle tilsætningsstoffer får tildelt en ADI-værdi (Acceptabelt Dagligt Indtag), medmindre stofferne er sundhedsmæssigt helt uproblematiske. ADI-værdien er et udtryk for, hvor meget man kan få at et stof hver dag hele livet pr. kg kropsvægt uden sundhedsmæssige konsekvenser. 
 
ADI-værdien bliver brugt, når man fastsætter grænseværdier for tilsætningsstoffer i fødevarer, så man er sikker på, at tilsætningsstofferne ikke kan give anledning til sundhedsmæssige problemer. ADI-værdien fastsættes på baggrund af dyreforsøg.
 
Tilsætningsstoffer og økologi
I økologiske varer er der tilladt langt færre tilsætningsstoffer.
Allergi og overfølsomhed
Det er ofte helt almindelige fødevarer som mælk, æg og nødder, folk er overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner. Det antages, at knap 2 pct. af danske skolebørn er overfølsomme over for tilsætningsstoffer, især farvestoffer og konserveringsstoffer.  
 
Læs forbrugerspørgsmål og -svar om allergi og tilsætningsstoffer
Det er oftest helt almindelige fødevarer som fx mæl​k, æg, fisk og nødder, der forårsager allergi hos mennesker, men nogle reagerer også allergisk overfor tilsætningsstoffer i maden.
 

Hvad ved Fødevarestyrelsen om overfølsomhed i forhold til smagsforstærkere?

Sødestoffer forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed. Smagsforstærkere forbindes sjældent med allergi eller overfølsomhed, men mononatriumglutaminat (MSG), også kaldet “det tredje krydderi”, kan give symptomer som hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker. Symptomerne kaldes samlet for “det kinesiske restaurantsyndrom”, fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant.
 

Hvad ved Fødevarestyrelsen om overfølsomhed i forhold til ​konsistensmidler?

​Konsistensmidler forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed. Det menes dog, at man kan udvikle allergi overfor bl.a. guargummi og arabisk gummi, hvis man i længere tid har arbejdet med stofferne og derfor indåndet dem som støv.
 

Hvad ved Fødevarestyrelsen om overfølsomhed i forhold til antioxidanten lecithin?

Hvis du er allergisk overfor æg eller soja, skal du være opmærksom på antioxidanten lecithin, som blandt andet bliver fremstillet fra æg eller soja. Hvis det er tilfældet, skal det fremgå af mærkningen.

Hvad ved Fødevarestyrelsen om overfølsomhed i forhold til konserveringsstoffer?

Konserveringsstoffer er blandt de mest udskældte tilsætningsstoffer, når det kommer til allergi og overfølsomhed – særligt sorbinsyre og sorbater, benzoesyre og benzoater samt svovldioxid og sulfitter.


Hvad ved Fødevarestyrelsen om overfølsomhed i forhold til farvestoffer?

​Farvestoffer er blandt de mest udskældte tilsætningsstoffer, når det kommer til overfølsomhed. Azofarverne er de farvestoffer, som flest mennesker rapporterer overfølsomhed overfor, men også fx carminer udvundet af skjoldlus kan give allergiske reaktioner.
 
Læs forbrugerspørgsmål og -svar om E-numre

Er det tilladt at bruge skadelige tilsætningsstoffer i mad?

Nej. Det er ikke tilladt at bruge skadelige tilsætningsstoffer i mad. Tilsætningsstoffer skal være godkendt af Fødevarestyrelsen, før de kan blive brugt i fødevarer. Et tilsætningsstof bliver kun godkendt, hvis undersøgelser af stoffet viser, at det ikke er sundhedsskadeligt.

Må fødevarer indeholde parabener?

Ja, nogle parabener er tilladte som konserveringsstoffer, men kun i visse begrænsede typer af fødevarer. Det drejer sig om ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene heraf, i alt fire stoffer. De har E-numrene E 214, 215, 218 og 219. De tilladte parabener må bruges i konfektureprodukter, snacks, overfladebehandling af tørrede kødprodukter, samt i gelélag på kødprodukter og postej (undtagen leverpostej). 

Hvorfor er det tilladt at bruge farvestoffer i oliven?

I oliven er det tilladt at anvende ferrogluconat og ferrolactat (E 579 og E 585) for at fremme oxidationsprocessen, hvorved grønne oliven bliver sorte. Den mørke farve opstår i en oliven, når jern reagerer med garvesyren i produktet. Disse fødevaretilsætningsstoffer betragtes ikke som farvestoffer, men som farvestabilisatorer, der indeholder jern. Stofferne er ikke sundhedsskadelige i de mængder, som er tilladt i oliven, og brugen heraf skal mærkes på fødevareemballagen.


​​Er alle E-numre på positivlisten uskadelige?

Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er årsag til allergi eller anden overfølsomhed, men oftest er det helt almindelige fødevarer som fx mælk, æg og nødder, der er årsag til overfølsomhed overfor mad. Visse tilsætningsstoffer kan dog give overfølsomhedsreaktioner.
 
Som udgangspunkt er alle tilsætningsstoffer uskadelige i de mængder og i de fødevarer, der står på EU-listen. Stoffer med E-numre er blevet godkendt af EU’s medlemslande og tildelt et E-nummer efter en grundig risiko​vurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). 
 
Ved en ansøgning for et tilsætningsstof gennemgår EFSA alle de informationer, der er om stoffet, samt de medsendte toksikologidata. På den baggrund fastsætter EFSA en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Daglig Indtag. Hvis EFSA finder, at et tilsætningsstof er acceptabelt at indtage i de anmodede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, så skriver de en positiv udtalelse for tilsætningsstoffet, som derefter kan blive godkendt af EU's medlemslande. 
 
Hvis du vil undgå særlige tilsætningsstoffer, kan du sikre dig via varens mærkning eller spørge i forretningen, hvis du køber uindpakkede fødevarer.
Hvis man spiser en almindelig, varieret kost, vil indtaget af de enkelte tilsætningsstoffer aldrig overstige de fastsatte ADI-værdier. 
 

Der mangler nogle numre på E-nummer-listen. Hvorfor?

Det er der forskellige grunde til. Godkendelse af tilsætningsstoffer og tildeling af E-numre foregår i EU, men visse tilsætningsstoffer er kun godkendt i henhold til dansk lovgivning. De tildeles derfor ikke et E-nummer, men et DK-nummer. Et tilsætningsstof kan blive fjernet fra listen over godkendte E-numre, hvis tilsætningsstoffet fx pga. nye data bliver fundet sundhedsskadeligt, eller hvis industrien ikke længere bruger det.
 
En anden årsag til de manglende numre er, at der skal være plads til at tilføje nye tilsætningsstoffer indenfor de kategorier, tilsætningsstofferne er inddelt i:
 
Farvestoffer E 100-199
Konserveringsstoffer E 200-299
Antioxidanter E 300-399
Konsistensmidler E 400-499
Smagsforstærkere E 620-640
Sødestoffer E ​​950-967
Øvrige tilsætningsstoffer 
 
Thrombin og transglutaminase
Danmark betragter thrombin og transglutaminas​e som tilsætningsstoffer.​

 

 

Tekniske hjælpestoffer - fødevarerTekniske hjælpestoffer - fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekniske-hjaelpestoffer-foedevarer.aspx02647aspx0htmlEmneside
Naturlige aromaerNaturlige aromaerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-aromaer.aspx02511aspx0htmlEmneside
Ammoniumklorid i lakridsAmmoniumklorid i lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ammoniumklorid.aspx02175aspx0htmlEmneside
AzofarvestofferAzofarvestofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Azofarvestoffer.aspx02196aspx0htmlEmneside
Steviolglycosider fra planten SteviaSteviolglycosider fra planten Steviahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stevia.aspx02630aspx0htmlEmneside
Smagsforstærkere E 620-640Smagsforstærkere E 620-640https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smagsforstaerkere_E620-640.aspx02608aspx0htmlEmneside
Antioxidanter E 300-399Antioxidanter E 300-399https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antioxidanter---E-300---399-.aspx02185aspx0htmlEmneside
RøgaromaRøgaromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Røgaroma.aspx02584aspx0htmlEmneside
AspartamAspartamhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aspartam.aspx02192aspx0htmlEmneside
Farvestoffer E 100-199Farvestoffer E 100-199https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Farvestoffer---E-100---199.aspx02299aspx0htmlEmneside
Konsistensmidler E 400-499Konsistensmidler E 400-499https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konsistensmidler---E-400---499.aspx02453aspx0htmlEmneside
Fakta om thrombin og sammensat kødFakta om thrombin og sammensat kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-thrombin-og-sammensat-kød.aspx02295aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx02548aspx0htmlEmneside
Konserveringsstoffer E 200-299Konserveringsstoffer E 200-299https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konserveringsstoffer---E-200---299.aspx02452aspx0htmlEmneside
KoffeinKoffeinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koffein.aspx02444aspx0htmlEmneside
Tilsætninger til fødevarerTilsætninger til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tilsætningsstoffer-og-teknologi.aspx02651aspx0htmlEmneside
NitritNitrithttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nitrit-og-nitrat.aspx02515aspx0htmlEmneside
Øvrige tilsætningsstofferØvrige tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Øvrige-tilsætningsstoffer.aspx02543aspx0htmlEmneside
EU-listenEU-listenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Positivilisten.aspx02560aspx0htmlEmneside
Aroma til fødevarerAroma til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aroma.aspx02190aspx0htmlEmneside
Mærkning af aromaMærkning af aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maerkning-af-aroma.aspx02485aspx0htmlEmneside
Sødestoffer E 950-967Sødestoffer E 950-967https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Soedestoffer-E-950-967.aspx02615aspx0htmlEmneside
Godkendelse af tilsætningsstofferGodkendelse af tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelsesprocedure.aspx02344aspx0htmlEmneside
Mikrobielle kulturerMikrobielle kulturerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mikrobielle-kulturer.aspx02498aspx0htmlEmneside
EnzymerEnzymerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzymer.aspx02279aspx0htmlEmneside

Ændret 1. august 2017