Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende. For forbrugerrettede spørgsmål om tilsætningsstoffer henvises der til kend kemien:
Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer. Tilsætningsstoffer godkendes, når der er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som viser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Stoffet må ligeledes kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for.
Indplacering af fødevarer i fødevarekategorier
Nedenstående to lister giver en oversigt over indplacering af forskellige konkrete fødevarer i fødevarekategorier i henhold til EU-listen for tilladte tilsætningsstoffer. Listerne er vejledende og opdateres løbende:
Eksempler på E-numre og deres funktion:
Farvestoffer E 100-199
Konserveringsstoffer E 200-299
Antioxidanter E 300-399
Konsistensmidler E 400-499
Smagsforstærkere E620-640
Sødestoffer E 950-967
Andre fødevaretilsætninger end E-numre
Tilsætninger til fødevarer er alt det, der ikke har E-numre. Det kan fx være enzymer og tekniske hjælpestoffer.
Tilsætninger til fødevarer og teknologiske tilsætningsstoffer (E-numre) er to forskellige ting. Tilsætninger til fødevarer er:
- Aromaer – stoffer, der tilsættes fødevarer for at forbedre eller ændre fødevarernes smag eller duft.
Læs mere om aromaer
- Enzymer – stoffer, der kan øge en procesaktivitet og/eller påvirke produktets egenskaber.
Læs mere om enzymer
- Tekniske hjælpestoffer – stoffer, der tilsættes i processen under produktionen af fødevaren – fx et skumdæmpningsmiddel under vaskeprocessen, når kartoffelbåde vaskes inden videre processering.
Læs mere om tekniske hjælpestoffer
Enzymer, der ikke betragtes som teknologiske tilsætningsstoffer, har ikke et E-nummer og hører under kategorien "tekniske hjælpestoffer".
Tekniske hjælpestoffer er defineret som stoffer, der uden i sig selv at være en fødevare eller en ingrediens, tilsættes for at opfylde et bestemt teknologisk behov under produktionen af en fødevare. Tekniske hjælpestoffer må altså ikke have en teknologisk funktion i den færdige fødevare, men blot en teknisk funktion under produktionen.
Fortolkninger af tilsætningsstofreglerne
EU-Kommissionen udarbejder løbende notater ("Interpretation statement Standing Committee"), som fortolker tilsætningsstofreglerne på et konkret område. Disse "statements" kan findes i "Food and Feed Information Portal Database" under menupunktet Information documents:
Acceptabelt Dagligt Indtag (ADI)
Alle tilsætningsstoffer får tildelt en ADI-værdi (Acceptabelt Dagligt Indtag), medmindre stofferne er sundhedsmæssigt helt uproblematiske. ADI-værdien er et udtryk for, hvor meget man kan få at et stof hver dag hele livet pr. kg kropsvægt uden sundhedsmæssige konsekvenser.
ADI-værdien bliver brugt, når man fastsætter grænseværdier for tilsætningsstoffer i fødevarer, så man er sikker på, at tilsætningsstofferne ikke kan give anledning til sundhedsmæssige problemer. ADI-værdien fastsættes på baggrund af dyreforsøg.
Tilsætningsstoffer og økologi
I økologiske varer er der tilladt langt færre tilsætningsstoffer.
Thrombin og transglutaminase
Danmark betragter thrombin og transglutaminase som tilsætningsstoffer.
Titandioxid
Titandioxid – E 171 – er et hvidt farvestof. Det er blevet brugt i en lang række fødevarer – men især i slik og kosttilskud. Fra den 7. august 2022 vil det ikke længere være tilladt at bruge stoffet i madvarer.
Forbud mod titandioxid i fødevarer
EU's risikovurderingsorgan, EFSA, har lavet en grundig risikovurdering og vurderet, at titandioxid ikke er sikkert at bruge i fødevarer, fordi det mistænkes for at kunne skade vores arveanlæg.
Forbuddet mod brug af titandioxid i fødevarer trådte i kraft d. 7. februar 2022. Der var en overgangsperiode på et halvt år, som betød, at stoffet måtte tilsættes fødevarer indtil 6. august 2022. Fra 7. august 2022 er det ikke længere tilladt at tilsætte titandioxid til fødevarer. Fødevarer med titandioxid, som er produceret før 7. august 2022, er lovlige at sælge i engros og til den endelige forbruger, indtil holdbarheden af produktet udløber.
Link til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/63 af 14. januar 2022 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fødevaretilsætningsstoffet titandioxid (E 171)
Undtagelser for mærkning med tilsætningsstoffer
Der er en række undtagelser, hvor tilsætningsstoffer ikke skal mærkes, nemlig hvis:
- tilsætningsstoffet er overført fra én af de ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare,
- stoffet anvendes som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen,
- stoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof for andre tilsætningsstoffer
- emballagens største overflade er mindre end 10 cm².
Disse undtagelser gælder dog ikke for svovldioxid og sulfitter eller for stoffer, der er fremstillet ud fra allergene ingredienser.
Særligt om nitrit
Danmark har siden 1995, hvor reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret, haft særregler for anvendelsen af nitrit (E 249 og E 250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden.
Grænseværdierne for anvendelsen af nitrit i kødprodukter på det danske marked fremgår af Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1247 af 30/10/2018). Kødprodukter, der er fremstillet uden for Danmark, skal også overholde de nationale danske grænseværdier.
I Danmark er der ikke nogen danske virksomheder, som har fået tilladelse til at tilsætte konserveringsstoffet nitrit i økologiske kødprodukter. Der er få undtagelser, hvad angår økologiske udenlandske kødprodukter, hvor der er givet en særlig godkendelse af den pågældende udenlandske myndighed for brug af nitrit. Det er derfor muligt at købe udenlandske økologiske pølser m.v. i Danmark, som er tilsat nitrit. Der vil også kunne forekomme indhold af nitrit, som stammer fra et naturligt indhold af nitrat i fx tilsatte grøntsager og grøntsagsekstrakter.
Miljøgarantisagen
Danmark vandt en domstolssag i EU i 2003 og har siden haft nationale regler for anvendelsen af nitrit i fødevarer. Senest i maj 2021 fik Danmark forlænget de nationale regler i yderligere 3 år.
Læs om komissionens afgørelse 2021/741 om de nationale bestemmelser om tilsætning af nitrit til visse kødprodukter, som Danmark har givet meddelse om.
EU-Kommissionen har dermed givet Danmark medhold i, at Danmark har vist sig at være i stand til at undgå pølseforgiftning på trods af de lavere grænseværdier af nitrit i kødprodukter, samtidig med at samhandelen ikke er skadet på traktatstridig måde.
Danmark vil fortsat arbejde for, at grænseværdierne i hele EU bliver sat ned i overensstemmelse med de danske regler.
Nitrits funktion i fødevarer
Nitrit er tilladt at bruge som teknologisk tilsætningsstof i visse fødevarer, da stofferne hæmmer udvikling af bakterien Clostridium botulinum, som kan give pølseforgiftning (botulisme). Samtidig er der dog den bivirkning ved stofferne, at de kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter.
Derfor anbefaler eksperter fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man stræber efter at fastsætte den tilladte mængde af nitrit i fødevarer så lavt som muligt, samtidig med at stoffets teknologiske funktion opretholdes.
Mærkning med tilsætningsstoffer
Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder.
I ingredienslisten skal stoffets kategori samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis “Farvestof: Quinolingult” eller “Farvestof: E 104”. Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx sojalecithin.
Det er vigtigt at være opmærksom på allergenmærkningsreglerne i mærkningsforordningen (nr. 1169/2011). Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx konserveringsmiddel: E 220 (sulfit).
Særlige krav til mærkning af azofarvestoffer
Farvestofferne skal som alle andre tilsætningsstoffer mærkes på de fødevarer, hvori de anvendes. Ifølge Tilsætningsstofforordningen, nr. 1333/2008/EC, er der fra den 20. juli 2010 ekstra krav til mærkning af 5 azofarvestoffer og 1 ikke-azofarvestof. Det drejer sig om:
- E 102 Tartrazin
- E 110 Sunset Yellow FCF
- E 122 Azorubin
- E 124 Ponceau 4R
- E 129 Allura red
- E 104 Quinolingult (ikke-azofarvestof)
Fødevarer, der indeholder farvestofferne, skal mærkes med teksten: “Kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”. Mærkningskravet blev vedtaget, efter at et studie i 2008 (det såkaldte ”Southampton-studie”), såede tvivl om stoffernes effekt på børns adfærd. EFSA har vurderet studiet og efterfølgende lavet en grundig revurdering af farvestofferne. Ifølge EFSA’s udtalelser er der intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde mærkningskravet.
Lovstof om tilsætningsstoffer
Reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer fremgår primært af Europa-Parlamentet og Rådets Forordning nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Derudover er der regler for mærkning af tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer, specifikationer, nationale regler for nitrit samt regler for godkendelse af tilsætningsstoffer.
Ændret 22. februar 2023
