Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører. Informationen på denne side er målrettet virksomheder.

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx giv​​e brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende. 
 
​Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer. Tilsætningsstoffer godkendes, når der er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som viser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Stoffet må ligeledes kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for.
 
 

Eksempler på E-numre og der​​es funktion:

  • Farvest​offer E 100-199
  • Konse​rveringsstoffer E 200-299
  • Antioxidanter E 300-399
  • Konsistensmidler E 400-499
  • Smagsforstærkere E620-640
  • Sødestoffer E 950-967

Øvrige tilsætningsstoffer

E 500 – E 530 Salte, syrer og baser – bruges fx s​​​om hævemidler i bagværk, som antiklumpningsmidler og til at regulere surhedsgraden.

E 535 – E 573 Antiklumpningsmidler – mindsker pulverpr​odukters tendens til at klumpe sammen.

E 901 – E 914 Overfladebehandlingsmidler – giver fødevarer en blank overflade eller et beskyttende lag, som enten kan være konserverende (mugdr​æbende) eller mere mekanisk, som en slags spiselig emballage, der beskytter overfladen mod stød og slag.

E 1200 Fyldemidler – får fødevarer til at fylde mere uden​​ at øge dens energiindhold; bruges normalt sammen med kunstige sødestoffer.

E 920 – E 1414 Andet – tils​æ​tningsstoffer, der påvirker fød​​evarernes konsistens, fx ved at blødgøre dem.

I databasen Food Additives findes oversigten over tilladte tilsætningsstoffer og de fødevarekategorier, som tilsætningsstofferne må anvendes i. Desuden findes den samlede lovgivning, der ligger til grund for EU-listen.​

Søg E-numr​​e i EU's database her ​

Andre fødevaretilsætninger end E-numre

Tilsætninger til fødevarer er alt det, der ikke har E-numre. Det kan fx være enzymer og tekniske hjælpestoffer. ​

Tilsætninger til fødevarer og teknologiske tilsætningsstoffer  (E-numre) er to forskellige ting. Tilsætninger til fødevarer er: 

  • Aromaer – stoffer, der tilsættes fødevarer for at forbedre eller ændre fødevarernes smag eller duft.
    Læs mere om aromaer
  • Enzymer – stoffer, der kan øge en procesaktivitet og/eller påvirke produktets egenskaber.
    Læs mere om enzymer

  • Tekniske hjælpestoffer – stoffer, der tilsættes i processen under produktionen af fødevaren – fx et skumdæmpningsmiddel under vaskeprocessen, når kartoffelbåde vaskes inden videre processering. 
    Læs mere om tekniske hjælpestoffer

Enzymer, der ikke betragtes som teknologiske tilsætningsstoffer, har ikke et E-nummer og hører under kategorien "tekniske hjælpestoffer". Tekniske hjælpestoffer er defineret som stoffer, der uden i sig selv at være en fødevare eller en ingrediens, tilsættes for at opfylde et bestemt teknologisk behov under produktionen af en fødevare. Tekniske hjælpestoffer må altså ikke have en teknologisk funktion i den færdige fødevare, men blot en teknisk funktion under produktionen.

Indplacering af fødevarer i fødevarekategorier

Nedenstående to lister giver en oversigt over indplacering af forskellige konkrete fødevarer i fødevarekategorier i henhold til EU-listen for tilladte tilsætningsstoffer. Listerne er vejledende og opdateres løbende:​ 
 
 

Fort​​​​​​​​​​olkninger af tilsæ​tnin​​gsstofreglerne​​

EU-Kommissionen udarbejder løbende notater ("Interpretation statement Standing Committee"), som fortolker tilsætningsstofreglerne på et konkret område. Disse "statements" kan findes i "Food and Feed Information Portal Database" under menupunktet Information documents:
 
 

Flere oplysninger

Alle tilsætningsstoffer får tildelt en ADI-værdi (Acceptabelt Dagligt Indtag), medmindre stofferne er sundhedsmæssigt helt uproblematiske. ADI-værdien er et udtryk for, hvor meget man kan få at et stof hver dag hele livet pr. kg kropsvægt uden sundhedsmæssige konsekvenser. 

ADI-værdien bliver brugt, når man fastsætter grænseværdier for tilsætningsstoffer i fødevarer, så man er sikker på, at tilsætningsstofferne ikke kan give anledning til sundhedsmæssige problemer. ADI-værdien fastsættes på baggrund af dyreforsøg.​

I økologiske varer er der tilladt langt færre tilsætningsstoffer.  

Læs mere om økologiregler

Danmark betragter thrombin og transglutaminas​e som tilsætningsstoffer.​ 

Læs mere om thrombin og transglut​​​am​inase her.​

​Læs mere om overfladebehandling, smøre- og slipmidler​​​​​​​

Forbud ​​mod titan​​dioxid i fødevarer

Titandioxid – E 171 – er et hvidt farvestof. Det er blevet brugt i en lang række fødevarer – men især i slik og kosttilskud. Fra den 7. august 2022 vil det ikke længere være tilladt at bruge stoffet i madvarer.

EU's risikovurderingsorgan, EFSA, har lavet en grundig risikovur​dering og vurderet, at titandioxid ikke er sikkert at bruge i fødevarer, fordi det mistænkes for at kunne skade vores arveanlæg.

Forbuddet mod brug af titandioxid i fødevarer trådte i kraft d. 7. februar 2022. Der var en overgangsperiode på et halvt år, som betød, at stoffet måtte tilsættes fødevarer indtil 6. august 2022. Fra 7. august 2022 er det ikke længere tilladt at tilsætte titandioxid til fødevarer. Fødevarer med titandioxid, som er produceret før 7. august 2022,​ er lovlige at sælge i engros og til den endelige forbruger, indtil holdbarheden af produktet udløber.​​​​​​​​

Li​nk til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/63 af 14. januar 2022 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fødevaretilsætningsstoffet titandioxid (E 171)​

Der er en række undtagelser, hvor tilsætningsstoffer ikke skal mærkes, nemlig hvis:

  • tilsætningsstoffet er overført fra én af de ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare,

  • stoffet anvendes som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen,

  • stoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof for andre tilsætningsstoffer

  • emballagens største overflade er mindre end 10 cm².

Disse undtagelser gælder dog ikke for svovldioxid og sulfitter eller for stoffer, der er fremstillet ud fra allergene ingredienser.

Læs mere om undtagelser for mærkning i mærkni​ngsbekendtgørelsen 

Danmark har siden 1995, hvor reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret, haft særregler for anvendelsen af nitrit (E 249 og E 250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden. 

Grænseværdierne for anvendelsen af nitrit i kødprodukter på det danske marked fremgår af Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1247 af 30/10/2018). Kødprodukter, der er fremstillet uden for Danmark, skal også overholde de nationale danske grænseværdier. 

I Danmark er der ikke nogen danske virksomheder, som har fået tilladelse til at tilsætte konserveringsstoffet nitrit i økologiske kødprodukter. Der er få undtagelser, hvad angår økologiske udenlandske kødprodukter, hvor der er givet en særlig godkendelse af den pågældende udenlandske myndighed for brug af nitrit. Det er derfor muligt at købe udenlandske økologiske pølser m.v. i Danmark, som er tilsat nitrit. Der vil også kunne forekomme indhold af nitrit, som stammer fra et naturligt indhold af nitrat i fx tilsatte grøntsager og grøntsagsekstrakter.

​Miljøgarantisagen 

Danmark vandt en domstolssag i EU i 2003 og har siden haft nationale regler for anvendelsen af nitrit i fødevarer. Senest i maj 2021 fik Danmark forlænget de nationale regler i yderligere 3 år.

Læs om komissi​onens afgørelse 2021/741​ om de nationale bestemmelser om tilsætning af nitrit til visse kødprodukter, som Danmark har givet meddelelse om.

EU-Kommissionen har dermed givet Danmark medhold i, at Danmark har vist sig at være i stand til at undgå pølseforgiftning på trods af de lavere grænseværdier af nitrit i kødprodukter, samtidig med at samhandelen ikke er skadet på traktatstridig måde.

Danmark vil fortsat arbejde for, at grænseværdierne i hele EU bliver sat ned i overensstemmelse med de danske regler. ​

Nitrits fu​​​nktion i fødevarer​

Nitrit er tilladt at bruge som teknologisk tilsætningsstof i visse fødevarer, da stofferne hæmmer udvikling af bakterien Clostridium botulinum, som kan give pølseforgiftning (botulisme). Samtidig er der dog den bivirkning ved stofferne, at de kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter.

Derfor anbefaler eksperter fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man stræber efter at fastsætte den tilladte mængde af nitrit i fødevarer så lavt som muligt, samtidig med at stoffets teknologiske funktion opretholdes.

Grænseværdierne for anvendelse af nitrit til kødprodukter til markedsføring i andre lande end  Danmark fremgår af tilsætningsstofforordningen.

Grænseværdierne for anvendelse af nitrat til fødevarer f.eks. ost og kødprodukter fremgår af tilsætningsstofforordningen. EU-reglerne for nitrat gælder også i Danmark.

Grænseværdierne for tilsætning af nitrit og nitrat i tilsætningsstofforordningen er blevet revideret, så der må tilsættes mindre nitrit til kødprodukter og mindre nitrat til ost og kødprodukter. De nye grænseværdier fremgår af tilsætningsstofforordningen og finder anvendelse efter overgangsperioder på op til 36 måneder. 

Grænseværdierne for anvendelsen af nitrit i kødprodukter på det danske marked fremgår fortsat af bekendtgørelsen om tilsætninger mv. til fødevarer (474/2023).

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder.

I ingredienslisten skal stoffets kategori ​samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis “Farvestof: Quinolingult” eller “Farvestof: E 104”. Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx sojalecithin.

Det er vigtigt at være opmærksom på allergenmærkningsreglerne i mærkningsforordningen (nr. 1169/2011). Hvis et tilsætningsstof er fremstillet ud fra allergene ingredienser, skal der altid mærkes med stoffets navn sammen med kilden, fx konserveringsmiddel: E 220 (sulfit).  

Særlige krav til mærkning af azofarvestoffer

Farvestofferne skal som alle andre tilsætningsstoffer mærkes på de fødevarer, hvori de anvendes. Ifølge Tilsæt​ningsstofforordningen, nr. 1333/2008/EC, er der fra den 20. juli 2010 ekstra krav til mærkning af 5 azofarvestoffer og 1 ikke-azofarvestof. Det drejer sig om:

  • E 102 Tartrazin​
  • E 110 Sunset Yellow FCF​
  • E 122 Azorubin
  • E 124 Ponceau 4R
  • E 129 Allura red
  • E 104 ​Quinolingult (ikke-azofarvestof)

Fødevarer, der indeholder farvestofferne, skal mærkes med teksten: “Kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”. Mærkningskravet blev vedtaget, efter at et stu​die i 2008 (det såkaldte ”Southampton-studie”), såede tvivl om stoffernes effekt på børns adfærd. EFSA har vurdere​t studiet og efterfølgende lavet en grundig revurdering af farvestofferne. Ifølge EFSA’s udtalelser er der intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde mærkningskravet.

Reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer fremgår primært af Europa-Parlamentet og Rådets Forordning nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Derudover er der regler for mærkning af tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer, specifikationer, nationale regler for nitrit samt regler for godkendelse af tilsætningsstoffer.

Oversigt over lovstof om tilsæt​ningsstoffer​​

Der er kommet nye specifikationer dels for tilsætningsstofferne E422, E475 og E476, dels for tilsætningsstoffet E471. 

For tilsætningsstofferne E422, E475 og E476 fremgår de nye specifikationer af forordning 2023/1329. Se den nye forordning 2023/1329.

For tilsætningsstoffet E471​ fremgår de nye specifikationer af forordning 2023/1428. Se den nye forordning 2023/1428.


Der er vedtaget en række overgangsbestemmelser for anvendelsen af de nye grænseværdier for en række uønskede stoffer i specifikationerne.


Da overgangsbestemmelserne i begge forordninger er meget omfattende, har EU-Kommissionen udarbejdet en vejledning til forståelsen af overgangsbestemmelserne.


Se link til EU-Kommissionens vejledning om overgangsbestemmelserne.


Vi har oversat EU-Kommissionens vejledning til dansk.


Se link til den danske version af vejledningen vedrørende overgangsbestemmelser for specifikationerne for E422, E471, E475 og E476.


​