Typer af foderkontrol

Der er forskel på, hvor ofte Fødevarestyrelsen kommer på kontrol i de enkelte fodervirksomheder. Her kan du læse mere om de forskellige typer af kontrol og hvorfor der er forskel på, hvor tit vi kommer på kontrol i fodervirksomheder.

Fødevarestyrelsens kontrolkoncept

Fødevarestyrelsens foretager kontrol med baggrund i EU-regler, danske love og bekendtgørelser samt en fælles kontrolstrategi for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det er fodervirksomhedernes ansvar at sætte sig ind i reglerne og overholde dem. Fødevarestyrelsens kontrol skal medvirke til, at reglerne bliver overholdt ved at vejlede om reglerne og ved at reagere på overtrædelser med de nødvendige sanktioner.

Flest kontroller der, hvor der er størst risiko

Fødevarestyrelsens kontrolkoncept er designet til at give mest mulig effekt af kontrollen. Det sker blandt andet ved at målrette kontrollen

  • til de områder og virksomheder, som har de mest risikobetonede aktiviteter
  • til der, hvor behovet for kontrol er størst

Det betyder også, at virksomheder, som overholder foderlovgivningen, vil få færre kontroller. Kontrolkonceptet er fleksibelt, så Fødevarestyrelsen kan sætte ind overfor virksomheder med behov for særligt fokus, nye risici eller foder, der udgør en særlig risiko.

Kontrolindsatser på foderområdet

Kontrolindsatsvejledningen beskriver i detaljer konceptet for kontrol for fodervirksomheder – herunder hvor ofte en virksomhed får kontrol.

Kontrolhjulet for foderkontrollen

Kontrolkonceptet består af otte kontrolindsatser fordelt på tre kontrolkategorier. Kontrolkonceptet gengives grafisk som et lagkagehjul.

De tre kontrolkategorier

Basiskontrol er det grønne segment i kontrolhjulet.

Kontrolkategorien basiskontrol sikrer et grundlæggende niveau af kontrol i den samlede gruppe af kontrolobjekter. Basiskontrol består af 4 kontrolindsatser:

Godkendelsesbesøg

Nogle nye fodervirksomheder skal godkendes, før de må påbegynde deres foderaktiviteter. Formålet med kontrolindsatsen er at sikre, at virksomheden kan overholde reglerne for den aktivitet, hvor der er et godkendelseskrav.

Stikprøvebaseret basiskontrol

Langt de fleste fodervirksomheder får stikprøvebaseret basiskontrol. Virksomhederne udvælges til stikprøveprøvekontrol på baggrund af deres aktiviteter og de data, som Fødevarestyrelsen har fra tidligere kontroller. 

For nogle virksomheder vil der være års mellemrum mellem kontrollerne, mens andre kan få flere kontroller inden for samme år. Virksomheder, der har problemer med at overholde reglerne, vil få mere kontrol end andre.

Frekvensbaseret basiskontrol

Fodervirksomheder med produktion af foder får regelmæssig kontrol - det vil sige kontrol med en fast frekvens. Vi kalder det frekvensbaseret basiskontrol. Frekvensen kan variere fra 4 kontroller om året og en kontrol hvert andet år.

Aktiviteter med særlige frekvenser

Nogle aktiviteter skal kontrolleres f.eks. mindst en gang om året, jf. regler på området. Det gælder f.eks. for økologi. Virksomheder, der producerer med økologiske ingredienser og virksomheder med import eller eksport får derfor kontrolleret disse aktiviteter med faste frekvenser. Der udføres dog kun en selvstændig kontrol, hvis det ikke er muligt at kontrollere de særlige aktiviteter sammen med en anden kontrolindsats.

Dybdegående kontrol er det blå segment i kontrolhjulet.

Kontrolindsatsen er  målrettet virksomheder, der har et øget behov for kontrol eller vejledning eller som har særlige risici.

Dybdegående kontrol omfatter følgende tre kontrolindsatser:

  • Kontrol efter anmeldelse
  • Prioriteret indsats
  • Kampagnekontrol

Kontrol efter anmeldelse

Målgruppen for kontrol efter anmeldelse er fodervirksomheder, hvor Fødevarestyrelsen modtager informationer, der kunne indikere, at den aktuelle virksomhed har et kontrolbehov.

Indsatsen omfatter:

  • Anmeldelser fra forbrugere/virksomheder/myndigheder
  • Tilbagetræknings- og tilbagekaldelsessager
  • Kontrol på baggrund af analyseresultater

Prioriteret indsats

Er en målrettet indsats rettet mod fodervirksomheder, der kan have et særligt behov eller grupper af virksomheder med særlige risici. Fødevarestyrelsen kan også bruge prioriteret indsats til at udføre kontrol i små virksomheder, som ellers sjældent får kontrol.

Indsatserne kan løbende ændres, så Fødevarestyrelsen hurtigt kan reagere på udvikling i erhvervet og aktuelle problemområder. Indsatsen tilrettelægges halvårligt på baggrund af bl.a. faglige vurderinger og tendenser i kontrolresultaterne.

Kampagnekontrol

Kontrolkampagner skal øge fokus på risikoområder. Fødevarestyrelsen gennemfører hvert år et antal kontrolkampagner, hvor vi sætter fokus på særlige områder.

Kontrolkampagnerne kan både have fokus på en kendt risiko, men kan også give Fødevarestyrelsen mere viden om et særligt område. Kontrolkampagnerne planlægges for et år ad gangen.

Læs mere om kontrolkampagner her:

Gå til side om foderkontrolkampagner

Opfølgende kontrol er det røde segment i kontrolhjulet.

Opfølgende kontrol omfatter kun en enkelt kontrolindsats – opfølgende kontrol efter påbud og forbud.

Formålet med indsatsen er at ophæve et påbud eller et forbud, der blev udstedt ved en foregående kontrol. Det kan være f.eks. være et markedsføringsforbud på grund af ikke tilladte anprisninger på mærkningen.

Kontrolhjulet på foder - billedet viser lagkageinddelingen i basis-, dybdegående og opfølgende kontrol som beskrevet under afsnittet "De tre kontrolkategorier"
Kontrolhjulet på foderområdet

Vejledning om kontrolindsatser på foderområdet

Kontrolindsatsvejledningen beskriver konceptet for kontrol for fodervirksomheder – herunder hvor ofte en virksomhed får kontrol.

Kontrolindsatsvejledning