Slagterbutik og mindre kødproduktvirksomheder

På denne side kan du se en fotoserie, der sætter fokus på en række "rigtig" og "forkert" situationer og peger på særlige kritiske steder i slagterbutikker og mindre kødproduktvirksomheder.

”Råt kød adskilt fra færdigvarer”, ”Vask hænder, når du har rørt ved råt kød”, og ”Skil sliceren helt ad for rengøring.” Sådan lyder nogle af rådene. Fotoserien er udarbejdet i samarbejde med Danske Slagtermestre og supermarkedsslagterne.

Fotoserien skal hjælpe slagterbutikker og mindre kødproduktvirksomheder med at holde styr på hygiejnen – til gavn for forbrugerne og fødevaresikkerheden.

Tanken er, at fotoplancherne kan printes ud, plastlamineres og fx hænges op ved de forskellige arbejdssteder i virksomheden.