Frugt- og grøntavlere (primærproducenter af vegetabilske fødevarer)

Hvis du også pakker for andre end dig selv eller har indførsel af frugt og grønt fra EU eller tredjeland, skal du også registreres som fødevarevirksomhed efter primærproduktionen.

Læs mere i startpakken til nye virksomheder

For at du kan producere og sælge landbrugsprodukter som økologiske, skal din virksomhed være certificeret af Landbrugsstyrelsen til økologisk drift. 

Læs mere om økologiske frugt og grønt hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Hvis du også pakker afgrøder, som er omfatter af EU´s handelsnormer, så skal din virksomhed også registreres til dette hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Læs mere om handelsnormer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Dine medarbejdere skal have information om relevante hygiejnebestemmelser. Informations skal gives på en måde og et sprog, så den kan forstås. Det er blandt andet information om:

• håndvask før plukning og håndtering af afgrøder
• personlig hygiejne
• hvordan man skal forholde sig ved sygdom
• eventuelle regler for rygning

Informationen kan eksempelvis gives i form af ophængte placer eller et udleveret stykke papir. Det er dit ansvar at sikre, at medarbejdere kender retningslinjerne. Det kan du eksempelvis dokumentere ved at skrive i ansættelsesaftalerne, at informationen er givet.

Dine medarbejdere skal have adgang til ​ordentlige toiletforhold – også i marken. Toiletter og mobile toiletter (toiletvogne) skal holdes rene. De skal være udstyret med sæbe, rindende vand og mulighed for tørring af hænder, f.eks. i papirhåndklæder. Vandet skal være af drikkevandskvalitet eller tilsvarende god kvalitet.

​Håndsprit kan ikke fjerne alle slags virus, det fjerne f.eks. ikke nororvirus. Håndsprit kan bruges som supplement til håndvask med vand og sæbe, hvis vand af passende kvalitet ikke er til rådighed i tilstrækkelige mængder.

Skadedyr skal forebygges på hele gartneriet. Væksthus, lager og pakkeri skal holdes fri for skadedyr. Vær også opmærksom på skadedyr i marken, f.eks. når der dyrkes i tunneler eller med halm. Skadedyr kan forebygges ved at fjerne deres levesteder og fødekilder. ​Man kan blandt andet:

• vedligeholde bygninger, så skadedyr ikke kan komme ind.
• holde døre og vinduer lukket til lagerrum og pakkerier, når man ikke arbejder i disse.
• fjerne frasortering og andet affald.
• fjerne ukrudt, planter og græs i umiddelbar nærhed af bygninger.

Se mere om skadedyrsbekæmpelse hos Miljøstyrelsen

Vand til brug i primærproduktion af frugt og grønt skal være drikkevand eller rent vand.

I de fleste tilfælde kan der bruges rent vand, og producenten skal derfor vurdere præcist hvilken kvalitet af vand, der er nødvendig i den konkrete produktion.

Læs mere om vurdering af vandkvalitet

Ubehandlet husdyrgødning kan udgøre en risiko for det frugt og grønt, som produceres. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på de risici, der er forbundet med brug af husdyrgødning. Sådanne risici afhænger blandt andet af:

• behandlingen, som husdyrgødningen måtte have undergået (lagring, kompostering mv.)
• afgrødetypen, og den behandling som afgrøden efterfølgende får, f.eks. kogning 
• udbringningsmåde, f.eks. nedmuldning
• periode fra udbringning til høst af afgrøden
• klima, jordbund, tid på året mv.

Når husdyrgødningen har gennemgået en passende behandling, f.eks. kompostering eller UV-​behandling med henblik på at reducere indholdet af patogener, er risikoen ved brugen væsentlig mindre end ved brug af ubehandlet husdyrgødning. I væksthuse kan det være en fordel at bruge gødningsprodukter, som er komposteret i ca. to år før salg.

Hvis du som producent har mistanke om en mulig risiko for forurening af jorden, eksempelvis pga. en tidligere anvendelse af området fra de tilstødende områder eller fra industriel aktivitet i nabolaget (f.eks. tungmetaller), bør du rådføre dig med specialister, og området/jorden skal muligvis analyseres for parametre, der kan udgøre en fare.

Læs mere om dyrkning af forurenede arealer

Hvis produktionsarealer på et gartneri oversvømmes om vinteren eller ved skybrud, er der risiko for at afgrøder forurenes med spildevand. Man bør derfor overveje muligheden for at forebygge oversvømmelser, f.eks. ved at anlægge grøfter, diger eller bufferzoner.

Når arealer har været oversvømmet, skal man foretage en konkret vurdering af oversvømmelsens betydning for fødevaresikkerheden. En sådan vurdering skal blandt andet tage hensyn til følgende:

• Oprindelse af vand som oversvømmer arealet, og vandets forureningsgrad
• Afgrødetypen og den behandling som afgrøden efterfølgende får, f.eks. kogning
• Periode fra oversvømmelse til høst af afgrøden
• Oversvømmelsens varighed
• Vejret i perioden efter oversvømmelsen; UV-lys kan nedbryde skadelige bakterier og vira 

Når en producent har afgrøder på friland, er det vanskeligt at undgå vildt og fugle på områderne. Producenten bør derfor altid foretage en konkret vurdering af risikoen for, at vildt eller fugle forurener afgrøder, som skal høstes og markedsføres.

Man bør blandt andet tage hensyn til følgende:

• Art og antal af vildt, f.eks. ræve, hjorte, fugle
• Tid på året, hvor lang er perioden fra vildtet færdes på arealet til afgrøden høstes
• Afgrødetypen, og den behandling som afgrøden efterfølgende får, f.eks. kogning

Er der problemer med vildt på dyrkningsarealerne, kan man reducere deres aktivitet ved eksempelvis at bruge:

• fugleskræmsler, refleksbånd eller geværskud
• udstyr som frastøder dyr (udsender støj, dyrekald eller ultralyd)
• eventuelt mekaniske fælder

I vertikalt landbrug foregår produktionen indendørs og i flere lag (i højden). På denne måde dyrkes mange kvadratmeter planter på et mindre areal. Afgrøderne dyrkes oftest uden jord, hvor planterne i stedet har rødderne i vand. Tildeling af lys og næringsstoffer sker under kontrolleres forhold.

Vertikalt landbrug kaldes også for lodret landbrug og vertical farming. Når dyrkningen af planter sker uden jord, omtales dette som hydroponisk dyrkning.

Vertikalt landbrug er primærproduktion. Reglerne for produktion af frugt og grønt i vertikalt landbrug er de samme, som for dyrkning i væksthus eller på friland. 

Virksomheden skal derfor registreres til primærproduktion og følge hygiejneforordningens regler for god praksis. Læs mere om reglerne for primærproduktion under de enkelte punkter på denne side.

Om økologi

Læs mere om økologi hos Landbrugsstyrelsen

Mikrogrønt er en plante som andre planter, hvor man høster/afklipper planten og spiser den høstede del af planten. Ved produktion af mikrogrønt høster/afklipper man planten allerede på kimbladsstadiet, som man f.eks. gør med almindelig karse.

Selve frøet efterlades i jorden eller kasseres sammen med "vækstmåtten". Det vigtigste er, at frøet ikke spises.

Hvis frøet spises, er der tale om spirer, se afsnittet "Særligt for spirer".

Produktion af mikrogrønt er primærproduktion. Produktionen er omfattet af de samme regler som produktion af andre grøntsager og frugt.

Du skal som hovedregel registreres til primærproduktion og følge reglerne for god praksis. Læs mere om reglerne for primærproduktion under de enkelte punkter på denne side.

Da frøet ikke spises, er mikrogrønt ikke omfattet af reglerne for produktion af spirer.

Spirer er fødevarer, hvor hele frøet spises sammen med kimblade og eventuel kimrod. Denne form for fødevare dyrkes ikke i jord eller i vækstmåtte, men i drikkevand. Der er skærpede regler for produktion af spirer.

Produktion af spirer kræver, at virksomheden er autoriseret til denne aktivitet, før den begynder at producere og sælge.

Læs mere på siden Spirevirksomhed

Der er mikrobiologiske kriterier for frugt og grønt. Disse kriterier gælder også for mikrogrønt, f.eks. karse og ærteskud, og for spirer, f.eks. bønnespirer. 

For afgrøder fra primærproduktion:

• For al spiseklar frugt og grønt er der kriterier for Listeria monocytogenes 

For spirer:

• For al spiseklar frugt og grønt er der kriterier for Listeria monocytogenes
• For spirer er der kriterier for STEC 

For afgrøder, der er snittet, presset mv. (ikke primærproduktion):

• For al spiseklar frugt og grønt er der kriterier for Listeria monocytogenes
• For spiseklart snittet frugt og grønt, i upasteuriseret frugt-og grøntsagssaft og i spirer er der også kriterier for salmonella

Baggrunden er, at en række produkter af frugt og grønt har givet sygdomsudbrud hos mennesker.

Læs mere om mikrobiologiske kriterier i Mikrobiologivejledningens afsnit 17.1 Kriterier for Listeria monocytogenes i spiseklare fødevarer samt afsnit 23. Frugt og grønt og produkter heraf – mikrobiologiske kriterier

Gå til mikrobiologivejledningen

Der er proceshygiejnekriterier for E. coli i snittet frugt og grønt og i upasteuriseret frugt og grøntsagssaft som indikator på fækal forurening. Fækal forurening kan medføre risiko for sygdomsfremkaldende tarmbakterier som salmonella, campylobacter og STEC. 

Hvis du eller andre, f.eks. Fødevarestyrelsen, har udtaget prøver af dine afgrøder for at afklare, om fødevaren er farlig, skal du gemme resultaterne.

Hvis et resultat viser, at der er en fare ved den producerede fødevare, skal du kontakte Fødevarestyrelsen og trække varen tilbage fra markedet.

Du skal kunne spore dine solgte produkter. På den måde kan du kontakte dine kunder og trække varen tilbage fra markedet, hvis der viser sig at være problemer med fødevaresikkerheden af et produkt.

Det betyder, at du skal notere følgende, når du sælger eller overdrager en fødevare:

• hvad solgte du
• hvor meget solgte du (mængde) 
• hvornår solgte du (hvilken dato)
• til hvem er det solgt