Brucellose hos kvæg
Her kan du læse spørgsmål og svar omkring brucellose hos kvæg.
Har Danmark fri status for infektion med Brucella kvæg?
Ja, Danmark har fri status for infektion med Brucella abortus, B. melitensi og B. suis i kvæg (og får og geder) jf. EU-forordning 2020/1882.
Hvad betyder det at Brucella er en listet sygdom?
Det indebærer, at sygdommen er anmeldelsespligtig, og at der findes særlige krav til bl.a. overvågning. Ved fund af sygdommen skal der iværksættes kontrol- og bekæmpelsesforanstaltninger.
Bliver der altid pålagt restriktioner ved infektion med Brucella?
Ja og nej - Det er kun arterne Brucella abortus, B. melitensis og B. suis der er listeopførte arter i både national lovgivning og i Dyresundhedsloven. Ved mistanke om smitte med Brucella, vil der dog blive påbudt restriktioner på besætningen indtil det er afklaret hvilken Brucella art der er tale om.
Overvåges der for brucellose i Danmark
Ja, Danmark har overvågning for brucellose hos kvæg (og får og geder). Du kan læse mere om overvågningen via nedenstående link: