Mund- og klovesyge

Kvæg Grise Får og geder

Mund- og klovesyge er en virussygdom forår​​saget af et picor­navirus.
Alle arter af kvæg, grise, vilde drøvtyggere samt får o​g geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Dyr af kamelfamilien har dog kun en lav modtagelighed.

Mund- og klovesyge hedder på engelsk Foot and Mouth Disease (FMD), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer; A, O, C, SAT‑1, SAT‑2, SAT‑3 (Southern African Territories) og Asia‑1. Indenfor disse hovedtyper findes adskillige undertyper.​​

Ved mistanke om mund- og klovesyge skal du straks tilkalde en dyrlæge.

Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten.
 
​Kvæg: 
  • Smasken
  • Savlen
  • Sår eller blærer på tungen
  • Sår ell​​er blærer i mundhulen
  • Sår eller blærer i klovspalten
  • Sår eller blærer på patterne
  • Reduceret mælkeydelse.

Får og geder: 

Symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være:

  • Savlen
  • Pludselig svær halthed
  • Liggende og dyret er uvillig til at rejse sig
  • Står i en krummet position med bagbenene understillede og er uvillige til at bevæge sig
  • På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister, bliver hornet adskilt fra underliggende væv, og pelsen omkring hoven forekommer fugtig.
  • Sjældent blærer i munden. Hvis de er der, er det på tandkødet og eventuelt på tungen.

Grise:

  • Pludselig lammelse
  • Foretrækker at ligge ned
  • Når de skal bevæge sig, skriger de højt og halter smertefuldt
  • Blærer forekommer på klovranden, kløft og hæl. Blærerne kan strække sig hele vejen rundt om kloven, så hornet adskilles.
    Blærer kan udvikles på trynen, tungen eller på læberanden.

Hjorte: 

Milde kliniske symptomer.

  • Blærer i munden
  • Ingen læsioner på overgang mellem horn og hud.

Inkubationstid​​

Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 2 og 8 dage. 

Smittede dyr kan udskille virus, op til 4 dage før symptomerne viser sig. Virus kan findes i grise i op til en måned, efter at de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efte​r 9 måneder, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For får og geders vedkommende er halvdelen af de smittede dyr fortsat smittebærere efter 9 uger og enkelte i op til 9-11 måneder.​

Smitte

Mund- og klovesyge er meget smitsom. Smittede dyr udskiller virus i deres ånde og i alle ekskreter og sekreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr.

Sæd er smitsomt, før der udvises kliniske symptomer, og derfor kan kunstig befrugtning også sprede sygdommen. Virus findes i store mængder i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres til afkom via mælk, og med mælketank​bil mellem besætninger. Smittede dyr kan udskille virus, op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig.

Grise synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. En gris kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen.

Da smittede dyr udskiller store mængder virus i deres udånding og luftbåren virus kan overleve i mange timer, kan sygdommen smitte med vinden. Smitten kan spredes over meget store afstande. Muligheden for luftbåren spred­ning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luft­fugtig­hed er under 60%.

Mund- og klovesyge er ikke farligt for mennesker, men mennesker kan bringe smitten videre til andre dyr, både ved direkte og indirekte kontakt med dyr. Du kan ikke få mund- og klovesyge af at spise kød eller drikke mælk fra et dyr, der har mund- og klovesyge.

Mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, på huden eller i luftvejene. Ligesom mennesker, kan ikke-modtagelige husdyr, vilde dyr og fugle overfører virus. Endvidere kan transportmidler, der har fragtet smittede dyr, udsætte dyr, der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel, for en betydelig risiko for smitte.

På trods af, at mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Sygdommen er meget smitsom. Den kan ikke behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén.
Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam og kid.​
Sygdommen er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om mund- og klovesyge, der ikke kan afvises, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum institut. Ved positiv diagnose skal den smittede besætning aflives.

I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge.
Danmark er fri for mund- og klovesyge uden vaccination.

Udbrud af mund- og klovesyge forekom hyppigt i Danmark i 1960'erne, men siden har antallet af udbrud været begrænset. Det sidste udbrud af mund- og klovesyge i Danmark var i 1983 i en besætning på Fyn.
 
Mund- og klovesyge er udbredt i de fle​ste afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande. Udbrud forekommer sporadisk i en del europæiske lande. I EU var der et stort udbrud i 2001, hvor Det forenede Kongerige (UK) blev meget hårdt angrebet med 2030 udbrud. Udløbere af udbruddet ramte også Irland, Frankrig og Nederlandene. Igen i 2007 blev der konstateret mund- og klovesyge i UK. Det seneste udbrud i EU var i Bulgarien i 2011.