Information til besætningsejere

Læs her, hvordan du bedst sikrer fjerkræ- og fuglehold mod smitte med fugleinfluenza.

Ekstra smitteforanstaltninger – en god ide!

  • Skift som minimum fodtøj inden indgang til indhegningen.
  • Reducer udearealet.
  • Begræns adgangen til udearealet.
  • Daglig oprydning i indhegningen, herunder fjernelse af affald, nedfaldsfrugt, dødt fjerkræ, æg mv.
  • Dagligt tjek af hegn og overdækning.
  • Arealet rundt om indhegningen gøres mindst muligt attraktivt for vilde fugle f.eks. bør græsarealer klippes kort og nedfaldsfrugt mv. fjernes.
  • Der kan evt. benyttes skræmmemidler som f.eks. blinkende/roterende lys og højttalere med skræmmelyde, dog under iagttagelse af evt. regler på området. Der kan desuden ophænges blafrende bånd på trådoverdækningen.

Undgå at tage fugleinfluenza med hjem fra udlandet

Undgå at bringe fugleinfluenza med til Danmark fra rejser i udlandet fx ved at undlade kontakt med fjerkræ og fuglesouvenirs.

Som rejsende skal man være særligt opmærksom på ikke at komme i kontakt med fjerkræ på rejser til lande med udbrud af fugleinfluenza.

For at undgå, at man bringer smitten til danske fugle og fjerkræ, opfordres der til, at man følger følgende retningslinjer:

  • Undgå at komme i direkte eller indirekte kontakt med fugle og fjerkræ i de første 48 timer efter hjemkomsten til Danmark, hvis du har haft kontakt med levende fugle eller fjerkræ under dit udlandsophold.
  • Besøger du en fjerkræfarm under rejsen, skal du bruge engangsovertrækstøj og -fodtøj, og efterlade det på ejendommen. Vaskbart overtrækstøj og støvler skal rengøres omhyggeligt, inden ejendommen forlades.
  • Rengør og desinficer omhyggeligt alt, som har været i direkte eller indirekte kontakt med fjerkræ og æg, og som nødvendigvis skal med til Danmark.

Kontakt

Du har pligt til straks at konta​kte Fødevarestyrelsen ved følgende specifikke hændelser i erhvervsfjerkræ- eller fuglehold:

  • Et fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20 % inden for et døgn
  • Et fald i ægproduktionen, udover det normale produktionsniveau, på samlet over 5 % i mere end 2 dage
  • En overdødelighed på 3 ​% i løbet af 3 dage i forhold til den forventede dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder

Ved følgende sygdomstegn på fugleinfluenza i dit fjerkræ- eller fuglehold skal du kontakte en praktiserende dyrlæge:

  • Kraftigt ydelsesfald
  • Væsentlig forøget sygelighed eller dødelighed
  • Luft­vejs­symptomer
  • Øjenbetændelse med tåreflåd
  • Betændelse i hovedets husrum
  • Diarré og eventuelt væskeansamlinger
  • Blåfarvning af huden, især i hovedet

Svømme­fug­le viser kun svage el​ler ingen kliniske sympto­mer på smitte med fugleinfluenza.

Sådan beskytter du dig selv mod at få fugleinfluenza

Fugleinfluenza smitter normalt ikke særlig let til mennesker. Hvis et stort antal høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet.

De ekstra forholdsregler, man kan træffe for at undgå at blive smittet fra fjerkræet i en sådan situation, er forholdsvis simple og effektive. Forholdsreglerne er baseret på Arbejdstilsynets retningslinjer om "Beskyttelse mod fugleinfluenza".
 
Beskyt øjne, åndedræt og mund, hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen, såsom ydelsesfald, nedgang i foder- og vandindtag, forøget sygelighed eller dødelighed, bør personale bruge maske, briller, handsker og beskyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil situationen er afklaret.

  • Brug maske med specifikationen FFP3 ('virusmaske'). Masken skiftes efter producentens anvisninger.
  • Brug briller, som ikke må være så tætsiddende, at de dugger.
  • Brug gummihandsker, eventuelt latexbelagte bomuldshandsker.
  • Brug engangsbeskyttelsesdragt med hætte og skoovertræk.
  • ​Det vil være fornuftigt at anskaffe et lille lager af det beskyttelsesudstyr, som er nævnt her.
  • Kontakt med det samme din dyrlæge, hvis der er tegn på sygdom i din besætning.

Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe og håndsprit (70%) samt sæbe til tøjvask.

Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside

Ja. I tilfælde af mistanke om fugleinfluenza i din besætning vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu. Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen, og kan derfor bruges til både forebyggelse og behandling af fugleinfluenza hos mennesker.

Andefugle og vagtler:

Rutineovervågning for fugleinfluenza i besætninger af andefugle og vagtler

Besætningsejere skal rutinemæssigt overvåge deres besætning for fugleinfluenza. ​​​​​​​​​Overvågningen skal sikre, at smitte med fugleinfluenza i ​et fjerkræ- eller fuglehold bliver opdaget så hurtigt som muligt. Det begrænser smittespredningen og omkostningerne ved bekæmpelsen.​

V​​irksomheder med over 100 stk. fjerkræ af typen vagtler og andefugle er omfattet af overvågningen. Ved andefugle forstås avls- og slagteænder, gæs og gråænder. 

Virksomheder, der på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året, har mere end 100 stk. fjerkræ af de ovenfor nævnte typer, er omfattet af kravet om overvågning.

Rutineovervågningen omfatter:

  • Avls-, centralopdrætnings eller formeringsvirksomheder med mere end 100 stk. ænder eller gæs.
  • Slagteands- eller slagtegåsvirksomhed med mere end 100 stk. udegående slagteænder, herunder gråænder til slagtning og/eller slagtegæs.
  • Besætninger med mere end 100 stk. gråænder.
  • Besætninger med mere end 100 stk. vagtler.
  • Hvilke prøver og antal prøver der skal udtages, står i bekendtgørelse om  overvågning for aviær influenza hos fjerkræ (se under "Lovgivning").

Se vejledning til udtagning og indsendelse af fugleinfluenza-rutineprøver

 

Hønsegård
Fugleinfluenza

Information til hobbyholdsejere

Har du et mindre hobbyhold eller et par høns i baghaven? Så læs med her.

Har du fjerkræ eller har du fugle i fangenskab?

Fjerkræ er fugle, der opdrættes eller holdes med henblik på kødproduktion, konsumægs-produktion eller produktion af andre produkter uanset race. Fjerkræ er også fugle, der holdes med henblik på fornyelse af vildt bestande. Fugle, der avles til et eller flere af disse formål, er også fjerkræ.

Fugle i fangenskab er alle andre fugle end fjerkræ, forudsat at du udelukkende anvender æg, kød og andre produkter fra fuglene i egen husholdning.

  • Holder du fugle for at deltage i opvisninger, kapflyvninger, udstillinger, konkurrencer?
  • Eller avler du fugle med henblik på salg til disse formål? 
  • Og anvender du udelukkende eventuelle produkter fra dine fugle i din egen husholdning?

Hvis du kan svare ja til alle 3 spørgsmål ovenfor, så har du fugle i fangenskab.

Men hvis du for eksempel forærer eller sælger æg eller en slagtet høne til andre udenfor din egen husholdning, så vil dine fugle blive betragtet som fjerkræ, fordi der er en risiko for, at eventuel smitte fra dit fuglehold overføres med æggene eller den slagtede høne til andre husholdninger. Og så skal du overholde smittebeskyttelsesreglerne for fjerkræ i stedet.

Forbud mod at bringe fjerkræ og fugle i fangenskab sammen

For at hindre spredning af smitte med fugleinfluenza er sammenbringning af fjerkræ og fugle i fangenskab med henblik på udstilling, dyrskuer, konkurrencer, herunder tilførsel til markeder eller lignende, forbudt pr. 23. november 2022.

Dog kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til afholdelse af sammenbringninger under visse forudsætninger. Læs de nærmere krav i bekendtgørelse nr. 1445 af 22.. november 2022, §9​. 

 

Biosikrings-foranstaltninger som altid gælder

Vær opmærksom på, at operatørerne er ansvarlige for deres dyrs sundhed jf. dyresundhedslovens artikel 10 (forordning 2016/429). Dette ansvar omfatter også overholdelse af kravene om biosikringsforanstaltninger og de supplerende krav, som fremgår af bekendtgørelse 1445 af 22. november 2022: 

  • Fodring og vanding af fjerkræ og fugle i fangenskab skal ske under fast tag for at forhindre tiltrækning af vilde fugle.
  • Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ. 
  • Overfladevand og regnvand må ikke bruges til vanding af fjerkræ.
  • Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.