Bluetongue er en dyresygdom, som kan smitte kvæg, får, hjorte og geder. Find information om sygdommen og læs om symptomer, smitte, vaccine og behandling her.
Bluetongue er forårsaget af et virus. På verdensplan er der på nuværende tidspunkt identificeret 29 forskellige serotyper af bluetonguevirus. Modtagelige dyrearter er kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere.
Sygdommen bliver overført af små blodsugende mitter kaldet culicoides, når de bider dyrene for at suge blodet.
Mennesker kan ikke smittes med bluetongue.
Inkubationstiden (den tid der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 5 og 20 dage. Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer. Ejere af modtagelige dyr skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge.
Fotos af kliniske tegn på bluetongue (pdf)
Får og køer, der bliver smittet, mens de er drægtige, kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Der er også risiko for, at virus overføres fra ko til kalv under drægtigheden, så kalven bliver født som smittebærer. Overlever kalven, gennemlever den infektionen og er derefter ikke længere smittebærer. Det er vigtigt, at efterbyrden bliver bortskaffet efter gældende regler, da efterbyrden også kan indeholde virus.
Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer på bluetongue.
Bluetongue er en såkaldt vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr, men virus spredes under naturlige forhold via blodsugende mitter, culicoides, som er små insekter, der bider dyrene. Spredning af bluetongue kan også ske med inficeret blod, sæd og embryoner samt overførsel fra ko til kalv, hvis koen bliver smittet, mens den er drægtig. Spredning kan også ske ved flytning af inficerede dyr til områder med mitteforekomst.
Ved mistanke om smitte med bluetongue skal besætningsejer kontakte sin praktiserende dyrlæge. Hvis mistanken om bluetongue ikke kan afvises, skal dyrlægen anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen. Den praktiserende dyrlæge bliver vejledt om, hvilke prøver der skal udtages i besætningen. Dyrlægen udtager og sender prøverne til undersøgelse på Statens Serum Institut.
Læs mere under FAQ om bluetongue om, hvad man kan gøre for at beskytte sine dyr, vaccination og brug af repellenter eller insekticider.
Forekomsten af culicoides i Danmark er undersøgt ved overvågningsundersøgelser.
Der blev konstateret udbrud af bluetongue serotype 3 (BTV-3) for første gang i Danmark den 9. august 2024.
Bluetongue blev for første gang konstateret i Danmark i oktober 2007 med et enkelt udbrud af serotype 8 (BTV-8). I 2008 var der yderligere 15 udbrud af BTV-8. Fra 2008 til 2010 blev der gennemført vaccinationskampagner mod sygdommen i Danmark.
Udbredelsen af sygdommen er begrænset af udbredelsen af mitterne, der fungerer som smittebærere og dermed spreder virus mellem drøvtyggere. Sygdommen forekommer i en række europæiske lande.
I 2017 blev BTV-3 for første gang påvist i det sydlige Europa. Serotypen blev først identificeret på Sicilien i Italien og har efterfølgende spredt sig til Sardinen i 2018.
I efteråret 2023 blev der konstateret udbrud af BTV-3 i Nederlandene, hvor sygdommen bredte sig til størstedelen af landet. Senere blev der også konstateret tilfælde af BTV-3 i Belgien og derefter i Tyskland, hvorved sygdommen flyttede tættere på Danmark. BTV-3 er siden konstateret i de fleste europæiske lande. Der er også konstateret andre BTV serotyper i europæiske lande.