Brucellose er den fælles betegnelse for de infektioner hos dyr, der forårsages af flere forskellige arter af slægten Brucella, i dyresundhedssammenhæng, hovedsageligt Brucella abortus, B. melitensis og B. suis.
Brucellose er en sygdom som kan ramme et bredt udvalg af dyrearter, herunder kvæg, får, geder og grise. Sygdommen skyldes infektion med bakterien Brucella spp..
Brucellose kan også smitte til mennesker og er altså en zoonose.
Danmark har fri status for Brucella abortus, B. suis og B. melitensis hos kvæg, får og geder.
Generelt medfører sygdommen feber, der kommer og går og har et forløb af ca. 1-3 ugers varighed.
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er meget varierende alt efter hvornår i drægtigheden dyrene er blevet smittet.
Sygdommen er karakteriseret ved:
Sygdomstegn hos svin inkluderer:
Sygdom skyldes oftest B melitensis, men B abortus kan også være involveret. Sygdom som følge af smitte med B melitensis er aldrig set i Danmark, men den ses bl.a. i middelhavslandene. Brucellose pga. smitte med B ovis omtales i særligt afsnit om bekæmpelse.
Sygdomstegn hos får og geder inkluderer:
Brucella bakterier findes i meget høje mængder i moderkage, fostervæsker og udflåd i forbindelse med abort eller fødsel fra smittede dyr. Herfra kan andre dyr optage smitte ved at indtage bakterien. Brucella kan også udskilles i mælk, råmælk og sæd, hvilket giver risiko for spredning både ved naturlig parring og via kunstig insemination. Nyfødte dyr kan smittes gennem råmælk fra inficerede mødre. Udskillelsen af bakterier ophører normalt med ophør af flåd fra livmoderen efter fødsel og abort, og bakterien ses kun i sjældne tilfælde i den ikke-drægtige livmoder. Hos hanner kan bakterien etablere sig i kønsorganerne og overføres ved parring.
Brucella kan overleve i miljøet i uger eller måneder, især under kølige og fugtige forhold, hvilket betyder, at kontamineret foder, vand eller omgivelser kan være en kilde til smitte.
Vilde dyr, som fx harer, kan fungere som reservoir og overføre smitte til husdyr. På den måde kan en infektion vedligeholdes i både husdyr og vildtbestande.
Brucella kan overføres til mennesker i forbindelse med håndtering af smittede dyr.
Bekæmpelse af brucellose pga. B. abortus, B. suis og B. melitensis
Sygdommen brucellose er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om brucellose i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut.
Ved konstateret smitte med B. abortus, B. suis eller B. melitensis sættes besætningen under offentligt tilsyn, og besætningen saneres.
Det er forbudt at vaccinere imod infektion med B. abortus, B. melitensis og B. suis hos alle modtagelige arter.
Kvæg: Brucellose blev første gang påvist i kvæg i Danmark i 1896. I 1948 blev et udryddelsesprogram igangsat, som medførte, at danske kvægbesætninger blev erklæret fri for B. abortus i 1959. Det seneste udbrud blev registreret i 1962. Danmark blev af EU anerkendt som officielt fri for brucellose i kvæg i 1979.
Grise: Det første tilfælde af brucellose hos grise i Danmark blev registreret i 1932. Sygdommen optræder med års mellemrum i enkelte besætninger. De seneste to udbrud af B. suis i grise, var i henholdsvis 1999 og sensommeren 2025, hvor B. suis biovar 2 er påvist i frilandsbesætninger. Udbruddene menes at være knyttet til den vilde fauna, da B. suis formodes at eksistere i den danske harebestand.
Får og geder: Brucellose forårsaget af B. melitensis er aldrig konstateret i Danmark.