Brucellose

Får og geder Heste Kvæg Pelsdyr (mink, fritter mm.) Grise

Brucellose forårsages af infektion med en brucellabakterie.

​​Forskellige arter af bakterien kan angribe de fo​​​rskellige dyrearter, såsom får, geder, kvæg, bison, bøfler, dromedarer, yakokser, heste, svin, harer og andre gnavere samt rensdyr.

Brucellose kan også smitte til mennesker og er altså en zoonose.

Lovgivningen vedrørende infektion med brucella omfatter typerne: Brucella abortus hos kvæg, bison og bøfler, Brucella suis hos svin og Brucella melitensis hos får og geder.

 

Generelt medfører sygdommen feber, der kommer og går og har et forløb af ca. 1-3 ugers varighed.

Hos kvæg

Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er meget varierende alt efter hvornår i drægtigheden dyrene er blevet smittet.

Sygdommen er karakteriseret ved:

  • Omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt)
  • Aborter. Sygdommen kaldes fra gammel tid for 'smitsom kalvekastning' (kastning = abort)
  • Der ses svagtfødte eller dødfødte kalve
  • Hos køer ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig
  • Nedsat mælkeydelse hos køer
  • Hos tyre ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet

Hos svin

Sygdomstegn hos svin inkluderer:

  • Omløbninger
  • Abort
  • Svagt- eller dødfødte smågrise
  • Orner smittet med brucellose vil stå med en eller to hævende testikler

Hos får og geder

Sygdom skyldes oftest B melitensis, men B abortus kan også være involveret. Sygdom som følge af smitte med B melitensis er aldrig set i Danmark, men den ses bl.a. i middelhavslandene. Brucellose pga. smitte med B ovis omtales i særligt afsnit om bekæmpelse.

Sygdomstegn hos får og geder inkluderer:

  • Abo​rter fra 4. drægtighedsmåned
  • Omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt)
  • Der ses svagtfødte eller dødfødte kid
  • Der ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig
  • Nedsat mælkeydelse
  • Hos vædder ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet

Brucella kan overføres til mennesker i forbindelse med håndtering af smittede dyr. Især Brucella melitensis (fra får og geder) er meget smitsomt for mennesker. Bakterien overføres oftest fra smittet kvæg, geder og får, eksempelvis ved at man indtager ikke-pasteuriserede mælkeprodukter.

Bakterien kan overleve uden for et dyr i mere end 2 måneder (kølige betingelser), men eksponering af bakterien for direkte sollys vil inaktivere den i løbet af få timer.

Bakterierne udskilles med mælk og i flåd fra livmoder, og mange køer bliver midlertidigt sterile. Bakterier kan isoleres fra livmo​deren under drægtighed, under sammentrækningen af livmoder efter fødsel, og kun i sjældne tilfælde fra den ikke-drægtige livmoder. Udskillelsen af bakterier ophører normalt med ophør af flåd fra livmoderen efter fødsel/kastning. Enkelte køer, der har aborteret, udskiller bakterien igen ved de efterfølgende normale drægtigheder.

Bakterien udskilles i mælken i v​arierende tidsrum, men de fleste køer udskiller brucellabakterien livslangt.

Overførsel af sygdommen sker ved indtagelse af bakterien gennem munden. Kreaturerne kan æde eller drikke smittet foder/vand, eller slikke genital​erne på smittede dyr.  Brucella kan endvidere overføres gennem slimhinder, hornhinde eller åbne sår.

Brucellose hos kvæg er næsten udelukkende forår​saget af Brucella abortus, men også B suis eller B melitensis kan inficere kvæg. B suis synes dog ikke at kunne smitte mellem køer.

 

Bekæmpelse af brucellose pga. B abortus, B suis og B melit​ensis

Sygdommen brucellose er anmeldepligtig. Det er ikke muligt at behandle og kurere dyr for brucellose, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Såfremt der opstår en mistanke om brucellose i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, o​g der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut.

Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut.

Modtagelige dyr i en smittet besætning slagtes eller slås ned, og ejendommen rengøres og desinficeres. 

I Danmark er sygdommen blevet bekæmpet gennem anvendelse af mælkeprøver eller blodprøver til statusafklaring af de enkelte besætninger. Smittede dyr er slagtet ud. Sygdommen blev på den måde bekæmpet i kvægbesætninger i 50'erne, og i 1979 blev Danmark erklæret officielt fri for brucellose.

 

Brucellose forekommer i det meste af verden, men er udryddet i Danmark.

Brucellose har været udryddet i Danmark siden 1959, og Danmark blev af EU erklæret officielt fri for Brucellose 1979.

Sidst sygdommen blev set blandt kreaturer i ​Danmark, var i 1962. Hos svin ses sygdommen med års mellemrum i enkelte besætninger, sidst i 1999. Dette kan skydes at sygdommen findes i harebestanden, specielt i Midt- og Østjylland. Hos får og geder er Brucellose pga. smitte med B. melitensis aldrig fundet i Danmark. 

Sygdommens forekomst blandt forskellige arter

  • Kvæg
    Bakterien har været kendt i Danmark siden 1896. Et udryddelsespr​ogram blev startet i 1948 og i 1959 blev danske kvægbesætninger erklæret fri for B abortus. Det sidste udbrud sås i 1962.
  • Svin
    Det første tilfælde af svinebrucellose fore​​kom i Danmark i 1932. Med års mellemrum dukker enkeltstående udbrud op, sidst i 1999. Dette skyldes, at B suis, biotype 2, formentlig fortsat eksisterer i den danske harebestand, specielt i et bælte over Midtjylland. De sidste udbrud har således haft tilknytning til frilands-svinebesætninger.
  • Får og ged
    I Danmark er sygdommen bekæmpet.