PFAS (fluorstoffer) i fødevarer

Æg

PFAS er eksempel på en stofgruppe, der kan ophobe sig gennem fødekæden - fra fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen. På den måde kan det indgå i vores kost. 

Fiskemel kan anvendes til økologisk hønsefoder for at sikre hønsene god tilførsel af proteiner. Fiskemel bliver fremstillet ved en tørring, der opkoncentrerer PFAS.

I vinteren 2023 blev der fundet PFAS i økologiske æg fra flere forskellige producenter. Undersøgelsen viste, at det forhøjede PFAS-indhold kom fra fiskemel, som blev tilsat foderet i små mængder for at sikre høns det nødvendige proteinindhold i foderet. Konventionelle høns får supplerende proteiner via syntetisk producerede aminosyrer.

Halveringstiden for PFAS i høns er kort (4-7 dage). Fødevarestyrelsen har i foråret 2023 ved analyser fundet, at indholdet af PFAS i økologiske æg er faldet igen. Dette skyldes, at fiskemel ikke længere blandes i foderet.

Rapport fra DTU om fund af PFAS i økologiske æg

Kylli​ngekød​

Fiskemel kan i små mængder anvendes i produktionen af økologisk kyllingekød. Fødevarestyrelsen vurderer, at PFAS ophobes i væsentlig mindre omfang i kyllingekød end i æg, og at der ikke vil ophobes PFAS i kyllingekød i sundhedsskadelig mængder. 

Da fiskemel ikke anvendes i produktionen af konventionelt kyllingekød, forventer Fødevarestyrelsen, at der stort set ikke vil være PFAS i denne type kød.

Grisekød​

Fiskemel kan kun anvendes til smågrise og diegivende søer og kun i en begrænset periode. Fødevarestyrelsens tidligere analyser af grisekød viser generelt ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.​

Opdrættede fisk

Der anvendes i gennemsnit 15-25% fiskemel i foder til fisk, som opdrættes i dambrug eller havbrug. Fødevarestyrelsens analyser af opdrættede fisk viser generelt ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.

Vildt​

Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver af vildt har indhold af PFAS, og andre prøver har ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS afhænger af deres ophold i forurenede områder, og den måde de søger føde på. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at vildt ophober PFAS, typisk er mindre end for kvæg, der græsser på et afgrænset forurenet område. 

Ænder fra Harboøre Tange og Agger Tange kan have et meget højt indhold af PFAS. Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at du spiser ænder fra disse områder.

Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du kontakte Fødevarestyrelsens  eller et andet kommercielt laboratorium. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en undersøgelser, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.

Vildtfangede fisk​

Fødevarestyrelsens analyser af vildtfangede fisk viser generelt ikke høje indhold af PFAS, og Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at fisk er en sund fødevare. 

Enkelte områder i Danmark kan have et højere indhold af PFAS på grund af lokale kilder. Fødevarestyrelsen fraråder, at du spiser fisk fanget i Furesøen, Mølleåen, Korsør Nor 100 meter fra udløbet, Egåen ved Århus, Herningsholm Å og Faxe Å. Dette er med baggrund i analyser af PFAS i vandet og/eller i fiskene.​

Fødevarestyrelsen har derudover tidligere indført forbud mod afsætning af fisk fanget i Grindsted og Varde åer, forbud mod fiskeri ved Harboøre Tange og forbud mod hjemtagning af visse fisk fanget i Københavns Havn. Disse forbud er indført med baggrund i kendskab til lokal forurening med forskellige kemiske stoffer i områderne.

Sankning af svampe og bær i forurenede områder

Det er aldrig en god idé at høste afgrøder fra forurenede områder eller områder, der mistænkes for a​t være forurenede. I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen har konstateret et sundhedsmæssigt problematisk indhold i lokale fødevarer, vil Fødevarestyrelsen bede ejeren af området (fx kommunen) om at advare mod, at der eksempelvis indsamles bær.​

Fødevarestyrelsen fraråder sankning af svampe og bær i området omkring Harboøre Tange.

Optag i grønts​​ager fra jord og vand​

Planter kan optage PFAS med vand fra jorden. Vi har ikke megen viden om, hvordan forskellige grøntsager optager PFAS fra jord eller vandingsvand, men vi ved, at indholdet er størst i de dele af planten, der vokser, dvs. stængler, blade og rødder som fx gulerødder. Data viser også, at gulerødder kan optage mere PFAS end kartofler.

I gulerødder vil PFAS-indhold været spredt i hele roden, mens det i kartofler ser ud til mest at findes i skrællen. Hvis du har vandet dine afgrøder med forurenet vand, så er det en god idé at kassere dem eller undersøge, om de har optaget PFAS fra vandet. Undersøgelser af gulerødder og kartofler fra Lammefjorden har ikke påvist et indhold af PFAS.​​​​​

Muffinforme, fastfood emballage ​og madpapir

Materialer, herunder pap og papir, der kommer i kontakt med fødevarer, skal have dokumentation for, at de ikke af​smitter stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden. I Danmark har det siden juli 2020 været forbudt at markedsføre pap og papir til kontakt med fødevarer, hvori der er anvendt PFAS.​​​​

Vand i fødevarevirksomheder

Som udgangspunkt skal vand i din fødevarevirksomhed leve op til kravene til drikkevand. Hvis det ikke er tilfældet, skal du lave en konkret risikovurdering af dine produkter og fremadrettet sørge for, at dit vand lever op til kravene til drikkevand eller søge om dispensation fra kravene hos Fødevarestyrelsen.

Læs mere om krav til vand i fødevarevirksomheder (kapitel 10)

Læs mere om krav til vand i i primærproduktion

Korsørsagen

Kød fra kreaturer fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 stoffet PFOS i store mængder, da kal​vene havde græsset ved Korsør Brandskole, hvor forureningen med PFOS stammer fra​. Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Ko​rsør Nor, hvor brandskolen ligger. 

Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via afløb af regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset.Fødevarestyrelsen fandt høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på, at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer fandt Fødevarestyrelsen kun lave indhold af PFOS. Fødevarestyrelsen fraråder dog fiskeri i nærheden af udløbet. I frugt og grønt kunne Fødevarestyrelsen ikke påvise indhold af PFOS.

Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside om forureningen med PFOS i Korsør 2021​