Operatør: Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse

Sygdomme og infektioner kan blandt andet skyldes bakterier, virus, svampe og parasitter. De kan spredes mellem dyr og mennesker enten ved direkte eller indirekte smitte:

• Direkte smitte sker ved direkte kontakt med smittede dyr (eller mennesker), herunder kontakt med f.eks. blod, spyt, urin, afføring eller andre kropsvæsker fra et sygt individ.
• Indirekte smitte sker via omgivelserne, hvor smitten overføres gennem et mellemled, f.eks. via mennesker, tøj, fodtøj, udstyr, transportmidler, foder, vand, insekter eller gnavere.

Da forskellige sygdomme kan spredes via forskellige smitteveje, vil de smittebeskyttelsestiltag, der kan forebygge smittespredning, variere fra sygdom til sygdom.

Effektiv forebyggelse af smitte bygger på en kombination af fysiske og håndteringsmæssige tiltag:

• Fysiske tiltag handler om at skabe en fysisk barriere mod smitte, så smitte har sværere ved at sprede sig. Det kan f.eks. være ved at holde nye eller syge dyr fysisk adskilt fra andre dyr, undgå kontakt med vilde dyr, indhegne områder, føre adgangskontrol med ens dyrehold eller etablere faciliteter til håndvask og tøjskift. 
• Håndteringsmæssige tiltag handler om at indføre daglige rutiner, der forebygger smittespredning. Det kan f.eks. være rengøring og desinfektion af udstyr, god håndhygiejne, retningslinjer for kontakt med dyr, procedurer for håndtering af syge dyr, foder, affald og animalske biprodukter eller regler for, hvor transportmidler må færdes.

For at kunne træffe relevante og effektive smittebeskyttelsestiltag til at forbygge smitte, skal du sørge for at have passende viden om, hvilke risici for smitte, der er forbundet med dine dyr og aktiviteter, så du kan træffe relevante beskyttelsestiltag. 

Se eksempler på, hvad smittebeskyttelse kan indebære herunder.

Hvis du har 10 høns i baghaven eller et par skovtursheste

• Vask hænder efter kontakt med dyr
• Rengør og vedligehold stald, hønsehus og udstyr
• Hold øje med tegn på sygdom
• Kontakt en dyrlæge ved mistanke om sygdom

Hvis du deltager i stævner med din hest

• Undgå unødig kontakt med fremmede heste
• Begræns deling af udstyr
• Rengør udstyr efter behov
• Hold øje med tegn på sygdom efter deltagelse i stævner og transport

Hvis du har fugle, som du tager til udstilling eller lignende med

• Undgå unødig kontakt med andre fugle
• Begrænse deling af udstyr
• Rengør udstyr efter behov
• Hold øje med tegn på sygdom efter deltagelse i udstillingen

Hvis du har en større kvægbesætning

• Adgangsregler for personer og køretøjer
• Adskillelse af dyregrupper og isolation af syge dyr
• Fysiske hegn mellem dyregrupper
• Faste rutiner for rengøring og desinfektion 

Har du brug for hjælp til at vurdere din smitterisiko eller arbejde med smittebeskyttelse generelt, kan du søge rådgivning om smittebeskyttelse hos din praktiserende dyrlæge, brancheorganisationer, rådgivningsvirksomheder eller andre private konsulenter m.fl.

De kan hjælpe med at vurdere, hvad der passer bedst til netop dig og dit dyrehold.

Som operatør har du ansvar for at forebygge og begrænse risikoen for at sprede smitte. Det betyder blandt andet, at du skal have den nødvendige viden om dyresygdomme og smittebeskyttelse, til at kunne vurdere smitterisici og omsætte denne viden til konkrete tiltag i praksis.

I praksis betyder det blandt andet, at du skal holde øje med dine dyrs sundhed, reagere på tegn på sygdom og iværksætte relevante smittebeskyttelsestiltag for at forebygge, at sygdomme introduceres til dit dyrehold eller spredes mellem dine dyr eller til andre områder.

Hvor meget viden du skal have, og hvilke smittebeskyttelsestiltag, der er relevante for dig, afhænger derfor af den smitterisiko, der er forbundet med din situation. Et mindre dyrehold med få dyr og aktiviteter og begrænset kontakt til andre dyr har ofte andre og mindre omfattende behov end dyrehold med mange dyr, flere aktiviteter, hyppige flytninger eller kontakt til andre dyrehold.

En anmeldepligtig sygdom er en sygdom, som skal anmeldes til Fødevarestyrelsen, hvis der er mistanke om eller konstateres smitte. Det skyldes, at sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for dyr, mennesker eller samfundet.

Hvis du har mistanke om, at dit selskabsdyr er smittet med en anmeldepligtig sygdom, skal du kontakte en dyrlæge. Dyrlægen vurderer herefter, om sygdommen skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Du kan arbejde med smittebeskyttelse på flere måder. En praktisk tilgang er at følge de fire trin nedenfor:

1. Risikovurdering: Vurder, hvilke smitterisici, der er forbundet med dit dyrehold og dine aktiviteter. Overvej, hvor og hvordan smitte kan komme ind i dit dyrehold, sprede sig mellem dyrene eller videre til andre dyr. Tænk også over, hvilke konsekvenser et sygdomsudbrud kan få.
2. Handlingsplan: Vælg de smittebeskyttelsestiltag, der passer til de risici, du har identificeret. Det kan f.eks. være brug af værnemidler, god håndhygiejne, rengøring og desinfektion af udstyr eller fysisk opdeling af syge og raske dyr.
3. Implementering: Indarbejd de valgte smittebeskyttelsestiltag i de daglige rutiner, og sørg for, at de anvendes konsekvent af alle. 
4. Løbende evaluering: Gennemgå jævnligt dine rutiner, og tilpas din smittebeskyttelse, hvis forholdene ændrer sig, der opstår nye sygdomstrusler eller nye behov.

Ovenstående tilgang bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points), der anvendes i fødevarevirksomheders egenkontrol til at identificere risici og forebygge problemer, før de opstår. Denne tilgang kan du lade dig inspirere af.

Eksempel: Slagtekyllingeproduktion med 40.000 kyllinger

1. Vurder risikoen: Smitte kan komme ind i besætningen via dyr, personer, køretøjer, udstyr, foder eller andre materialer.
2. Lav en handlingsplan: Fysiske smittebarrierer opsættes, procedure for zoneskift samt faste rutiner for rengøring og desinfektion af stalde, udstyr og transportmidler fastlægges.
3. Følg planen i hverdagen: Alle, der har adgang til besætningen, skal følge de aftalte rutiner. 
4. Vurder løbende, om planen virker: Rutiner gennemgås jævnligt og tilpasses, hvis der opstår nye risici eller ændringer i produktionen.

Eksempel: Konkurrencehest

1. Vurder risikoen: Hesten transporteres til stævner og kommer i kontakt med andre heste og omgivelser med ukendt sundhedsstatus.
2. Lav en handlingsplan: Udstyr deles ikke med andre heste, og kontakt med fremmede heste begrænses.
3. Følg planen i hverdagen: Rutinerne følges ved træning, transport og stævner.
4. Vurder løbende, om planen virker: Rutinerne tilpasses, hvis sygdomssituationen ændrer sig, eller hvis der deltages i aktiviteter med øget smitterisiko.

Eksempel: 10 høns i baghaven

1. Vurder risikoen: Vilde fugle kan bringe smitte til hønseholdet.
2. Lav en handlingsplan: Kontakt til vilde fugle begrænses. Hønsehus og udstyr rengøres regelmæssigt.
3. Følg planen i hverdagen: Følg rutinerne i hverdagen, og hold øje med tegn på sygdom.
4. Vurder løbende, om planen virker: Tiltag tilpasses, hvis der opstår nye sygdomsrisici. Det kan være, hvis der f.eks. konstateres fugleinfluenza i området, og der derfor er behov for ekstra tiltag for at beskytte hønsene.