Dyrefagperson: Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse

Arbejder du med dyr eller produkter fra dyr som f.eks. inseminør, klovbeskærer eller hundefrisør? Så er du en dyrefagperson. Læs om krav til smittebeskyttelse, og hvordan du kan forebygge smittespredning.

Som dyrefagperson beskæftiger du dig med dyr eller produkter i erhvervsøjemed og kan færdes mellem forskellige dyr og dyrehold.

Du er for eksempel en dyrefagperson, hvis du er:

  • dyrepasser, landbrugsarbejder eller staldmedarbejder
  • klovbeskærer eller beslagsmed
  • veterinærsygeplejerske
  • inseminør
  • hundefrisør
  • hestemassør
  • medarbejder i kennel, internat eller dyrepension
  • dyreadfærdskonsulent eller hundetræner

Dyrefagpersoner skal ikke forveksles med operatører, da der gælder forskellige krav til de to persongrupper. Operatører er den fysiske eller juridske person, der har det overordnede ansvar for dyrene eller aktiviteten. Dyrefagpersoner er den fysiske eller juridiske person, der i erhvervsøjemed beskæftiger sig med dyr eller produkter, men uden at have det overordnede ansvar.

Læs om krav til smittebeskyttelse for operatører, dyrlæger og personer, der holder selskabsdyr mv.

Smittebeskyttelsesvejledning

Du kan læse mere om regler, ansvar og praktiske eksempler i den fulde vejledning om smittebeskyttelse.

Læs vejledning om smittebeskyttelse (biosikring)

Hvad er smittebeskyttelse?


Smittebeskyttelse (biosikring) handler om at forebygge, at sygdomme kommer ind i, spreder sig indenfor eller føres ud af et dyrehold. Det sker gennem forskellige tiltag og procedurer, der mindsker risikoen for smitte.

Hvorfor er smittebeskyttelse vigtigt?

Smittebeskyttelse er vigtig for at beskytte dyr, mennesker og samfundet mod sygdom. Det reducerer risikoen for sygdomsudbrud, understøtter dyresundhed og dermed også dyrevelfærd og mindsker risikoen for økonomiske og handelsmæssige tab ved sygdomsudbrud for den enkelte og samfundet.

Sygdomme og infektioner kan blandt andet skyldes bakterier, virus, svampe og parasitter. De kan spredes mellem dyr og mennesker enten ved direkte eller indirekte smitte:

  • Direkte smitte sker ved direkte kontakt med smittede dyr (eller mennesker), herunder kontakt med f.eks. blod, spyt, urin, afføring eller andre kropsvæsker fra et sygt individ.
  • Indirekte smitte sker via omgivelserne, hvor smitten overføres gennem et mellemled, f.eks. via mennesker, tøj, fodtøj, udstyr, transportmidler, foder, vand eller insekter og gnavere.

Da forskellige sygdomme kan spredes via forskellige smitteveje, vil de smittebeskyttelsestiltag, der kan forebygge smittespredning, variere fra sygdom til sygdom.

Effektiv forebyggelse af smitte bygger på en kombination af fysiske og håndteringsmæssige tiltag:

  • Fysiske tiltag handler om at skabe en fysisk barriere mod smitte, så smitte har sværere ved at sprede sig. Det kan f.eks. være at have faciliteter til håndvask og desinfektion, brug af værnemidler, rent arbejdstøj og fodtøj samt udstyr, der kan rengøres og desinficeres mellem besøg i forskellige dyrehold.
  • Håndteringsmæssige tiltag handler om at skabe daglige procedurer og rutiner, der forebygger smittespredning. Det kan f.eks. være rengøring og desinfektion af udstyr, god håndhygiejne, skift af tøj eller fodtøj mellem besøg samt planlægning af besøg for at mindske risikoen for at sprede smitte mellem dyrehold.

Du skal sørge for at have passende viden om, hvilke risici for smitte, der er forbundet med dine dyr og aktiviteter, så du kan træffe relevante beskyttelsestiltag. Det kan du eventuelt få i samarbejde med en dyrlæge eller anden rådgiver.

Se eksempler på, hvad smittebeskyttelse kan indebære herunder.

Hvis du er veterinærsygeplejerske

  • Rengør og desinficer udstyr mellem dyr
  • Følg klinikkens hygiejnerutiner
  • Anvend værnemidler efter behov
  • Vær opmærksom på tegn på smitsomme sygdomme

Hvis du er inseminør eller klovbeskærer 

  • Anvend rent tøj og fodtøj ved besøg i besætninger
  • Rengør og desinficer udstyr mellem besætninger eller efter behov
  • Følg virksomhedens smittebeskyttelsesregler
  • Vær opmærksom på tegn på sygdom hos dyrene

Hvis du er hestemassør

  • Rengør udstyr mellem besøg i forskellige stalde efter behov
  • Hold god håndhygiejne
  • Begræns unødig kontakt med andre heste
  • Vær opmærksom på sygdomstegn 

Hvis du er hundefrisør eller arbejder på et dyreinternat

  • Rengør og desinficer udstyr efter behov
  • Hold god håndhygiejne
  • Vær opmærksom på sygdomstegn

Hvis du er dyrepasser eller landbrugsmedarbejder

  • Følg virksomhedens smittebeskyttelsesrutiner
  • Skift tøj og fodtøj efter behov
  • Rengør og desinficer udstyr efter behov
  • Vær opmærksom på sygdomstegn

Krav til smittebeskyttelse


Som dyrefagperson skal du minimere risikoen for spredning af sygdomme i forbindelse med de aktiviteter, du udfører. Dette blandt andet igennem den viden du har.

Det betyder blandt andet, at du er ansvarlig for at:

  • have passende viden om dyresygdomme og dyresundhed
  • have passende viden om smittebeskyttelsesprincipper 
  • have passende viden om god praksis for pasning og håndtering af de dyr, du arbejder med
  • samarbejde med dyrlæger og myndigheder ved mistanke om anmeldepligtige sygdomme

Læs mere om krav til smittebeskyttelse for dyrefagpersoner i smittebeskyttelsesvejledningen.

Som dyrefagperson kan du have kontakt med mange dyr eller besøge flere dyrehold som en del af dit arbejde. Du har derfor et ansvar for at forebygge og begrænse spredning af sygdomme i forbindelse med dit arbejde.

Det betyder blandt andet, at du skal have den nødvendige viden om de dyr, du arbejder med, være opmærksom på tegn på sygdom og tage relevante forholdsregler for at undgå at sprede smitte mellem dyr eller dyrehold. Du skal blandt andet kende til de mest relevante sygdomme for de dyr, du arbejder med, kunne genkende tegn på sygdom og have kendskab til de vigtigste. Du skal også samarbejde med dyrlæger og myndigheder, når det er nødvendigt.

Hvor omfattende din viden og dine smittebeskyttelsestiltag skal være, afhænger af dine arbejdsopgaver og den smitterisiko, der er forbundet med dem. Jo større risiko for smittespredning, desto større krav kan der være til din viden og de forholdsregler, du skal tage i dit arbejde.

En anmeldepligtig sygdom er en sygdom, som skal anmeldes til Fødevarestyrelsen, hvis der er mistanke om eller konstateres smitte. Det skyldes, at sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for dyr, mennesker eller samfundet.

Hvis du har mistanke om, at dit selskabsdyr er smittet med en anmeldepligtig sygdom, skal du kontakte en dyrlæge. Dyrlægen vurderer herefter, om sygdommen skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Tilpas din smittebeskyttelse til din smitterisiko


Risikoen for at sprede smitte varierer fra aktivitet til aktivitet. Din smittebeskyttelsesindsats skal derfor tilpasses din situation og den risiko for smittespredning, der er forbundet med de aktiviteter, du udfører.

Din smitterisiko afhænger blandt andet af:

  • hvilke dyrearter du arbejder med
  • hvor mange dyr eller dyrehold du har kontakt med
  • hvor tæt kontakt du har med dyrene
  • om du bruger udstyr på tværs af flere dyr eller dyrehold
  • om du besøger flere virksomheder eller stalde som led i dit arbejde

Vær opmærksom på, at din smitterisiko kan ændre sig over tid. Dette kan f.eks. være tilfældet ved sygdomsudbrud, årstidsskift eller ændringer i driften. Det er derfor vigtigt, at du løbende vurderer risikoen og tilpasser dine smittebeskyttelsestiltag derefter.

Fødevarestyrelsen følger udviklingen i dyresygdomme i Danmark og udlandet og udarbejder trusselvurderinger ved nye sygdomstrusler.

Trusselvurderinger kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for at skærpe smittebeskyttelsen i forbindelse med dine aktiviteter.

Du kan arbejde med smittebeskyttelse på flere måder. En praktisk tilgang er at følge de fire trin nedenfor:

  1. Risikovurdering: Vurder, hvilke smitterisici, der er forbundet med dine aktiviteter. Overvej, hvor og hvordan smitte kan spredes mellem dyr i samme dyrehold samt mellem dyrehold. Tænk også over, hvilke konsekvenser et sygdomsudbrud kan få.
    Eksempel: Smitte kan spredes mellem dyrehold via mennesker udstyr, køretøj, tøj og fodtøj.
  2. Handlingsplan: Vælg de smittebeskyttelsestiltag, der passer til de risici, du har identificeret. Det kan f.eks. være brug af værnemidler, god håndhygiejne, rengøring og desinfektion af udstyr eller fysisk opdeling af syge og raske dyr.
    Eksempel: Fast procedure for håndhygiejne, anvendelse af værnemidler samt rengøring og desinfektion af udstyr.
  3. Implementering: Indarbejd de valgte smittebeskyttelsestiltag i de daglige rutiner, og sørg for, at de anvendes konsekvent.
    Eksempel: Håndvask efter kontakt med dyr og rengøring og desinfektion af udstyr efter behov.
  4. Løbende evaluering: Gennemgå jævnligt dine rutiner, og tilpas tiltagene, hvis forholdene ændrer sig, eller der opstår nye sygdomstrusler eller behov.
    Eksempel: Rutinerne evalueres regelmæssigt og justeres efter behov.

Ovenstående tilgang bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points), der anvendes i fødevarevirksomheders egenkontrol til at identificere risici og forebygge problemer, før de opstår. Denne tilgang kan du lade dig inspirere af.

Spørgsmål og svar

Vær opmærksom på god hygiejne og følg smittebeskyttelsesrutiner, der passer til dine aktiviteter.

Tag relevante forholdsregler, når du bevæger dig mellem dyr eller dyrehold.

Du bør reagere, hvis et dyr viser tegn på sygdom eller udviser en adfærd, der afviger fra det normale. Ved mistanke om alvorlig eller anmeldepligtig sygdom skal du kontakte en dyrlæge.

Smitte kan spredes via dyr, mennesker, tøj, fodtøj, udstyr, køretøjer, foder, vand og andre materialer.

De vigtigste smitteveje varierer afhængigt af de dyr, du arbejder med, og de opgaver, du udfører. Du skal derfor kende de smitteveje, der er relevante i dit arbejde.

Det afhænger af de aktiviteter, du udfører, og risikoen for smittespredning.

Ved arbejde med flere dyr eller dyrehold kan det være relevant at rengøre og eventuelt desinficere udstyr oftere for at mindske risikoen for at sprede smitte.

Lovstof

Læs altid de gældende regler på området. Du kan finde reglerne i:

  • Dyresundhedsloven
  • Hygiejneforordningen
  • Nationale bekendtgørelser

Læs mere i dyresundhedsloven