Som dyrlæge rådgiver du om dyresundhed, udfører dyresundhedsbesøg og bidrager igennem undersøgelser og behandling til tidlig opsporing og bekæmpelse af sygdomme. Dit arbejde indebærer ofte kontakt med mange dyr og dyrehold, hvilket stiller særlige krav til smittebeskyttelse.
Dyrlæge: Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse
Er du dyrlæge? Så har du en vigtig rolle i forebyggelsen, overvågningen og håndteringen af smitsomme sygdomme hos dyr. Læs om kravene til dig og dit arbejde.
Smittebeskyttelsesvejledning
Du kan læse mere om regler, ansvar og praktiske eksempler i den fulde vejledning om smittebeskyttelse.
Hvad er smittebeskyttelse?
Smittebeskyttelse (biosikring) handler om at forebygge, at sygdomme kommer ind i, spreder sig indenfor eller føres ud af et dyrehold. Det sker gennem forskellige tiltag og procedurer, der mindsker risikoen for smitte.
Dyrlæger besøger ofte flere dyrehold og håndterer syge eller mistænkt syge dyr. Derfor er det vigtigt at have procedurer, der forebygger smitte mellem besøg og ved håndtering af dyr.
Hvorfor er smittebeskyttelse vigtigt?
Smittebeskyttelse er vigtig for at beskytte dyr, mennesker og samfundet mod sygdom. Det reducerer risikoen for sygdomsudbrud, understøtter dyresundhed og dermed også dyrevelfærd og mindsker risikoen for økonomiske og handelsmæssige tab ved sygdomsudbrud for den enkelte og samfundet.
Sådan kan smitte spredes
Sygdomme og infektioner, herunder zoonoser, kan blandt andet skyldes bakterier, virus, svampe og parasitter. Smitte kan spredes ved direkte kontakt eller indirekte via et mellemled.
- Direkte smitte sker ved direkte kontakt med et smittet dyr (eller menneske), herunder kontakt med blod, spyt, urin, afføring eller andre kropsvæsker fra et sygt individ.
- Indirekte smitte sker via omgivelserne, hvor smitte overføres gennem et mellemled, f.eks. via mennesker, tøj, fodtøj, hænder, udstyr, køretøjer, prøver, medicinsk udstyr eller insekter.
Da forskellige sygdomme kan spredes via forskellige smitteveje, vil de smittebeskyttelsestiltag, der kan forebygge smittespredning, variere fra sygdom til sygdom.
Som dyrlæge skal du især være opmærksom på din risiko for at bringe smitte rundt mellem dyr og dyrehold.
Sådan kan smitte forebygges
Effektiv forebyggelse af smitte bygger på en kombination af fysiske og håndteringsmæssige tiltag:
- Fysiske tiltag handler om at skabe en fysisk barriere mod smitte. Det kan f.eks. være at have faciliteter til håndvask og desinfektion, brug af værnemidler, fysisk adskillelse af syge og raske dyr eller opdeling af rent og urent udstyr.
- Håndteringsmæssige tiltag handler om at indføre daglige rutiner, der forebygger smittespredning. Det kan f.eks. være rengøring og desinfektion af udstyr, god håndhygiejne, procedurer for prøvehåndtering, skift af arbejdstøj og fodtøj samt planlægning af besøgsrækkefølge mellem dyrehold.
Krav til smittebeskyttelse for dyrlæger
Som dyrlæge skal du minimere risikoen for at sprede sygdomme.
Det betyder blandt andet, at du skal:
- træffe relevante smittebeskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med dit virke
- bidrage til tidlig opdagelse og forebyggelse af sygdomme
- rådgive om dyresundhed, smittebeskyttelse og ansvarlig anvendelse af lægemidler, tilpasset de dyrehold og aktiviteter, som dine kunder har
- gennemføre relevante sundhedsrådgivnings- og dyresundhedsbesøg
- anmelde anmeldepligtige sygdomme til myndighederne
- vedligeholde og udvikle dine faglige kompetencer
- samarbejde med myndigheder, operatører og andre relevante aktører om sygdomsforebyggelse og – bekæmpelse, når det er relevant
Læs mere om krav til smittebeskyttelse for dyrlæger i smittebeskyttelsesvejledningen.
Du har som dyrlæge anmeldepligt
Som dyrlæge har du pligt til at være opmærksom på anmeldepligtige dyresygdomme og til at underrette Fødevarestyrelsen, hvis du får mistanke om en sygdom, der er omfattet af anmeldepligten.
Hurtig anmeldelse er vigtig for, at sygdomme kan opdages og håndteres tidligt, så risikoen for smittespredning begrænses. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et sygdomstegn kan være foreneligt med en anmeldepligtig sygdom, bør du kontakte Fødevarestyrelsen for faglig sparring.
Hvad betyder kravene for mig som dyrlæge?
Som dyrlæge har du en vigtig rolle i forebyggelsen, den tidlige opdagelse og bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Du skal anvende din faglige viden til at identificere sygdomstegn, stille relevante diagnoser og rådgive om dyresundhed, sygdomsforebyggelse og smittebeskyttelse.
Samtidig har du et ansvar for selv at arbejde smittebeskyttende. Det betyder, at du skal træffe relevante forholdsregler ved besøg i dyrehold, håndtering af dyr, prøveudtagning og behandling, så du ikke bidrager til at sprede sygdomme mellem dyr og dyrehold eller til mennesker.
Du skal også være opmærksom på tegn på anmeldepligtige og nye sygdomme, anmelde sygdomme, når det er nødvendigt, og samarbejde med myndighederne om forebyggelse og bekæmpelse, når det er nødvendigt.
Derudover skal du løbende vedligeholde og udvikle dine faglige kompetencer, så din viden er tilpasset de aktiviteter, du udfører, og de smitterisici, du møder i dit arbejde.
Hvilken viden og hvilke smittebeskyttelsestiltag, der er nødvendige, afhænger af de aktiviteter, du udfører, og den risiko for smittespredning, der er forbundet med dem.
Tilpas din smittebeskyttelse til din smitterisiko
Risikoen for at sprede smitte varierer afhængigt af dine arbejdsopgaver. Din smittebeskyttelsesindsats skal derfor stå mål med den risiko for smittespredning, der er forbundet med de aktiviteter, du udfører.
Din smitterisiko afhænger blandt andet af:
- hvilke dyrearter du arbejder med
- hvor mange dyrehold du besøger
- hvor ofte du bevæger dig mellem forskellige dyrehold
- om du håndterer syge eller mistænkt syge dyr
- dyrenes sundhedsstatus
- den lokale sygdomssituation og aktuelle sygdomsudbrud
- risikoen for sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker
Som dyrlæge skal du især være opmærksom på din risiko for at bringe smitte rundt mellem dyr og dyrehold.
Følg Fødevarestyrelsens trusselvurderinger
Fødevarestyrelsen følger udviklingen i dyresygdomme i Danmark og udlandet og udarbejder trusselvurderinger ved nye sygdomstrusler.
Trusselvurderinger kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for at skærpe smittebeskyttelsen i forbindelse med dine aktiviteter.
Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse i fire trin
Du kan arbejde med smittebeskyttelse på flere måder. En praktisk tilgang er at følge de fire trin nedenfor:
- Risikovurdering: Vurder hvilke smitterisici, der er forbundet med dine aktiviteter. Overvej, hvor og hvordan smitte kan spredes mellem dyr i samme dyrehold og mellem forskellige dyrehold. Tænk også over, hvilke konsekvenser et sygdomsudbrud kan få.
Eksempel: Smitte kan spredes mellem dyr og dyrehold via mennesker, udstyr, køretøj, tøj og fodtøj. - Handlingsplan: Vælg de smittebeskyttelsestiltag, der passer til de risici, du har identificeret. Det kan f.eks. være brug af værnemidler, god håndhygiejne, rengøring og desinfektion af udstyr eller fysisk adskillelse af syge og raske dyr.
Eksempel: Fast procedure for håndhygiejne, anvendelse af værnemidler, rengøring og desinfektion af udstyr samt planlægning af besøgsrækkefølge. - Implementering: Indarbejd de valgte smittebeskyttelsestiltag i de daglige rutiner, og sørg for, at de anvendes konsekvent.
Eksempel: Håndvask efter kontakt med dyr og rengøring og desinfektion af udstyr efter besøg samt planlægning af besøgsrækkefølge, så dyrehold med lavest sundhedsstatus besøges sidst. - Løbende evaluering: Gennemgå jævnligt dine rutiner, og tilpas din smittebeskyttelse, hvis forholdene ændrer sig, der opstår nye sygdomstrusler eller nye behov.
Eksempel: Rutiner evalueres regelmæssigt og justeres efter behov.
Ovenstående tilgang bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points), der anvendes i fødevarevirksomheders egenkontrol til at identificere risici og forebygge problemer, før de opstår. Denne tilgang kan du lade dig inspirere af.
Rådgivning og dyresundhedsbesøg
Som dyrlæge spiller du en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge sygdomme og styrke smittebeskyttelsen i dyrehold.
Ved dyresundhedsbesøg skal du kunne rådgive om smittebeskyttelse og andre forhold af betydning for dyresundheden i det dyrehold, du besøger. Det indebærer, at du blandt andet skal kunne identificere og vurdere smitterisici i dyreholdet og omsætte denne viden til konkrete og relevante anbefalinger, der kan forebygge sygdom og begrænse smittespredning. Du skal samtidig være opmærksom på tegn på anmeldepligtige eller nye sygdomme og informere dyreholderen om relevante sygdomstegn.
I nogle dyrehold er der krav om en sundhedsrådgivningsaftale. Som led i disse aftaler skal du gennemføre regelmæssige rådgivningsbesøg, hvor smittebeskyttelse indgår som en del af rådgivningen. Formålet er at understøtte en målrettet indsats for at forebygge sygdomme og begrænse risikoen for smittespredning.
For at kunne yde relevant rådgivning kan det være nyttigt at kende de krav til smittebeskyttelse, som gælder for de personer og dyrehold, du rådgiver. Kendskab til reglerne kan samtidig understøtte din vurdering af smitterisici og hjælpe dig med at tilpasse rådgivningen til de konkrete forhold i det enkelte dyrehold.
Spørgsmål og svar
Hvad forventes der af mig i mit daglige arbejde, når det gælder smittebeskyttelse?
Som dyrlæge skal du medvirke til at forebygge og begrænse smittespredning. Det indebærer bl.a., at du skal anvende relevante smittebeskyttelsesforanstaltninger i dit arbejde, være opmærksom på tegn på sygdom og rådgive om forhold, der har betydning for dyresundhed og smittebeskyttelse.
Hvor går grænsen mellem mit ansvar og operatørens ansvar?
Det er operatøren, der har ansvaret for smittebeskyttelsen i dyreholdet og for at overholde de gældende regler.
Som dyrlæge har du ansvar for at udføre dit arbejde på en smittebeskyttelsesmæssigt forsvarlig måde og for at rådgive om relevante risici og forebyggende tiltag.
Hvilken rolle har jeg i rådgivning om smittebeskyttelse?
Som dyrlæge skal du kunne rådgive om smittebeskyttelse. Dette indebærer blandet andet at kunne identificere og vurdere smitterisici samt rådgive om relevante smittebeskyttelsestiltag.
Lovstof
Læs altid de gældende regler på området. Du kan finde reglerne i:
- Dyresundhedsloven
- Hygiejneforordningen
- Nationale bekendtgørelser