Rabies er en alvorlig virusinfektion, der medfører hjernebetændelse hos pattedyr.
Der findes flere virusarter, der kan forårsage rabies, herunder klassisk rabiesvirus og European Bat Lyssavirus.
Klassisk rabies kaldes også for hundegalskab, da dyr af hundefamilien (Canidae) ofte udgør de primære smittede dyr.
Rabies er en anmeldepligtig sygdom, som skal anmeldes ved mistanke om smitte uanset dyreart.
Inkubationstiden, som er den tid, der går fra dyret bliver smittet, til det udviser symptomer, varierer fra få dage til seks måneder. Det afhænger af dyreart, placering og dybde af biddet fra det smittede dyr.
Symptomer kan variere afhængigt af den smittede dyreart.
Om sommeren kan flagermus findes døde eller omtumlede på jorden. De omtumlede dyr er ofte flyvefærdige unger, der er nødlandet under flyveøvelse. Lad flagermusen blive liggende eller tag et par arbejdshandsker på og "hæng" den op i et skyggefuldt træ, så letter den selv, når den kommer til kræfter.
Kontakt Fødevarestyrelsen, hvis du mistænker flagermusen for at være smittet med rabies.
Smitte med rabies sker kun ved direkte kontakt med et smittet dyr. Oftest sker smitten via spyt fra et smittet dyr, typisk gennem bid. I sjældne tilfælde kan virus overføres via spyt i øjne eller åbne sår. Spyt på intakt hud smitter ikke med rabies.
Dette gælder for alle pattedyr, herunder flagermus, ræve, hunde og katte.
Rabies er en zoonose, det vil sige en sygdom, der kan smitte mellem dyr og mennesker.
Efter smitte bevæger virus sig fra indgangsstedet – bidsted, sår, øjne – via nervebanerne til hjernen. Herefter spredes virus i hjernen og ud til nerverne i kroppen og videre til kroppens andre organer, herunder spytkirtlerne. Når de kliniske tegn optræder, er virus spredt i hele kroppen og kan sprede sig videre til nye pattedyr via spyt.
I Danmark er der passiv overvågning for rabies i alle dyrearter. Det betyder, at alle mistænkte tilfælde af rabies undersøges.
Får du mistanke om, at dit dyr eller et vildt dyr er smittet med rabies, skal du straks kontakte din praktiserende dyrlæge eller Fødevarestyrelsens landsdækkende veterinære beredskabsteam (LVB): 72 27 50 00
Er der udbrud af rabies i et dyr i Danmark, undersøger Fødevarestyrelsen smittevejen og tager forholdsregler for at inddæmme smitten og undgå, at rabies spreder sig yderligere.
Illegal indførsel af særligt hunde og katte fra lande med rabies udgør den største risiko for introduktion af rabies til Danmark.
Derudover bør din hund eller kat undgå kontakt med vilde dyr, herunder vilde hunde og katte på ferien i udlandet.
Smitte med rabies kan forebygges ved vaccination. Vaccination er et krav, hvis du ind- og udfører hunde, katte og fritter til og fra Danmark.
Klassisk rabiesvirus er udbredt i det meste af verden, men mange medlemslande i det vestlige EU - herunder Danmark - har status som sygdomsfri for klassisk rabiesvirus. Klassisk rabies forekommer i vilde dyr i den østlige del af EU med lejlighedsvis smitte til husdyr og selskabsdyr.
I Grønland finder man jævnligt klassisk rabies i bestanden af polarræve.
EBLV-1 er udbredt i store dele af Europa, og EBLV-2 er rapporteret i Nord- og Centraleuropa.
I sjældne tilfælde ses klassisk rabies hos ulovligt importerede, uvaccinerede dyr i EU-lande, der ellers er fri for rabies.
Klassisk rabies blev introduceret til Danmark i 1964, da rabiessmittede ræve krydsede grænsen fra Tyskland. Derefter blev en rabieskampagne igangsat for at udrydde rabies i Danmark. Kampagnen involverede bl.a.:
Det seneste tilfælde af klassisk rabies i Danmark blev påvist i vilde dyr i 1981 og i kæledyr i 1982.
Siden 2021 har Danmark været anerkendt af EU som officielt fri for klassisk rabies i hele landet.
EBLV-1 blev senest påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV-2 seneste blev påvist i en vandflagermus i 2015.
Der pågår både passiv og aktiv overvågning af rabiesvirus i flagermus i Danmark. Det betyder, at dødfundne flagermus (som er i ordentlig stand) og som sendes ind til undersøgelse via faldvildtordningen, typisk også undersøges for rabies, og at der årligt undersøges et udvalg af levende flagermus for rabiesvirus som en del af Fødevarestyrelsens overvågningsprogram for virus hos flagermus.
Dødfundne flagermus, som ikke er mistænkt for at være smittet med rabies, kan sendes ind til undersøgelse via faldvildtprogrammet.