Ornitose (Papegøjesyge)

Fugle

Ornitose kaldes også ”papegøjesyge” og ses primært hos fugle. Det er en bakteriel luftvejsinfektion ofte forårsaget af smitte med Chlamydophila psittaci.

Ornitose er en zoonose og kan smitte fra dyr til mennesker. Derfor er det vigtigt med god hygiejne, når man håndterer eller fodrer fugle. 

Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hos både fugle og mennesker hvert år.

Ved mistanke om smitte med ornitose i dit fugle- eller fjerkræhold, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge. Læs mere under ’Bekæmpelse’.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kontakter egen læge hvis du mistænker selv at være blevet smittet.

Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er 5-14 dage.

Sygdommen kan variere fra at have ingen eller få ubetydelige symptomer til at involvere svære respiratoriske symptomer, som i værste fald kan føre til dødsfald hos fuglen.

Modsat unge fugle har ældre fugle ofte ingen symptomer, men kan smitte over en længere periode.

Hyppige symptomer er

  • Feber
  • Symptomer fra åndedrætsorganerne med rigeligt sekret fra næsebor
  • Evt. lungebetændelse

Andre symptomer kan være

  • Øjenbetændelse
  • Luftsækbetændelse
  • Lungebetændelse
  • Betændelsestilstande i kæbehuler, bughinde, lever og milt
  • Nedstemthed
  • Almen svækkelse
  • Vægttab
  • Luftvejssymptomer
  • Flåd fra øjne og næsebor
  • Gulgrøn diarré
  • og/eller øget dødelighed.

Infektioner hos mennesker fremkalder typisk mildere luftvejssymptomer, men kan også forårsage alvorlige luftvejsinfektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.

Ornitose forårsages af smitte med arter i familien Chlamydiaceae. De tre arter, som kan forsage smitte hos fugle, benævnes: Chlamydophila psittaci, C. avium og C. gallinacea. Oftest smittes fugle med Chlamydophila psittaci.

Ornitose kan smitte til mennesker

Bakterien findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle, og smittespredning sker her igennem. Bakterien kan tåle en del udtørring, og bakterien kan både overføres ved direkte kontakt mellem fugle samt mellem fugle og mennesker eller indirekte via fjer eller indånding af forstøvet afføring eller sekreter.

Direkte kontakt med næb hos syge fugle eller kontakt med fjer og væv fra smittede dyr, f.eks. ved slagtning, er også en risiko for mennesker. Det er således hyppigst dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræslagtere og fugleopdrættere, der er i risiko for at blive smittet. Dog er det også sandsynligt at blive smittet via vilde fugle.

Undgå smitte

Det anbefales, at du

  • bærer åndedrætsværn og handsker, når du passer fugle.
  • jævnligt gør rent og desinficerer burene, efter bundlaget er fugtet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kontakter egen læge, hvis du mistænker selv at være blevet smittet.

Mistanke om smitte med ornitose

Har du mistanke om, at dine fugle kan være smittet med ornitose, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge. Konstateres ornitose i et fuglehold, kan sygdommen oftest behandles med antibiotika over en længere periode. Hvis dyrene er meget påvirkede af sygdommen og ikke vurderes at kunne respondere på behandling, kan det være nødvendigt at aflive de syge dyr i stedet. Det er ikke muligt at vaccinere mod ornitose.

Sygdommen har historisk været konstateret især i papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". Sygdommen konstateres dog lige så hyppigt hos andre fugle, især ænder og duer.

Ornitose er en zoonose. Det vil sige, at den kan smitte fra dyr til mennesker. Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hvert år både hos fugle og hos mennesker.