Leptospirose er en bakteriel infektion med spirokæten Leptospira.
Sygdommen ses hos en lang række forskellige dyrearter. Leptospirose er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker. Hos mennesker kaldes sygdommen ofte for Weils sygdom.
Der findes mange forskellige typer af leptospirer, og disse har tilpasset sig forskellige værter. L. icterohaemorrhagiae og L. sejroe er de mest almindeligt forekommende og ses primært hos mus og rotter, der også er de vigtigste værter i Danmark.
Sygdommen forekommer over hele verden.
Inkubationstiden – den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til der ses tegn på sygdom – er 1-2 uger. Leptospirose kan forløbe stort set uden symptomer, eller der kan ses akut feber, gullig farvning af slimhinder, blod i urinen, aborter og dødsfald. Bakterien placerer sig ofte i nyrerne og urinvejene samt i reproduktionssystemet, hvilket bevirker, at et stort antal bakterier spredes med urinen og abortmateriale.
Leptospira udskilles med urin til overfladevand og kloakvand, primært fra rotter. I vand og meget fugtig jord kan leptospira overleve i flere måneder. Smitte sker ved kontakt med et smittet dyr eller kontakt med urinforurenet vand.
Der findes mange forskellige typer af leptospirer, der tilpasser sig forskellige værter. Man kan således ved at finde ud af, hvilken type leptospira man har med at gøre, få en ledetråd om, hvorfra infektionen stammer.
Smitten sker gennem hud eller slimhinde med smårifter, eller som er opblødt. Smitten kan også ske ved indtagelse af vand forurenet med urin.
Hos mennesker er det især landmænd, dambrugs- og kloakarbejdere, der smittes.
Leptospirose er anmeldepligtig, men der foretages ikke offentlig regulering af sygdommen.
Sygdommen kan være selvbegrænsende, men kan behandles med penicillin. Der kan vaccineres mod sygdommen.
Forebyggelse består i rottebekæmpelse og hos mennesker af personlige værnemidler, fx solide gummistøvler og kraftige gummihandsker.
Sygdommen forekommer over hele verden.