Kvægpest

Kvæg

Kvægpest hedder på engelsk Rinderpest, hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

Kvægpest er en smitsom virussygdom hos klovbærende dyr, der forårsages af et morbillivirus, der er nært beslægtet med får- og gedepestvirus, hundesygevirus og mæslingevirus. Virustyperne varierer markant i værtsspektrum og virulens. Kvægpest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Som epidemi er kvægpest den mest dødelige sygdom, der er beskrevet hos kvæg. Modtageligheden varierer mellem de klovbærende dyrearter og virus.

 

  • Kraftig savlen hos flere dyr, hvoraf enkelte kan udvikle diarré.
  • Store sår i hele mundhulen og senere udvikling af gulligt næse- og tåreflåd.
  • Efter en inkubationsperiode – den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer – på 3-15 dage begynder kliniske symptomer at optræde:
    • Feber, ophørt ædelyst samt depression.
    • Øje- og næseflåd optræder 1-2 dage efter.
    • 2-3 dage efter begynder små nekrotiske læsioner at optræde i mundhulen, der dog hurtigt øges i omfang. Både den hårde og bløde gane er omfattet af skaderne. Øjen- og næseflåd bliver pusagtigt, og mulepladen bliver tør og skorpet.
    • Diarré er det sidste symptom, der kan observeres, og kan være vandig, blodig eventuelt indeholdende slimhinder. Dyrene viser tydelige tegn på kraftig abdominal smerte, tørst og åndenød og dør ofte af dehydrering.
Virus udskilles i næseflåd fra inficerede dyr i 1-2 dage, før dyrene får feber. Efter udbrud af kliniske symptomer er udskillelsen massiv i alle sekreter, men falder hurtigt hos de dyr, der overlever og begynder at danne antistoffer. Smittespredning sker ved direkte kontakt eller tæt indirekte kontakt mellem dyr, og infektionen sker i næse-svælgregionen. Der er ikke risiko for udvikling af raske smittebærere, men virusinfektionen vedligeholdes gennem konstant overførsel mellem modtagelige individer.
 
Efter opformering i lymfeknuderne i næse-svælgregionen, vandre virus via lymfesystemet til slimhinderne i mavetarmkanalen, samt de øvre luftveje. Vævsskaderne skyldes en direkte nedbrydende effekt af virus. Virale antigener inducerer et kraftigt svar fra immunsystemet, der hurtigt begrænser infektion med opheling af vævsskaderne, hvis disse ikke er for udbredte.
 

Ved mistanke: 

Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om kvægpest, der ikke umiddelbart kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum Institut.

Hvis du er i tvivl eller har mistanke om, at dit/dine dyr har kvægpest, skal du kontakte din dyrlæge

Bekæmpelse og kontrol:

Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned. Kadaverne bortskaffes ved destruktion. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

Det er forbudt at vaccinere mod kvægpest.

Kvægpest er i maj 2011 erklæret som totalt udryddet på verdensplan, men blev udryddet i Danmark i 1782 som den første husdyrsygdom, der blev bekæmpet. Sygdommen har været kendt i verden i mere end 2000 år.