Hydatidose

Får og geder Grise Heste Hund og kat Kvæg

Hydatidose, også kaldet Echinococcus granulosus, er vandblærer forårsaget af en bændelormeart. Bændelormene lever som kønsmodne i tarme​​n hos rovdyr.

​​​​Hydatidose er vandblærer, forårsaget af Echinococcus granulosus. En bændelormeart, der også kaldes ​"​hundens bændelorm". Fund af sygdommen på blæreormstadiet (hydatiden) er kun anmeldelsespligtige hvis de findes i slagtedyr.​

Bændelormene lever som kønsmodne i tarme​​n hos rovdyr. De mangler mund og tarmkanal, men ernæres ved opsugning gennem huden. De består af dels et hoved (scolex) med fasthæftningsredskaber (sugeskåle, kroge), dels et større eller mindre antal fladtrykte led (proglottider), som er afsnøret fra hovedet, og som danner en kæde af led med det mindste (yngste) nærmest hovedet og det største (ældste) bagest i kæden. Hvert led indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer og sluttelig store masser embryonerede æg. På dette "modne" stadium løsnes leddet helt fra kæden og kvitteres med værtens ekskrementer, hvorefter leddet falder hen, og æggene bliver fri.

Bændelormen Echinococcus granulosus antages af hidrøre fra en ulv/hjorte-livscyklus i de arktiske egne. Når æggene bliver fri, kan de optages af et planteædende dyr (kvæg, hjort m.fl.), hvor hydatiderne kan udvikle sig. Pl​anteædende dyr kan blive byttedyr for et rovdyr, der så kan optage hydatiderne, udvikle bændelormen i tarmen, og derved er ringen sluttet. Ved indførsel af husdyrbrug har parasitten udviklet en hund/får-livscyklus. 

Hos rovdyr ses der sjældent symptomer, og kliniske tegn kan variere med graden af smitte, alder, sundhedstilstand, og race. 
Kliniske tegn: 

  • Utrivelighed
  • Ubehag
  • Irritabilitet
  • Varierende appetit
  • Mat hårlag
  • Kolik
  • Mild diarré
  • Sjældent kan indkrængning af tyndtarmen, afmagring eller kramper observeres.

​​Dyr, der går frit omkring, bliver oftest smittet ved indtagelse af ådsler.

Overførsel af bændelormen er betinget af et rovdyr/byttedyr-forhold. Den voksne bændelorm sætter sig som parasit i tyndtarmene hos et rovdyr, hvor det udskiller led indeholdende æg. Leddene passerer nogle gange intakte med fæces ​fra værtsdyret. Såfremt æggene​​ efterfølgende bliver optaget af en planteæder, udvikler de sig til larvestadiet (cyster) i lever og andre organer. Cyklus sluttes ved rovdyrs fortæring af planteæderne og dermed indtager de modne cyster.

Spyfluer har vist sig at kunne sprede æggene, hvorfor indtagelse af kød, der har været befængt med disse kan udgøre en risiko for spredning af Hydatidose.​​​​​

Mennesker kan ved indtagelse af råt kød eller organer fra smittede dyr komme til at indtage hydatider. Dette sker der ikke noget ved, og mennesket kan ikke udvikle en E. granulosus bændelorm.

Mennesker kan lejlighedsvis blive smittet med æg fra E. granulosus. Cystiske hydatider kan dannes i mange organer. Ved dannelsen af hydatider i hjerne ses symptomer, der kan forveksles med hjernetumorer. Operativ fjernelse af hydatiderne er mest optimalt, og helbredelse ses i 50-90 %​ af tilfældene, men hos 2-11 % af patienterne kommer symptomerne tilbage.​

Diagnosen er baseret på fund af led eller æg i fæces. Æggene kan ikke mikroskopisk skelnes mellem de forskellig bændelormearter.​

Fund af hydatider i slagtekroppe er anmeldepligtigt i henhold til lov om hold af dyr. Fund vil give en kassation af det område eller organ, hvori hydatiderne befinder sig.

Kontrol af bændelorm hos hund og kat kræver behandling og forebyggelse af smitte.

Effektiv behandling består i fjernelse af bændelormehovedet fra de smittede dyr med anthelmintika​ (mebendazol, febantel eller fenbendazol), men det er ikke så effektivt mod E. granulosus.

Planteædere, der har dannet hydatider efter smitte, kan ikke behandles medicinsk.

Echinococcus granulosus findes udbredt i hele verden. Der blev sidst registreret et fund hos slagtedyr i Danmark i 1996.​