Sygdommen er smitsom og kan forekomme i flere forskellige fjerkræarter, herunder hønsefugle, kalkuner samt fjervildt såsom fasaner. Derudover forekommer hønsetyfus også i vilde fugle.
Spredning af smitte kan ske via ægget. Det betyder, at moderdyrene kan videregive den bakterielle smitte med hønsetyfus til deres afkom. Her vil der ofte ses et reduceret antal kyllinger ved klækning samt en forøget dødelighed inden for det første levedøgn.
Smitte kan også ske mellem fjerkræ. Her vil der ofte ses en forøget dødelighed blandt kyllinger fra 4.-5. levedøgn indtil omkring 3-ugers alderen. Hønsetyfus kan sprede sig hurtigt i en fugleflok. Er fuglene samtidigt angrebet af blodmider (red mites), kan det føre til, at sygdommen spredes hurtigere i en flok og kan være sværere at slippe af med.
Salmonella pullorum, S. gallinarum og S. arizonae, som samlet betegnes infektion med hønsetyfus, menes at være tilpasset fugle. Risikoen for smitte til mennesker menes derfor at være minimal.