Fjerkrækolera (pasteurellose)

Fugle

Pasteurellose er en meget smitsom, anmeldelsespligtig hønsesygdom. Den skyldes infektion med bakterien Pasteurella multocida.

​Pasteurellose​ er set hos alle slags fjerkræ, men specielt kalk​​uner er meget følsomme. Sygdommen angriber hønefugle i alle aldre. Ældre høns er mest følsomme. Kyllinger under 16 uger er temmelig modstandsdygtige.

En besætning anses for at være smittet med sygdommen fjerkrækolera, hvis der både foreligger et positivt laboratorieresultat samtidig med, at der optræder akut klinisk sygdom i besætningen, med en dødelighed i besætningen på mindst 20% inden for en uge.

Fjerkrækolera forekommer i flere former:

  • Den perakutte form - hvor mange fugle i god foderstand dør uden foregående sygdomstegn
  • Den akutte form - hvor der ses nedstemte dyr, nedgang i foderet, flåd fra næse og øjne samt slimet, grønlig diarré
  • Den kroniske form - som ses hos fugle, der overlever den mere akutte form eller er smittet med en mindre virulent bakteriestamme. Der ses nedgang i æglægningen, og der vil være mange utrivelige dyr med varierende symptomer.
Pasteurella multocida er en bakterie, der ​​overlever i og på omgivelser. Smitten optages i organismen via slimhinderne i de øvre luftveje, øjne eller rifter i huden. Luftbåren smitte er ikke almindelig, og spredning via æg ses så godt som ikke.
 
Smittespredningen kan ske via vand og foder kontamineret med sekreter fra klinisk inficerede fugle, dvs. fugle, der tidligere har været smittet, men som har overlevet. Spredningen kan også ske via døde fugle, rotter, mus, katte og vilde fugle, der kan udgøre et reservoir. Mennesker kan bære infektionen i deres luftveje og herigennem sprede den mellem dyr.
Diagnosen ​Pasteurellose kan ikke stilles på det kliniske billede alene, da mange af symptomerne også ses ved andre sygdomme. Derfor kræves en bakteriel undersøgelse for at stille diagnosen.
 
Fjerkrækolera er en anmeldepligtig sygdom. V​ed mistanke om sygdommen tilkaldes en dyrlæge, der indsender materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet. Konstateres sygdommen, sættes besætningen under offentligt tilsyn med deraf følgende restriktioner på flytning af dyr fra besætningen.
 
Det offentlige tilsyn ophæves tidligst 60 dage efter, at de kliniske tegn på sygdom er ophørt, og det anbefales at rengøre og desinficere grundigt, samt bekæmpe gnavere, inden der sættes et nyt hold fugle ind på steder, hvor der har været smitte med sygdommen.
 
P. multocida vil i de fleste tilfælde være følsom for antibiotika, men da infektionen sker så hurtigt og voldsomt, kan man ofte ikke nå at komme i gang med behandling, før dyrene er døde. Når man det alligevel, vil sygdommen meget ofte dukke op igen, så snart behandlingen ophører.
 
I de fleste tilfælde vil man derfor forsøge at bekæmpe sygdommen gennem forebyggende vaccinationer.​
Fjerkrækolera er udbredt over hele verden, også i Danmark. Sygdommen har størst hyppighed i de dele af verden, der har den største og tætteste hønsebestand.
 
Fjerkrækolera findes med mellemrum i Danmark og blev senest konstateret i januar 2002.