Aujeszkys sygdom

Grise Hund og kat Kvæg Pelsdyr (mink, fritter mm.)

Aujeszkys sygdom er en herpesvirusinfektion, hvor grise er hovedvært - andre dyr, såsom kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere, kan også smittes.

Grise er hovedvært, hvilket vil sige, at kun grise kan bringe smitten videre til andre dyr, såsom kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere. Disse dyr er alle blindgydeværter, dvs. de kan ikke viderebringe sm​​​​itten til nye dyr.

Aujeszkys sygdom kaldes også falsk hundegalskab (pseudorabies), hv​ilket er noget misvisende, da sygdommen intet slægtskab har med rabies. I USA kaldes sygdommen hos kvæg 'mad itch' (vanvittig kløe)

 

For grise:

Grise, som er den naturlige vær​t for sygdommen, har en stor modstandskraft mod sygdommen og kan være raske smittebærere af sygdommen, dvs. de har sygdommen uden at vise symptomer.

Kliniske symptomer ses især hos smågrise under 4 uger og søer omkring faring. Modsat de øvrige dyrearter medfører sygdommen ikke kløe hos grise.

Symptomer der ses er:

Hos smågrise, der er under 4 uger gamle:
  • Akut hjernebetændelse
  • Nedstemthed
  • Inaktivitet
  • De patter ikke
  • Stiv bevægelse med usikker gang og muskelsitren
  • De mister orienteringsevnen, måske pga. nedsat lugtesans eller blindhed, som hyppigt ses
  • Meget karakteristisk er de helt stumme, også ved håndtering
  • En bronzeagtig misfarvning af huden over hele kroppen
  • Stærkt besværet vejrtrækning, hvor grisen sidder på halen og ånder gennem åben mund, og det er almindeligt at se hikke
  • Kramper
  • Til slut dør grisen (dødeligheden hos smågrise er nær 100 pct.)
Hos smågrise, der er over 4 uger gamle:
  • Større modstandskraft end hos grise under 4 uger
  • Feber
  • Lilla misfarvning af hud
  • Ophørt ædelyst
  • Ukontrollerede bevægelser med lammelser i bagparten eller blot et enkelt ben
  • Dødelighed, hos denne gruppe, ligger på 10-20 pct.

Hos søer:

Symptomer ses omkring tidspunktet for faring.

  • Symptomer ses omkring tidspunktet for faring
  • Feber
  • Åndenød
  • Misfarvning af huden
  • Ukontrollerede bevægelser
  • Søer, der smittes tidligere i drægtigheden, kan risikere at kaste (abortere).

I de fleste tilfælde kommer soen sig i løbet af få dage. Den føder til normal tid, men smågrisene vil ofte være smittede og gå tabt.

For kvæg:

Inkubationstiden, dvs. den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer, er 4-7 dage. Hele sygdomsforløbet er på under 1 døgn. Dødeligheden er 100 pct.

Symptomer der ses er:

  • Voldsom kløe - ses inden for få timer på afgrænsede områder enten på forpart eller på bagpart (hvilket er karakteristisk for Aujeszkys sygdom og ikke ses ved andre kvægsygdomme). Koen klør det pågældende område voldsomt og hæmningsløst, og i løbet af få timer er området blodigt og hævet. Ved kløen i hovedet ses voldsom opsvulmen (flodhestehoved)
  • Dyret sveder meget
  • Pludselig høj feber
  • Stærkt forstyrret almenbefindende
  • Ophørt ædelyst
  • Står uroligt
  • Pisk med halen
  • Virker ophidset og rejser og lægger sig hele tiden
  • På under et døgn ses lammelser og ukoordinerede bevægelser. Dyret må lægge sig, men forsøger stadig at nå det kløende sted, hvilket kan give nogle spjættende bevægelser med benene
  • Sluttelig lammes dyret helt og ligger med stirrende øjne og hovedet bagudbøjet. Der ses med korte mellerum spjættende bevægelser og dyret dør hurtigt
  • Der udvises ikke aggressiv adfærd som ved rabies
Virus udskilles i store mængder i spyt og næsesekret samt i mindre mængder i fæces og urin. Det spredes via luften og kan spredes fra besætning til besætning med vinden. Man må ​regne med, at udsugningsluften fra store grisestalde kan indeholde store mængder viruspartikler og udbrede sygdommen i et område i vindretningen.
 
Virus optages gennem næsen, munden eller kønsorganerne, og virus vil bevæge sig langs nervebanerne til hjernen, hvor der udvikles hjernebetændelse.
 
Hvis virus inhaleres af kvæg, viser dette sig ved, at kløen er lokaliseret i hovedet. Smittede køer smitter ikke til andre køer, men alle smittes fra grise.
Smitte kan også ske ved indtagelse af forurenet foder, via redskaber, gennem fluer eller ved direkte kontakt. Rovdyr kan smittes ved indtagelse af grise, som er døde af Aujeszkys sygdom.
 
Sygdommen er anmeldepligtig. Det er ikke muligt at behandle og kurere dyr for Aujeszkys sygdom, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Hvis der opstår mistanke om Aujeszkys sygdom i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum institut.
 
Vaccination mod Aujeszkys sygdom er forbudt.
 

Aujeszkys sygdom blev først beskrevet af ungareren Aujeszky i 1902 o​g findes flere steder i verden.

I Danmark er sygdommen bl​evet bekæmpet gennem undersøgelse af slagteblodprøver samt slagtning af smittede dyr og besætninger. Bekæmpelsen startede i 1980 og i marts 1991 blev det sidste tilfælde af Aujeszkys sygdom konstateret og bekæmpet. I 1992 blev Danmark erklæret officielt fri for Aujeszkys sygdom.