Afrikansk hestepest

Heste Hund og kat

Dyr af hestefamilien kan blive ramt af afrikansk hestepest, på engelsk African Horse Sickness (AHS)

Sygdommen ses især hos heste, æsler, zebraer og krydsninger heraf, men elefanter, kameler og hunde kan også inficeres. Afrikansk hestepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør ikke en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Sygdommen skyldes et orbivirus og smitter via insektvektorer. Hunde kan inficeres, hvis de har spist inficeret blod eller kød.

Ikke alle dyr af hestefamilien synes at være lige modtagelige. Muldyr er mindre modtagelige end heste, og æsler angribes sjældent. Zebraer viser ingen symptomer på infektion.

Hvis du har heste, æsler, zebraer og krydsninger heraf, skal du straks tilkalde en dyrlæge, hvis du har mistanke om, at de kan være smittet med afrikansk hestepest.

Hvis du som dyrlæge får mistanke om afrikansk hestepest, f.eks. ved klinisk undersøgelse eller via et positivt laboratoriesvar, skal du straks anmelde det til Fødevarestyrelsen.

Afrikansk hestepest optræder i flere former:

Den pulmonære (lunge-) form​:

  • ​3-5 dage efter dyrene er smittet ses symptomer
  • Symptomer som høj feber, besværet vejrtrækning, hoste og udspilede næsebor, hvorfra skummende væske siver ud
  • Dødeligheden er ca. 95%, og dyrene dør oftest af iltmangel indenfor en uge

Den ødematøse form:

  • 7-14 dage efter dyrene er smittet ses symptomer
  • Symptomer som feber og hævelse af hoved- og halsregion, brystkasse og skuldre
  • Dødeligheden er ca. 60%, og dyrene dør oftest indenfor en uge

En blandingsform af de to førnævnte former:

  • Symptomerne ses 5-7 dage efter dyrene er smittet

En mild form:

  • Der ses svingende feber og utilpashed i få dage.

Afrikansk hestepest er ikke direkte smitsomt, men overføres ved bid af stikkende insekter – ​mitter, flåter og myg. Hunde kan blive syge ved f.eks. at spise inficeret hestekød.

Spredning af sygdommen influeres af de ​klimatiske forhold, der er gunstige for de insekter, der kan overføre sygdommen (varmt, fugtigt vejr og regnfulde perioder). Det formodes, at virus kan transporteres over lange afstande via inficerede insekter. Blod og væsker fra syge dyr kan indeholde virus.

Der findes ingen behandling af sygdommen. Hvis der opstår en mistanke om afrikansk hestepest, som ikke kan afvises af Veterinærenheden, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut (SSI).

Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til kontaktbesætninger, og disse besætninger sættes også under offentligt tilsyn.

Hvis det viser sig, at besætningen er positiv, skal den smittede besætning aflives.

Desuden oprettes der en beskyttelseszone på 100 km, samt en overvågningszone på 150 km omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud m.v. Endvidere kan der gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser.

Der må som udgangspunkt ikke vaccineres mod afrikansk hestepest. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr, f.eks. i en beskyttelseszone.

Import af heste fra inficerede områder til lande som Danmark, der er fri for afrikansk hestepest, bør undgås.

Afrikansk hestepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Der rapporteres om​ forekomst af afrikansk hestepest i Afrika, i Mellemøsten. Derudover har der været udbrud i Europa, bl.a. via import af inficerede zebraer fra Afrika.