Trin 1: Sæt en ramme – til hvem og hvilke måltider serverer I?
Trin 2: Vælg råvarer med Råvareoversigten
Trin 3: Sammensæt menuen med Principperne
Trin 4: Tjek Portionsstørrelser
Trin 1: Sæt en ramme
Planlæg jeres menu med afsæt i hvem I laver mad til, brug:
Kostråd til Måltider i daginstitutioner
Kostråd til Måltider i skoler og kantiner
Find ud af hvilke måltider I skal menuplanlægge for.
Trin 2: Vælg råvarer med Råvareoversigten
Når I ved hvilke måltider I skal menuplanlægge for, er kan I orientere jer i Råvareoversigten.
Råvareoversigten viser, hvilke råvarer I skal vælge og hvilke råvarer I skal begrænse, når I planlægger og tilbereder mad, der tager hensyn til både sundhed og klima.
Trin 3: Sammensæt menuen med Principperne
I skal have styr på
- hvilke måltider I skal menuplanlægge for
- hvilke råvarer der er gode at vælge og begrænse.
Dernæst er I klar til at planlægge måltiderne konkret med udgangspunkt i Principperne.

Siden med Principper viser, hvordan og hvor ofte fødevarerne skal indgå i løbet af 5 måltider. Det kan være 5 frokostmåltider, 5 mellemmåltider eller 5 morgenmåltider.
Hvis I er en stor kantine med flere typer af tilbud pr. måltid, så kan I bruge Principperne til at se, hvor ofte fødevarerne skal indgå i fx 5 varme måltider og 5 sandwich.
I skal være opmærksomme på, at der er nogle detaljer og undtagelser vedr. de forskellige typer af måltider.
Find detaljer og undtagelser vedrørende de forskellige måltider
Daginstitutioner

Skoler og kantiner

Se eksempler på hvordan I kan sammensætte 5 frokostmåltider ud fra Principperne
Principper for bælgfrugter, fisk, kød og æg omsat til måltider

Når I skal omsætte Principperne til konkrete måltider, så viser søjlen neden under Principperne, hvad der gælder for 5 måltider:
- I 2 ud af 5 måltider skal bælgfrugter være hovedelementet. I eksemplet er valgt linsesuppe og falafler.
- I 1 ud af 5 måltider skal fisk være hovedelement. I eksemplet er valgt laks.
- I 1 ud af 5 måltider skal kød være hovedelement. I eksemplet er valgt kylling.
- I 1 ud af 5 måltider skal æg eller andet (som kan være grød eller vegetarret med fx nødder og ost) indgå. I eksemplet er valgt en gratin.
Principper for grøntsager og frugter omsat til måltider

Når I skal omsætte Principperne til konkrete måltider, så viser søjlen neden under Principperne, hvad der gælder for 5 måltider:
- I 4 ud af 5 måltider skal I bruge grøntsager eller frugter i mange farver. I eksemplet er valgt forskellige grøntsager og frugter.
- I 1 ud af 5 måltider skal mørkegrønne grøntsager udgøre hele frugt- og grønt mængden. I eksemplet er broccoli valgt som mørkegrøn grøntsag.
Principper for kornprodukter og kartofler omsat til måltider

Når I skal omsætte Principperne til konkrete måltider, så viser søjlen neden under Principperne, hvad der gælder for 5 måltider:
- I 4 ud af 5 måltider skal I vælge fuldkornsprodukter. I kan desuden variere med kartofler. I eksemplet er valgt 3 dage med hhv. fuldkornsbrød, fuldkornspasta og brune ris samt en dag med kartofler.
- I 1 ud af 5 måltider kan I vælge produkter med mindre eller ingen fuldkorn. I eksemplet er valgt brød med mindre fuldkorn.
Principper for fedtstoffer, nødder og frø omsat til måltider

Når I skal omsætte Principperne til konkrete måltider, så viser søjlen neden under principperne, hvad der gælder for 5 måltider:
- I 3-4 ud af 5 måltider, skal I bruge planteolie eller produkter baseret på planteolie i madlavningen. I eksemplet kan I se, at der 4 dage er brugt planteolie. I højst 1 ud af 5 måltider, kan I bruge hårde fedtstoffer som fx smør.
- I 2 ud af 5 måltider skal I bruge nødder i madlavningen. I eksemplet er nødder brugt i 2 måltider, i det ene måltid som drys og i det andet som en del af falaflerne.
- I 2 ud af 5 måltider skal I bruge frø i madlavningen. I eksemplet er frø brugt som drys og bagt ind i brødet.
Principper for mælkeprodukter og ost omsat til måltider

Når I skal omsætte Princippet til konkrete måltider, så viser søjlen neden under Principperne, hvad der gælder for 5 måltider:
- I 2-3 ud af 5 måltider, skal mælkeprodukter indgå i madlavningen. Heraf må det højst 1 gang være en federe type mælkeprodukt. I eksemplet er der suppen smagt til med fløde og der er anvendt mælkeprodukt i retten: Kylling i karry og i gratinen.
- I 1-2 ud af 5 måltider skal der indgå ost i moderat mængde. I eksemplet er der brugt ost i gratinen.
I Råvareoversigten kan I se, hvad der er federe mælkeprodukter og hvilke typer ost I kan bruge.
Trin 4: Portionsstørrelser
Nu hvor I har sammensat måltidet, skal I finde mængderne på de enkelte fødevarer. Find dem herunder:
Portionstørrelser i daginstitutioner
Portionsstørrelserne er opdelt efter typer af måltider, fødevarerne er inddelt i de fem fødevaregrupper, og mængderne er vejledende tilberedte mængder.
Hvis I gerne vil servere en fødevarer oftere end angivet i Principperne, kan I bruge en mindre mængde end den, der er angivet i Portionsstørrelserne.
Læs mere her

Kostråd til Måltider i daginstitutioner
Læs om de tre værktøjer I kan bruge, når I planlægger og tilbereder mad efter Kostråd til Måltider i daginstitutioner: Principper, Råvareliste og Portionsstørrelser.

Kostråd til Måltider i skoler og kantiner
Læs om de tre værktøjer I kan bruge, når I planlægger og tilbereder mad efter Kostråd til Måltider i skoler og kantiner: Principper, Råvareliste og Portionsstørrelser.