Frokost
Her kan I se, hvor store portionsstørrelser I kan beregne i jeres planlægning af varme frokostmåltider, sandwich og brød med pålæg. De vejledende portionsstørrelser er tilberedte mængder (g pr. måltid) for aldersgrupperne 8 og 12 år.
- Den vejledende mængde til børn på ca. 8 år kan bruges som en ’lille portion’.
- Den vejledende mængde til børn på ca. 12 år kan bruges som ’standard portion’ for frokost i skoler.
Hvis der er mange af de yngste elever i indskolingen, som køber mad, kan I vælge at tilbyde dem en ’lille portion’. Hvis I sælger mad til de ældste elever i udskolingen, og oplever at eleverne har svært ved at blive mætte, kan I bruge den vejledende mængde, der passer til 15 år+, som I finder på siden:
Vejledende mængder pr. uge til frokost
Her kan I se, hvilke mængder I kan beregne pr. person pr. uge (5 dage) til frokostmåltidet. De vejledende mængder er tilberedte mængder (g pr. uge/5 dage) for aldersgrupperne 8 og 12 år.
| Fødevaregruppe | 8 år (lille portion) g/8 MJ | 12 år (standard portion) g/10 MJ |
| Grøntsager og frugter | 480 g | 600 g |
| Bælgfrugter* | 100-120 g | 120-140 g |
| Fisk | 60 g | 70 g |
| Kød | 50 g | 60 g |
| Æg | 20-25 g | 25-30 g |
*Brug den laveste del af intervallet, når det udelukkende er bælgfrugter og den højeste, når bælgfrugter er blandet med mel, æg, nødder mv.
Morgenmad og mellemmåltider
Her kan I se, hvor store portionsstørrelser I kan beregne i jeres planlægning af morgenmad og mellemmåltider. De vejledende portionsstørrelser er tilberedte mængder (g pr. måltid) for aldersgrupperne 8 og 12 år.
- Den vejledende mængde til børn på ca. 8 år kan bruges som ’standard portion’ i skolefritidsordninger, der f.eks. tilbyder morgenmad og mellemmåltider.
- Den vejledende mængde til børn på ca. 12 år kan bruges som ’standard portion’ i fritidsklubber, der tilbyder mellemmåltider.
Læs mere her

Principper
Her finder I skemaer, der viser principperne for, hvordan I kan omsætte kostrådene til måltider i praksis.


