Juleråd
Vi har samlet vores gode råd til, hvordan du undgår dårlig mave af julemaden, uønsket kemi og madspild i julen.
Vi har samlet vores gode råd til, hvordan du undgår dårlig mave af julemaden, uønsket kemi og madspild i julen.

Undgå gammelt krystalservice til julemiddagen og opbevar ikke sure madvarer som sild, citron, rødkål, kirsebærsovs i sølvpapir eller aluminiumsbakker.

Hvor køber du engangsservice og bageforme til julefrokosten? Varer fra webshops uden for EU kan indeholde mere uønsket kemi, end hvad EU tillader.

Hvert år smider vi danskere tonsvis af mad ud derhjemme. Du kan undgå madspild i julen ved bl.a. at planlægge dine indkøb og opbevare maden korrekt. Læs alle vores gode råd til madspild.

Det er en god idé at bruge økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, hvis du bruger skrællen til julegodterne.

Bag dine julesmåkager til gul, ikke til brun. Når småkagerne bliver for brune, er det et tegn på, at stoffet akrylamid er blevet dannet.

Bittermandler og bitre abrikoskerner ligner smuttede mandler, men kan være giftige – især for små børn. Læs hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du laver risengrød under dynen efter den gamle høkasse-metode, skal du være opmærksom på, at der kan udvikle sig bakterier i din grød, hvis den står for længe.
Vi anbefaler, at du lader grøden stå under dynen i max én time. Hvis grøden skal stå længere end én time, bør temperaturen ikke komme under 55 °C. Spis grøden med det samme efter et opkog eller køl den hurtigt ned og sæt den på køl til senere brug.
Følg vores seks trin til grødkogning og undgå dårlig mave.

Roskildesyge kan smitte via mad og bestik i julebuffeten. Undgå dårlig mave og at smitte andre ved at: