Syv gode råd til at begrænse madspild
Følg disse syv råd og vær med til at begrænse madspildet:
- Køb kun den mad, der er behov for
- Opbevar maden korrekt
- Tilbered kun den mad, der vil blive spist
- Gem madrester og brug dem senere – også de små – og brug dem til madpakken, retter i morgen eller som eftermiddagssnack.
- Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen - ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløb.
- Lav en madplan, der passer til din familie - en madplan giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Du kan lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen, som det nu passer med dit liv og ugentlige gøremål. Når du laver planen kan du tjekke, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer.
Når du kommer til butikken med en indkøbsseddel er der også større sandsynlighed for, at du kan undgå impulskøb. - Tøm køleskabet - på internettet kan du finde flere sites med opskrifter, hvor du kan indtaste de varer, du har i køleskabet og få opskrifter med netop de ingredienser. Det kan være en god ide, hvis du har grønsager, der er ved at være slatne eller madvarer tæt på holdbarhedsdatoen.