Mennesker kan blive alvorligt syge med tarmproblemer, feber, utilpashed og muskelsmerter – altså symptomer, som nemt kan forveksles med banale infektioner.
Et hyppigt symptom er hævelser omkring øjnene. Ved massiv smitte kan muskulaturen især i hjertet tage så meget skade, at det bliver livstruende. Diagnosen kan være svær at stille, og sygdommen er svær at behandle.
Dyr får tilsyneladende ingen symptomer ved infektion med trikiner.
Smitte med trikiner sker via indtagelse af råt kød eller kød som ikke er tilstrækkelig gennemstegt. Trikinlarver ligger nemlig indkapslet i muskulaturen i en slags dvale hos dyr som er infesteret (kaldet værten). Når kødet med trikiner spises og kommer ned i maven-tarmsystemet, frigives larverne fra muskulaturen og trænger ind i tarmvæggen. I løbet af 4-6 dage blive larverne til kønsmodne voksne trikiner, som formerer sig og producerer nye larver. Herefter dør de voksne trikiner, mens larverne trænger ud i muskelcellerne, typisk i mellemgulvet, tyggemusklerne, tungen og muskulaturen i mellem ribbenene. Efter ca. 15 dages ophold i muskulaturen begynder de at danne en beskyttende kapsel rundt om sig og efter 4-5 uger er de helt indkapslet og venter på, at dyret de opholder sig i, bliver spist.
Larverne kan leve i kapslen i årevis, mens de venter på at værten de opholder sig i bliver spist.
Rovdyr og ådselædere er mest udsat for smitte, men også altædende dyr som vildsvin og grise, der lever i områder, hvor smitten forekommer, er hyppige værter. Trikiner er også fundet hos bl.a. heste, bævere, hvalrosser, hvaler og kødspisende fugle.
Grise kan blive udsat for smitte med trikiner ved fodring med animalske affaldsprodukter, eksponering for inficerede gnavere eller andet inficeret dyreliv eller kannibalisme i en inficeret besætning.
Der findes 2 typer af Trikiner, dem som ligger indkapslet i muskulaturen og dem som opholder sig i muskelvæv uden at danne en kapsel omkring sig. Nogle arter kan overleve frost og ses især hos rovdyr i nordlige regioner som fx. Grønland, mens andre arter ikke kan overleve frysning. Den mest almindelige art er Trichinella spiralis.
Behandling af smittede dyr er ikke praktisk mulig. I områder, hvor sygdommen stadig findes, vil der skulle laves forbyggende foranstaltninger i forbindelse med hold af dyrene og disses fodring.
Alle svin, der blive slagtet til eksport, undersøges for tilstedeværelsen af Trikiner. Lidt mere end 20 mill. grise undersøges årligt.
Alle vildsvin nedlagt i Danmark (Danmark har kun vildsvin under hegn) undersøgt for Trikiner, ligesom vildsvin som skydes i udlandet og bringes hjem til Danmark skal undersøges.
Alle heste, der slagtes til eksport, undersøges for Trikiner.
Infektion med Trikiner hos dyr er udbredt i det meste af verden.
Sidst, der blev registreret fund af trikiner i grise i Danmark, var fund af arten Trichinella spiralis i 1930. Danmark er officielt anerkendt som en region med ubetydelig risiko for Trikiner hos grise.
På nuværende tidspunkt pågår der ingen systematisk overvågning af Trikiner i vilde dyr i Danmark, men sidst der blev fundet trikiner i vilde dyr i Danmark var hos en ræv i midten af 1990'erne.