Rabiesantistoftitreringstest

Testen skal foretages ved indførsel eller ikkekommerciel flytning af hunde, katte og fritter fra visse tredjelande, hvor det er et krav, at dyret har fået foretaget en rabiesantistoftitreringstest (også kaldet en rabiesblodprøve).

Kravene til testen fremgår af bilag XXI til forordning (EU) 2020/692, der supplerer dyresundhedsloven.

Dyret skal mindst 30 dage efter rabiesvaccinationen have udtaget en blodprøve hos en dyrlæge.

Dyrlægen skal sende blodprøven til et EU-godkendt laboratorie, og de findes i både EU-landene og i flere tredjelande.

Gå til EU-Kommissionens side over godkendte laboratorier

Der er ikke et godkendt laboratorie i Danmark, så send prøven til et af de andre laboratorier på listen. Man må selv bestemme, hvilket laboratorie blodprøven sendes til, når bare der er tale om et laboratorie, som har en gyldig godkendelse.

Der er laboratorier på listen, hvis godkendelse er udløbet. Disse må ikke længere anvendes, men de fremgår stadig af listen, da der kan være dyr, som rejser med laboratorieresultater, som endnu er gældende, fordi de er udført, før godkendelsen udløb.

Resultatet af testen skal vise mindst 0,5 IU/ml eller derover. Først tre måneder efter datoen for udtagelsen af blodprøven, og såfremt resultatet er testen svarer til ovennævnte, må dyret tages med til Danmark (EU).

Hvis et EU-dyr får foretaget rabiesantistoftitreringstesten, og alle krav til flytningen er attesteret i dyrets pas, inden dyret føres ud af EU's område, er der ikke krav om, at det skal vente i tre måneder, før det kan genindføres til Danmark (EU).

Så længe rabiesvaccinationen vedligeholdes – det vil sige, at dyret revaccineres rettidigt – vil det ikke være nødvendigt at tage rabiesantistoftitreringstesten igen. Hvis dyret ikke bliver revaccineret inden for gyldighedsperioden af den forrige vaccination, vil rabiesantistoftitreringstesten ikke længere være gyldig, og proceduren må foretages på ny, såfremt dyret skal foretage rejser, hvor testen er et krav.

Rabies har en meget lang inkubationstid, typisk op til fire måneder.

Hvis et dyr f.eks. er blevet vaccineret, efter det er blevet udsat for smitte med rabies, vil vaccinen ikke kunne slå sygdommens udvikling ned. Man vil få et OK prøvesvar. Men da man ikke kan se forskel på antistoffer som følge af vaccine eller sygdommens udvikling, sikrer man sig ved de tre måneders ventetid, at dyr ikke indføres med sygdomme. 

Rabies kan smitte til mange andre dyr og til mennesker og er dødelig, når der først er symptomer.

Vi vil således ikke have smittede dyr ind til EU's område, og for at undgå, at dyr efter indførslen sættes i 3 måneders karantæne, skal dyret opholde sig 3 måneder i det land, hvor det kommer fra, før det må indføres til EU’s område.

Da man først må tage blodprøven en måned efter rabiesvaccinationen, og man derefter skal vente i tre måneder, kommer vi op på de fire måneder, som svarer til den typiske inkubationstid.

Læs mere om rabies

Da der – omend meget sjældent – forekommer dyr, som trods flere vaccinationer mod rabies, aldrig får et højt nok resultat (de såkaldte non-reagenter), gør Fødevarestyrelsen opmærksom på, at sådanne dyr ikke må tages med til Danmark (EU), da det ikke kan dokumenteres, at rabiesvaccinationen har virket.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om gyldig rabiesantistoftitreringstest