Karklude og viskestykker har tit et fugtigt og lunt miljø, hvor bakterier kan stortrives. Du kan sprede bakterier og virus via karklude, viskestykker, håndklæder og forklæder, som du bruger i madlavningen derhjemme.
Brug rene klude og viskestykker, når du laver mad
Følg disse tips:
- Skift karklude og viskestykker ofte – mindst hver dag!
- Brug rene klude til madlavning, især når du arbejder med råt kød.
- Hvis du spilder kødsaft fra råt kød, så brug evt. køkkenrulle til at tørre op, eller smid karkluden direkte til vask bagefter.
