Bedre Dyrevelfærd
Det betyder hjerterne
Derfor skal du vælge Dyrevelfærdsmærket
Vælg mærket Bedre Dyrevelfærd med et, to eller tre hjerter. For hvert ekstra hjerte stiger dyrevelfærden. Læs, hvad hjerterne i Dyrevelfærdsmærket betyder her.
Ved at vælge produkter med Det Statslige Dyrevelfærdsmærke medvirker du til, at flere grise, kyllinger, køer og kalve produceres under forhold med bedre dyrevelfærd. Allerede med et hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk og europæisk lovgivning, og for hvert hjerte der tilføjes i mærket, bliver dyrevelfærden bedre.
Med 1 grønt hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalven får en bedre start på livet.
Med 2 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 øget for at sikre endnu bedre dyrevelfærd. Her får dyrene endnu bedre plads og endnu mere strøelse. Kyllingerne kan have adgang til udeforhold, malkekøerne kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrisene.
Med 3 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 og 2 øget for at sikre meget bedre dyrevelfærd. Dyrene har meget mere plads. Kyllingerne kommer ud i det fri, alle kvæg går på græs og pattegrisene fødes i udendørs hytter.
Se hvor meget dyrevelfærd dyrene får, når du vælger 1, 2 eller 3 hjerter
 |
 |
 |
|
| Grise
|
|
|
|
Kyllinger
 |
|
|
|
Kvæg
 |
|
|
|
Sådan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion
Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:
Kriterier for grise
- Krav om fritgående søer i farestalden
- Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
- Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
- Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid.
- Mere plads
- For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
- For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.
Hvorfor netop disse kriterier?
Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.
Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.
Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden. Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.
Mere plads betyder, at risikoen for halebid reduceres.
Kriterier for kvæg
- Kvæget skal være i løsdrift
- Der er øgede krav til staldenes indretning
- Mere plads
- Kortere transporttid
- På hjerte 2 skal køerne på græs
- På hjerte 3 skal alle dyr på græs, ligesom der er øget krav til tiden mellem ko og kalv
Hvorfor netop disse kriterier?
For malkekvæg gælder det, at vi i Danmark har en ganske omfattende lovgivning for hold af mælkekvæg og afkom heraf, der sikrer dyrevelfærden. Der er findes ikke særskilt lovgivning for kødkvægproduktionen. Dermed sikrer Dyrevelfærdsmærket bedre dyrevelfærd for mange dyr.
Helt kort sikrer ordningen, at kalve får en bedre start på livet og har bedre staldforhold end konventionelle kalve. Kalvene går mindst to og to sammen fra de er en uge gamle og har mere plads end minimumskravene. Fuldspalter er ikke tilladt og transporttiden til slagtning må maks. være 8 timer.
Med to grønne hjerter er pladskravet endnu større, mælkefodringsperioden for kalvene er længere. Kalvene skal også gå i velstrøet bokse, og der er yderligere krav om strøelse – ikke blot madrasser i lejeareal. Køerne skal på græs.
Med tre grønne hjerter er der krav om, at dyrene går på græs i sommerperioden, og fodringsperioden er yderligere forlænget. Pladskravet og tiden mellem ko og kalv ved kælvning er ligeledes skærpet.
Kriterier for kyllinger
- Langsommere voksende race
- Øget indsats mod trædepudesvidninger
- Mere plads
- Kortere transporttid
- Aktivitetsmateriale
Hvorfor netop disse kriterier?
Langsommere voksende race: For slagtekyllinger gælder det, at der skal benyttes racer, der minimum vokser 25 pct. langsommere end de konventionelle racer. Lavere vækstrater medfører en mere harmonisk knogletilvækst i forhold til vægtstigningen. Dyrene bliver derved mere aktive, hvilket yderligere kan styrke knogleudviklingen.
Mere plads: I gennemsnit 5, 20 og 30 pct. mere plads end ved konventionel produktion. En reduceret belægningsgrad vurderes at have positiv sammenhæng med dyrevelfærden. Mulighederne for at udøve naturlig adfærd er større, jo mere plads der er til rådighed.
Aktivitetsmateriale kan være af forskellig art: Det kan eksempelvis være tildeling af forskellige typer af grovfoder eller aktivering i form af adgang til udendørs areal. Anvendelsen af aktivitetsmateriale i slagtekyllingers nærmiljø er alment anerkendt som gunstigt for dyrevelfærden. Virkningen ligger ikke alene i at beskæftige dem, aktiveringen kan også være gunstig for f.eks. kyllingernes gangegenskaber.