Kommerciel indførsel af foder fra tredjelande til Grønland

Her på siden finder du de generelle krav vedrørende kommerciel indførsel af foder fra tredjelande til Grønland (også kaldet import).

Bemærk, at hvis der er krav om grænsekontrol ved indførsel af et foder fra et tredjeland til Grønland, så kan dette ikke foretages i Grønland. Foderet skal derfor kontrolleres på et andet EU-grænsekontrolsted.

Krav ved indførsel af foder

Alle fodervirksomheder, der importerer foder fra tredjelande til Grønland, skal opfylde kravene beskrevet her på siden.

Udover kravene på denne side findes der også en række krav, der afhænger af fodertypen samt formålet med indførslen og evt. tredjelandet, der indføres fra.

Du kan læse om de specifikke krav til de forskellige fodertyper med mere via links på denne side.

Generelle krav

Virksomheder, der indfører foder fra tredjelande, skal blandt andet opfylde kravene nedenfor:

Fodervirksomheden skal være registreret med import-aktivitet hos Fødevarestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af foder.

Læs mere om start og drift af fodervirksomhed i Grønland

Læs mere og ansøg om registrering/godkendelse af din fodervirksomhed til aktiviteten "import"

Derudover findes der særlige krav for visse typer af foder (blandt andet foder af animalsk oprindelse), som du kan læse mere om nedenfor.

Virksomheden skal opfylde de gældende krav om importcertifikater, forhåndsanmeldelse med mere ved indførsel af foderprodukter. 

Læs mere om forhåndsanmeldelse og grænsekontrol mv. (reglerne er de samme som i Danmark)

Virksomheden skal være opmærksom på, om grænsekontrolstedet er godkendt til kontrol af den produkttype, virksomheden ønsker at indføre.

Læs mere om hvilke grænsekontrolsteder, der er godkendt til kontrol af de forskellige produkttyper

Læs mere om de generelle krav samt produktspecifikke krav til grænsekontrol, forhåndsanmeldelse og dokumentation ved indførsel fra tredjelande

Godkendelse til fri omsætning eller afvisning

Hvorvidt en sending kan overgå til fri omsætning afhænger af, om den har bestået grænsekontrollen. Hvis grænsekontrollen ikke kan godkende sendingen til fri omsætning i EU, træffes der afgørelse om, hvad der skal ske med den i stedet. Importøren skal afholde alle omkostninger ved tilbageholdelse samt eventuelt påbud om returnering eller destruktion af sendingen.

Hvis sendingen har bestået grænsekontrollen, kan den toldbehandles og overgå til fri omsætning i EU og Grønland.

Virksomheden skal have en skriftlig risikoanalyse for at sikre, at dens indførsel af foder opfylder de gældende hygiejnekrav mm. 
Risikoanalysen skal følge HACCP-principperne og omfatte en vurdering af de risici, der er forbundet med indførslen, s​​amt retningslinjer for, hvad virksomheden skal gøre for at minimere risiciene.

Læs mere om risikoanalyse

Læs mere om HACCP-principperne med mere i Fodervejledningen

Importøren skal opfylde kravene til sporbarhed af det indførte foder. Dette indebærer blandt andet, at importøren skal udtage, forsegle og opbevare sporbarhedsprøver fra det indførte foder, som kan stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen ved kontrol på virksomheden.

Læs mere om kravene til sporbarhed

Læs mere om sporbarhed i Fodervejledningen

Den importerende virksomhed bærer ansvaret for, at foderet er korrekt mærket.

Læs mere om mærkning

Det er importørens ansvar, at det indførte foder opfylder de gældende hygiejnekrav

Foder indført fra tredjelande skal opfylde EU's og Grønlands kvalitets- og hygiejnekrav. Derudover skal det opfylde Danmarks krav, hvis foderet transporteres til Grønland via Danmark.

Det er importvirksomhedens ansvar, at foderet opfylder disse krav og ikke indebærer nogen risiko for dyr, mennesker eller miljø.

Læs mere om fodersikkerhed via dette link

Nedenfor giver vi fire eksempler på, hvad man blandt andet kan gøre som fodervirksomhed for at sikre sig, at ens indførte foder er af forventet kvalitet.

Fodervirksomheden skal have godt kendskab til tredjelandsleverandøren, og en god måde at få dette på er ved at besøge leverandøren. Besøg hos leverandøren er særligt relevant, hvis man skal til at indgå aftale med en ny leverandør.

Ved besøget bør man gennemgå EUs og Grønlands regler kontra leverandørens regler og få set procedurerne på leverandørvirksomheden igennem. Således kan man få et godt indblik i, hvad det er for en virksomhed, man overvejer at handle med, og hvilken foderkvalitet man kan forvente. Samtidig kan det være en god idé at følge med i hvilket kvalitetsniveau, man kan forvente fra det pågældende land.

Fodervirksomheden, der skal indføre fra et tredjeland, skal orientere leverandøren om reglerne og give leverandøren klar besked om, hvilken foderstofkvalitet man forventer at modtage.

Det kan være en god idé at bede om en tro- og loveerklæring/garanti fra leverandøren eller leverandørens foderstofkontrolorgan for at sikre, at varerne overholder lovgivningen samt øvrige krav i forbindelse med Good Manufacturing Practice (GMP). En supplerende mulighed er at bede leverandøren dokumentere foderkvaliteten (pr. parti) ved dokumenter eller analysecertifikater for partiet.

Importvirksomhedens kvalitetsstyringssystem og kontrol skal indeholde relevante procedurer i relation til, at foderet er indført fra et tredjeland.

Grundig modtagekontrol og relevante analyser af det indførte foder er en god måde at sikre, at foderet er af den ønskede kvalitet - især for de første leverancer fra en ny leverandør. Modtagekontrollen kan f.eks. inkludere, at man blandt andet føler på og lugter til foderet og kontrollerer, at man har modtaget den kvalitet, som man har bestilt.

Som en del af kvalitetskontrollen skal fodervirksomheden have en plan for hyppighed af prøvetagning, analyser osv., ligesom den skal føre kontrol med hvilke produkter, virksomheden modtager. Afhængigt af hvad det er for et produkt, som virksomheden indfører, skal virksomheden udføre relevante analyser f.eks. for indhold af uønskede stoffer, tilsætningsstoffer, forureninger osv.

Indførsel af foder til produktionsdyr

Jævnfør Grønlands lovgivning skal importører være opmærksom på kun at indføre foder til Grønland fra registrerede eller godkendte fodervirksomheder i EU, hvis foderet skal bruges til fodring af dyr, der indgår i fødevareproduktionen.

Indførsel af ikke-animalsk foder

Generelt kan man frit indføre ikke-animalsk foder bortset fra hø og halm. Der er dog visse undtagelser, bl.a. hvis foderet er under importrestriktion.

Når et produkt er under importrestriktion, skyldes det, at der er en øget risiko for, at det udgør en sundhedsrisiko i forbindelse med indtagelse. Det kan f.eks. skyldes radioaktivitet, øget risiko for indhold af f.eks. kræftfremkaldende toxiner eller sprøjtemidler.

Ikke-animalsk foder under importrestriktion skal derfor forhåndsanmeldes og grænsekontrolleres ved indførsel fra tredjelande. Læs mere om dette i afsnittet "Generel info om indførsel af produkter under importrestriktion".

Læs mere om ikke-animalske produkter under importrestriktion (reglerne er de samme som i Danmark)

Læs mere om indførsel af ikke-animalsk foder (reglerne er de samme som i Danmark)

De danske fodervirksomheder, som indfører ikke-animalsk foder (bortset fra hø og halm) fra tredjelande indeholdende fodertilsætningsstoffer, anses jf. den danske lovgivning for at være tredjelandsvirksomhedens repræsentant. Det vil sige, at disse virksomheder skal opfylde kravene i art. 24 i Foderhygiejneforordningen.

Det er særligt virksomheder, som indfører rene fodertilsætningsstoffer, forblandinger og foderblandinger indeholdende fodertilsætningsstoffer, der skal være opmærksomme på lovgivningen omkring tredjelandsvirksomhedens repræsentant.

Fodermidler kan dog også indeholde fodertilsætningsstoffer, hvorfor importører af disse produkter også bør sikre sig, at de opfylder lovgivningen.

Indførsel af animalsk foder samt hø og halm kræver forhåndsanmeldelse og grænsekontrol

Udover kravene på denne side skal importøren opfylde de krav, der er specifikke for indførsel af animalsk foder/foder med animalsk indhold samt hø og halm.

Animalsk indhold i foder kategoriseres som animalske biprodukter (ABP)

Fodervirksomheder, der indfører foder af animalsk oprindelse, skal være opmærksomme på, at animalsk foder kategoriseres som ABP. 

Virksomheder, som indfører animalsk foder/foder med animalsk indhold, skal derfor sikre sig, at de opfylder betingelserne for indførsel af ABP.

Bl.a. kræver import af animalsk foder minimum to registreringer hos Fødevarestyrelsen, alt afhængigt af hvilken aktivitet foderet skal bruges til.

Importøren skal også være opmærksom på, at der - alt afhængig af fodertypen - kan være særlige krav til sundhedscertifikater, analyseattester, godkendt tredjeland mm.

Grundet risiko for indslæbning af smitsomme husdyrsygdomme, gælder der særlige regler ved indførsel af hø og halm:

  1. Hø og halm må kun indføres kommercielt. Dvs. det må ikke indføres som vareprøver, ved privat indførsel eller andet.
  2. Importøren skal have to særskilte registreringer hos Fødevarestyrelsen
  3. Indførsel er kun tilladt fra listede tredjelande
  4. Sendinger af hø eller halm skal følges af et sundhedscertifikat
  5. Der er krav om forhåndsanmeldelse og grænsekontrol ved indførslen

Læs mere om indførsel af hø og halm fra tredjelande (reglerne er de samme som i Danmark)

Regler fra andre myndigheder

Du skal være opmærksom på, at andre myndigheder også kan have regler i forhold til, hvad man som virksomhed må indføre. Se mere i foldud-menuen nedenfor:

Blandt andet skal du være opmærksom på regler fra

EU-medlemsstater og tredjelande

Hvis der er krav om grænsekontrol ved indførsel af et foder fra et tredjeland til Grønland, skal foderet kontrolleres på et EU-grænsekontrolsted. Dette skyldes, at der ikke findes nogle grænsekontrolsteder til foder på Grønland. Derfor skal foderet både leve op til Grønlands og EU's regler om indførsel af foder fra tredjelande.

Læs mere om om offentlig kontrol ved EU's grænsekontrolsteder

Samhandelsområdet eller tredjeland?

EU-samhandelsområdet består af alle EU-lande og samhandelslande.

Grønland er samhandelsland for fiskevarer, men ikke for foder (heller ikke foder med indhold af fisk).

Færøerne er samhandelsland for fiskevarer, herunder foder afledt af fisk og fiskevarer.

Andorra, Norge, Island, Liechtenstein, San Marino og Schweiz er samhandelslande for alle animalske fødevarer og andre varer af animalsk oprindelse. Alle lande udenfor EU-samhandels- området betegnes som tredjelande.

Se hvilke lande, der er medlem af EU