Eksport af foder fra Grønland

Læs om hvordan du skal forholde dig, som eksportør ved eksport af foder, med oprindelse fra fisk såsom eksempelvis fiskemel til foderbrug, fra Grønland.

Grønland er ikke en del af EU-samhandelsområdet, når der er tale om foder og betragtes derfor som et tredjeland på foderområdet,

Specifik information om eksport af foder

Hvis din virksomhed ønsker at eksportere foder til EU-samhandelsområdet eller et tredjeland skal virksomheden være registreret, godkendt eller autoriseret af Fødevarestyrelsen, inden den begynder sin foderproduktion.

Du kan på følgende link finde Fødevarestyrelsens ansøgningsblanket til autorisation, godkendelse, registrering, ejerskifte, ændring eller ophør af fodervirksomhed (link vil blive rettet til GL specifik blanket for fodervirk)

Grønland er ikke en del af EU-samhandelsområdet, når der er tale om foderstoffer eller foder som f.eks. fiskemel til foderbrug. Grønland betragtes derfor som et tredjeland på foderområdet og skal eksportere produceret foder til EU-samhandelsområdet, herunder inkluderet eksport til Danmark.

Dette indebærer, at grønlandske sendinger skal opfylde EUs krav til import af foder og foderstoffer - herunder eventuelle krav til benyttelse af EUs importcertifikater og krav om grænsekontrol ved sendingens ankomst til EU-samhandelsområdet.

EUs importcertifikater kan findes i TRACES.   

Foderprodukterne kan efter import til EU videre-eksporteres til tredjelande. Hvis tredjelandet har krav om eksportcertifikat for det pågældende foderprodukt, så skal dette benyttes. 

Nogle tredjelande betegnes som 'særlige tredjelande', da disse lande har krav til godkendelse af eksportvirksomhederne forud for eksport.  

Se lister og information over virksomheder godkendt til eksport til tredjelande for foder og animalske biprodukter. 

Det er eksportørens ansvar forud for eksport at sikre, at importlandets krav er opfyldte. Hvis virksomheden erfarer, at et tredjeland kræver en særlig godkendelse af virksomheden, skal den henvende sig til Fødevarestyrelsen.

 

Du skal være opmærksom på at overholde Grønlands Selvstyres gældende regler for kommerciel eksport .

Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Erhvervs-og handelsafdelingen

Ansvarlig for regler vedrørende eksportgodkendelse forbundet med udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland, herunder eksporttilladelser.
Find information om eksporttilladelser og ansøgningsprocedure (sullissivik.gl)

Departement for Erhverv oplyser, at der er krav om grønlandsk eksporttilladelse ved kommerciel eksport fra Grønland. 
Kommerciel eksport omfatter ikke produkter der skal benyttes til privat brug (privat udførsel),

Når du eksporterer foder til tredjelande, er det vigtigt at være opmærksom på reglerne på området.
Du kan finde relevant bekendtgørelse og vejledning omkring eksport af foderprodukter på følgende link;

Link til lovstof og vejledning for Grønland som er relevant for eksport af foder

 

Privat udførsel af foder til tredjelande

Fødevarestyrelsen har ingen oplysninger om reglerne for privat ind-/udførsel af foder til lande udenfor EU-samhandelsområdet. Du bør derfor tjekke det pågældende lands bestemmelser evt. via deres ambassade i Danmark.

Du kan finde en oversigt over udenlandske repræsentationer i Danmark på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Udenlandske repræsentationer i Danmark (um.dk)

Samhandelsområdet eller tredjeland?

EU-samhandelsområdet består af alle EU-lande og samhandelslande. Grønland og Færøerne er samhandelslande for fiskevarer (eksklusiv foder og visse animalske biprodukter). Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, San Marino og Schweiz er samhandelslande for alle animalske fødevarer og andre varer af animalsk oprindelse. Alle lande udenfor EU-samhandels- området betegnes som tredjelande.