Dicalciumphosphat til foder
Kun godkendte forarbejdningsanlæg må fremstille dicalciumphosphat til foder.
Siden dækker kun regler om animalske biprodukter og foderforbuddet.
Der er specifikke betingelser for dicalciumphosphat til foder ud over de generelle krav.
Dicalciumphosphat skal være fremstillet af kategori 3-materiale, som beskrevet i artikel 10, litra a-l i biproduktforordningen (1069/2009).
Dicalciumphosphat skal fremstilles ved en proces, der består af tre faser:
- Først skal det sikres, at alt kategori 3-knoglemateriale knuses fint, affedtes med varmt vand og behandles med fortyndet saltsyre (med en minimumskoncentration på 4% og en pH-værdi på under 1,5) i mindst 2 dage.
- Derefter tilsættes kalk til den fremkomne phosphatopløsning, så der ved en pH-værdi på 4-7 udfældes dicalciumphosphat.
- Til sidst lufttørres det udfældede dicalciumphosphat ved en starttemperatur på 65-325oC og en sluttemperatur på mellem 30oC og 65oC
Dicalciumphosphat af affedtede knogler skal være afledt af knogler som omhandlet i artikel 10, litra a.
Under transport og oplagring skal emballage, containere eller køretøjer med dicalciumphosphat være mærket med følgende tydelige og letlæselige tekst: "Kategori 3-materiale" og "Ikke til konsum".
Læs mere om mærkning af animalske biprodukter
Ved transport mellem EU-lande er der endvidere krav om, at emballage, containere eller køretøjer er mærket med grøn farve.
Desuden skal dicalciumphosphat være mærket i overensstemmelse med TSE-reglerne.
Dicalciumphosphat må fodres til ikke-drøvtyggere, akvakulturdyr, selskabsdyr og pelsdyr.
Lovstof
Find reglerne i Gennemførelsesforordningen (Forordning nr. 142/2011), bilag X, kapitel II, afsnit 6.