Pressekontakt
Fødevarestyrelsen kan kontaktes på pressetelefon tlf. 22 84 48 34 eller via mail til presse@fvst.dk
Kampagnen bidrager til at sikre sunde dyr i Danmark og understøtte det generelle princip om ”at forebyggelse er bedre end behandling
Med kampagnen vil Fødevarestyrelsen kontrollere kvæg-, får- og gedebesætninger samt tilknyttede praktiserende dyrlæger.
Fokus vil være på anmeldepligt og smittebeskyttelse i besætningerne. For dyrlæger vil fokus være på dyrlægespecifikke forpligtelser vedrørende anmeldepligt, smittebeskyttelse og medicinanvendelse for derigennem at sikre sunde husdyr.
Smittebeskyttelse og anmeldepligt er vigtige grundsten i opretholdelsen af sundhedsstatus hos husdyr i Danmark.
Ved at have god smittebeskyttelse i besætningerne og anmelde mistanke om alvorlige sygdomme kan udvikling og spredning af alvorlige smitsomme dyresygdomme og zoonoser forebygges. Det er derfor afgørende, at besætninger og dyrlæger træffer relevante smittebeskyttende tiltag, arbejder sammen om syge dyr og indberetter anmeldepligtige sygdomme til Fødevarestyrelsen.
Smittebeskyttelse kan også bidrage til at reducere antibiotikaforbruget (eftersom færre dyr bliver syge) og dermed udviklingen af antibiotikaresistens – hvilket er til gavn for både dyr og mennesker.
April - december 2026.
Fødevarestyrelsen kan kontaktes på pressetelefon tlf. 22 84 48 34 eller via mail til presse@fvst.dk