Kontrol af besætninger

Et kontrolbesøg er et besøg fra Fødevarestyrelsen, hvor det kontrolleres, om alt er, som det skal være i besætningen.

Et kontrolbesøg starter med, at den tilsynsførende præsenterer og legitimerer sig og fortæller, hvad der skal kontrolleres. Du som ejer eller din repræsentant bliver oplyst om jeres rettigheder og pligter i forbindelse med kontrollen. Dernæst gennemgår den tilsynsførende besætningen eller dele af besætningen evt. ved hjælp af en tjekliste.

Efter kontrollen modtager du som ejer en kontrolrapport som dokumentation for kontrollen. Det fremgår, om alt har været i orden, eller om der har været forhold, som ikke var i overensstemmelse med reglerne. Hvis der har været problemer, vil besætningsejeren blive orienteret om konsekvenserne.

Når Fødevarestyrelsen kommer på kontrol, sker det i de fleste tilfælde uanmeldt - det vil sige, at kontrollen sker uden, at der på forhånd er givet et varsel.

Kontrollen er uanmeldt, så vi kan se følgende:

  • Det mest realistiske indtryk af forholdene i besætningen
  • Hvad du gør for at overholde reglerne

Som besætningsejer har man ifølge lov om hold af dyr og dyrevelfærdslovens bestemmelser pligt til at give tilsynsførende den nødvendige hjælp til at gennemføre kontrollen. Hvis besætningsejeren ikke selv har mulighed for at bistå ved kontrollen, kan en repræsentant for besætningsejeren yde den fornødne bistand.

Besætningsejeren har pligt til sikre, at den tilsynsførende under besøget får adgang til de driftsbygninger, som han eller hun ønsker at gennemgå. Desuden gennemgår tilsynsførende relevante optegnelser, f.eks. over antallet af døde dyr og over besætningens medicinforbrug.

Dit kontrolbesøg kan f.eks. ske efter Fødevareministeriets lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven eller fødevareloven.

Du kan f.eks. være udpeget til kontrol som led i:

  • Baselinemålinger
  • Risikobaseret udpegning
  • Kampagnekontrol

Kontrollen kan også komme som en frekvensbaseret basiskontrol, hvis du ejer besætningstyper, hvor der er fastsat en fast kontrolfrekvens, f.eks. en handyrstation. Besøget kan dog også være udløst af mistanke om husdyrsygdomme, eller ske som opfølgning på tidligere overtrædelser konstateret på bedriften eller på dyr leveret fra bedriften.

Der kan være flere typer kon​troller i ét bes​øg

I det omfang det er muligt, bliver kontrollen koordineret med andre kontroller. Dette er for at mindske antallet af kontroller i den enkelte besætning.

Fødevarestyrelsen udpeger besætninger til kontrol på baggrund af oplysninger om besætningerne i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og f.eks. medicinregistret VetStat.

Nogle besætninger udpeges tilfældigt. Det gælder, hvis du er udpeget til baselinemålinger. Andre udpeges på baggrund af særlige risikoparametre.

En del af besætningerne udpeges til kontrol på baggrund af tidligere overtrædelser konstateret på bedriften, et samlested eller et slagteri samt bedriftens medicinforbrug.

Hvis du er udpeget til baselinemålinger eller indgår i kontrolpopulationen for risikobaseret udpegning, kontrolleres der som udgangspunkt i følgende emner:

  • Dyrevelfærd
  • Medicinanvendelse
  • Dyresundhed og hygiejne
  • Mærkning og registrering af kvæg, får, geder og svin

Derudover kan der være nogle specifikke bestemmelser, der kun er relevante for den enkelte dyreart f.eks. grise eller slagtekyllinger.

Hvis du er udpeget i forbindelse med kampagnekontrol, afhænger kontrolemnerne af kampagnens fokus.

Kontrolleres du i forbindelse med en frekvensbaseret basiskontrol, afhænger det af, hvilke regler bedriften er underlagt.

De tilsynsførende følger særlige retningslinjer for at undgå smittespredning mellem de besætninger, de besøger. De skal være iført rent overtrækstøj. Fodtøj og overtrækstøj kan være besætningens eget, hvis det ønskes, ellers medbringer kontrollørerne det selv.

Gælder der særlige besøgsregler i besætningen, f.eks. på grund af sundhedsstatus, vil tilsynsførende følge dem, hvis han eller hun bliver oplyst om dem.

Hvis der findes forhold, der er i strid med reglerne, kan kontrollen reagere med indskærpelse, påbud/forbud, administrativ bøde eller politianmeldelse, afhængigt af forholdets karakter.

Du kan klage over Fødevarestyrelsens afgørelse inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via klageportalen for Nævnenes Hus.

Læs om klageproceduren samt hvilke afgørelser, du kan klage over

Fødevarestyrelsen afrapporterer årligt resultaterne af velfærdskontrollen i besætninger i forbindelse med transport af dyr og ved slagtning. Denne afrapportering er sket siden 2004.

Find tidligere dyrevelfærdsrapporter