Kemiindsats 2022-2025
Regeringen og aftalepartiernes mål er løbende at forebygge og minimere forekomsten af skadelige stoffer i miljø og mennesker. Styrelsens opgaver i Kemiindsatsen handler om at begrænse uønskede kemiske stoffer i mad. Aktiviteterne skal bl.a. styrke informationen til forbrugere, så de ved, hvad man selv kan gøre for at reducere eller undgå skadelige kemiske stoffer. Derudover giver styrelsen vejledning til erhvervet og styrker kontrollen med kemi i fødevarevirksomheder.
I aftalen er der afsat midler til forskning på DTU Fødevareinstituttet. Forskningsaktiviteterne er med til at skabe grundlaget for bedre regulering af skadelige stoffer i fødevarer og en bedre vurdering af risikoen ved indtag af kemiske stoffer fra fødevarer.