Honning med tilsat sukker, konventionelt kød, der sælges under løfter om ekstra dyrevelfærd eller indsmuglet sodavand solgt fra lyssky lagre. Det er nogle af de eksempler på svindel med fødevarer, som Fødevarestyrelsen har afdækket i Danmark. Svindel med fødevarer går ud over forbrugerne, der ikke får den vare, som de har betalt for. Samtidig udgør det en unfair konkurrence over for de virksomheder, der overholder reglerne.
Fare ved svindel
I værste fald kan svindel medføre handel med produkter, der ikke er sikre for forbrugeren, eksempelvis pga forurening eller ulovlig tilsætning af giftige stoffer. Det gælder også fødevarer fra uregistrerede lagre, hvor der sjældent er samme fokus på hygiejne og skadedyrssikring som hos de virksomheder, der er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol.
Virksomhedernes ansvar
Som forbruger er det ikke nemt at finde ud af, hvordan man undgår fødevaresvindel. Det er da også virksomhedernes ansvar at sikre, at fødevarer på markedet er lovlige og sikre. I Danmark er der desuden omfattende kontrol af producenter og importører af fødevarer. Derudover fungerer Fødevarerejseholdet som assistance til den almindelige fødevarekontrol og foretager dybdegående kontrol i sager med mistanke om svindel.
Fem gode råd: Hvad kan du selv være opmærksom på?
-
Vær opmærksom ved overraskende lave priser: Virker tilbuddet for godt til at være sandt, kan det være fordi, der er set stort på både fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og momsregler. Særligt, hvis fødevaren samtidig sælges via en alternativ salgskanal.
-
Undgå alternative salgskanaler: Fødevarer, som sælges via et omklædningsrum i den lokale idrætsklub eller fra en falsk profil på sociale medier, kan være et tegn på svindel. Både falske vine og farlige kosttilskudsprodukter har været udbudt til salg på disse måder. Garagesalg af ulovligt slagtet kød udgør også en risiko, da kødet her ikke har fået den lovpligtige dyrlægekontrol, og da de ulovlige slagtere ofte ser stort på hygiejnen.
-
Vær på vagt over for løfter om virkning mod sygdomme: Vær kritisk over for fødevarer, som sælges under påskud af at kunne forebygge eller helbrede sygdomme. Sygdomsanprisninger af fødevarer er ulovligt i EU. Blandt andet fik en række virksomheder i 2020 bøder for ulovligt at påstå, at fødevarer som fx vitaminer kan have effekt på corona-virus.
-
Tjek virksomhedens registrering: Du kan tjekke på findsmiley.dk, om virksomheden er registreret hos Fødevarestyrelsen.
Gå til findsmiley.dk
-
Styr uden om fup-hjemmesider: Undersøg, om virksomheden oplyser adresse og telefonnummer fx under sine handelsbetingelser. En manglende adresse kan være tegn på fup. Ved køb af fødevarer direkte fra lande uden for EU, kan du ikke være sikker på, hvordan de er fremstillet eller og om produktet indeholder det, der står på hjemmesiden eller pakken. I værste fald kan produktet være sundhedsskadeligt.