Beredskabsplaner

Fødevarestyrelsens beredskabsplaner beskriver de overordnede principper for håndtering af hændelser og kriser i styrelsen.

Fødevarestyrelsen vil til enhver tid kunne opretholde vores samfundskritiske funktioner, i videst muligt omfang løse vores normale driftsopgaver samt tage ordentligt vare på vores ledere og medarbejdere. Styrelsens samfundskritiske funktioner er at sikre:

  • Produktion og forsyning af fødevarer, foder og levende dyr
  • Overvågning og kontrol med fødevaresikkerhed
  • Varsling og indsats i forbindelse med smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser

Styrelsens beredskabsplan skal bidrage til, at vi har en beredskabsorganisation der robust, effektivt og rettidigt kan håndtere hændelser og kriser.

Planen beskriver:

  1. Aktivering og drift af stabe.
  2. Situationsforståelse, overblik og informationshåndtering.
  3. Koordinering af handlinger og ressourcer.
  4. Kommunikation.
  5. Fortsat drift og genopretning.

Tre niveauer af beredskabssituationer

Fødevarestyrelsen har valgt af opdele beredskabssituationer i tre niveauer – trusler, hændelser og kriser.

Trussel

Ethvert forhold eller enhver situation med potentiale til at forårsage en hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt en hændelse indtræffer. En trussel vil normalt ikke resultere i aktivering af kriseorganiseringen.

Hændelse

En uønsket begivenhed, der opstår varslet eller uvarslet, og som afviger fra de opgaver, der løses i en normal driftssituation. Hændelsen kan, tilsigtet eller utilsigtet, både have Fødevarestyrelsen, samfundet eller erhvervene inden for vores ressort som omdrejningspunkt. En hændelse vil typisk kunne håndteres ved aktivering af kriseorganiseringen inden for egen søjle eller enhed.

Krise

En eller flere samtidige hændelser af et sådant omfang, enten isoleret eller koblet, at hele styrelsen og vores driftsevne sættes under pres. Eller at hele samfundet og/eller erhvervene inden for vores fag- og myndighedsansvarsområde sættes under pres.

En krise vil oftest resultere i aktivering af kriseorganiseringen med en påvirkning af flere søjler og enheder. Aktivering af kriseorganisationen er et skridt i håndteringen af en beredskabssituation, det sker for at imødekomme et behov for en særskilt organisering af opgaver.

Fødevarestyrelsen arbejder med tre faser i og under en beredskabssituation.

  1. Før: Perioden inden en varslet krise. Her skal Fødevarestyrelsen klargøres til at kunne håndtere en kendt, varslet krise. Dette kan ske ved at Fødevarestyrelsen sammensætter en kriseledelse og aktiverer stabe, som minimum i informationsberedskab.
  2. Under: Perioden under en varslet eller uvarslet krise. Her kan Fødevarestyrelsen håndtere krisen efter en fast kendt og koordineret dagsrytme. Styrelsen beslutter behovet for de forskellige stabes aktiveringsniveau.
  3. Efter: Perioden efter en endt krise. Styrelsen beslutter sig for at afvikle kriseorganiseringen, og den daglige drift organisation får ikke færdigbehandlede opgaver overdraget.

Læs mere om vores beredskabsplaner

Fødevarestyrelsen arbejder løbende med beredskabsplanlægning for at sikre, at vi kan håndtere hændelser og kriser effektivt. Beredskabsplanlægningen er en del af vores ansvar som statslig myndighed og understøtter vores evne til at opretholde samfundskritiske funktioner.

Fødevarestyrelsen kan bruge forskellige aktiveringstrin, som udpeger den parathed, som den aktuelle del af organisationen skal udvise i forhold til en konkret trussel, hændelse eller krise.

Udover det daglige beredskab arbejder styrelsen med tre aktiveringstrin: Informationsberedskab, Stabsberedskab og Operationsberedskab, som alle ligger over det daglige beredskab.

Dagligt beredskab

Dagligt beredskab, er den tilstand, som (dele af) styrelsen befinder sig i, når den udfører daglig drift og ikke er aktiveret. Her håndteres en række hændelser løbende.

Informationsberedskab

Informationsberedskab anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at se tiden an og gøre klar til at skærpe beredskabsniveauet.

Statsberedskab

Stabsberedskab anvendes i situationer, hvor staben inden for en kortere tidshorisont skal være klar til etablering – f.eks. hvor der afventes ny viden eller en nærmere udvikling af situationen. Stabsberedskabet kan også anvendes under hændelser eller kriser, hvor der opleves perioder med lav aktivitet.

Operationsberedskab

Operationsberedskab anvendes i situationer, hvor der er tale om en hændelse eller krise, der kræver umiddelbar handling.

I Fødevarestyrelsens kriseorganisation kan de forskellige stabe og enheder være aktiveret på forskellige trin. Dette betyder f.eks., at det strategiske niveau kan være i informationsberedskab, mens det operationelle niveau kan være i operationsberedskab.

Kriseorganisationen aktiveres til at håndtere den aktuelle krise med henblik på hurtigst mulig at genetablere daglig drift. Ved siden af kriseorganisationen fortsætter den anden del af Fødevarestyrelsen organisation med at løse øvrige opgaver i den daglige drift. Aktivering af en kriseorganisation fordrer derfor en tydelig prioritering på alle områder – både den daglige drift og i kriseorganisationen.

Under kriser opbygger styrelsen krisestyringen i tre niveauer:

  1. Det strategiske niveau (rammesættende niveau)
  2. Det operationelle niveau (koordinerende niveau)
  3. Det taktiske niveau (udførende niveau)

På det strategiske niveau fastlægges de overordnede og langsigtede retningslinjer for krisehåndteringen gennem strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal flugte med organisationens værdier og regelsæt.

På det operationelle niveau skal håndteringen af en krise adskilles fra den daglige drift og ledes fra en stab, der omsætter de strategiske beslutninger til operationelle handlinger som led i koordineringen af den taktiske indsats.

Det taktiske niveau udgøres af den indsats, der sker ved hændelsesstedet. Det taktiske niveau udfører de handlinger, der besluttes på det operationelle niveau.

Koordinering med andre myndigheder og organisationer

Under en hændelse eller krise kan det være nødvendigt at have kontakt til andre organisationer og myndigheder for at koordinere hændelsen eller krisen bedst muligt.

Fødevarestyrelsen er under visse omstændigheder forpligtet til at udsende forbindelsesofficerer til de Lokale Beredskabsstabe fra operationelt niveau, samt til National Operativstab og den Internationale Operative Stab fra strategisk niveau.

Fødevarestyrelsen skal sikre beredskabsplanernes funktion ved årligt at vurdere behovet for revidering som opfølgning på risiko- og sårbarhedsanalyser.

Ved væsentlig opdatering indsendes beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen, dog mindst hvert fjerde år jf. Beredskabsloven.

Når Fødevarestyrelsen er i en krise, styrkes overvågningen af medierne, herunder af de sociale medier. Under en krise håndterer Kundecentret som sædvanlig direkte henvendelser til styrelsen via telefon, mail, kontaktformularer mv.

Når styrelsen skal udtale sig til medier om en hændelse eller krise, sker det som udgangspunkt gennem en talsperson, der udpeges af direktionen.

Jf. offentlighedsloven har styrelsen journaliseringspligt, hvilket også gælder under hændelser og kriser.

Fødevarestyrelsen følger sikkerhedscirkulæret, da der under hændelser og kriser kan være materiale, som enten er klassificeret eller følsomt.

Fødevarestyrelsen tildeles en bevilling for hvert år på finansloven. Denne bevilling dækker som udgangspunkt en forventelig indsats på beredskabsområdet. Det er som udgangspunkt et aktivitetsomfang, der svarer til det, der foregår i det daglige beredskab. Opstår større kriser, der ikke vurderes at kunne dækkes økonomisk inden for den givne bevilling, ansøger styrelsen om en hjemlet tillægsbevilling, f.eks. gennem et aktstykke.

I forhold til indkøb mv. så fastholdes normal praksis som udgangspunkt under kriser og hændelser.

Under aktiveringen af en kriseorganisation vil der samtidig med håndtering af en hændelse eller krise skulle løses opgaver, som hører til i dagligdagen – altså en fortsat drift. Denne drift skal håndteres uden for kriseorganisationen.

Overgang til daglig drift er en glidende proces, der munder ud i, at Fødevarestyrelsen beslutter, at arbejdet skal overgå til daglig drift, fordi der ikke længere er behov for kriseorganisationen.

Fødevarestyrelsen skal sikre, at der løbende sker en evaluering under en hændelse eller krise og øvelser.