Regler for avl af hunde

Vil du avle hundehvalpe derhjemme eller som kennel? Læs reglerne for hundeavl, herunder om kuld, tævens alder ved parring og krav til evt. undersøgelser.

Den 1. juli 2025 kommer der nye regler for dig, som har hund og ønsker at avle hundehvalpe. Reglerne gælder for alle, både dem som skal have et enkelt kuld hjemme i stuen, og dem som avler hunde i kenneler (erhvervsmæssige opdræt). Det er hundeejeren eller den, som har hunden i sin varetægt (besidderen), som er ansvarlig for at overholde reglerne.

Reglerne skal sikre, at hunde i Danmark kun indgår i avl, hvis de er sunde og behandles ordentligt. Reglerne gælder for alle hunde, der parres, insemineres eller tappes for sæd til inseminering i Danmark – men gælder ikke for avlshandlinger i udlandet.

Reglerne for hundeavl indeholder:

  • Et generelt krav om, at hunde kun indgår i avl, hvis de er egnet til det og et forbud mod indavl.
  • Regler som skal beskytte avlstæver.
  • Regler om, at specifikke hunderacer skal undersøges for en række arvelige sygdomme og tilstande, før hundene må anvendes i avl.

Regler for alle hunde

For at avle sunde hunde uden indavl gælder følgende regler:

  • Sunde hunde – nu og i fremtiden. Mange egenskaber nedarves fra forældredyr til hvalpene. Derfor må en hund ikke indgå i avl, hvis der er risiko for, at hundens sundhedstilstand, udseende (anatomi) eller adfærd kan have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
  • Indavl er forbudt. Det er ikke tilladt at parre hunde, som er tæt beslægtet med hinanden.

Regler for tæver


Det kræver meget af tæven at være drægtig, føde og opfostre hvalpe. Derfor er der nu fastsat regler, som skal være med til at sikre, at der bliver passet på de tæver, som får hvalpe.

For alle tæver, som får hvalpe, gælder:

  • Minimumsalder ved første parring
    • Tæver af en race med en typisk vægt på op til 20 kg skal være 18 måneder, før hun indgår i avl første gang.
    • Tæver af en race med en typisk vægt på over 20 kg skal være 24 måneder, før hun indgår i avl første gang.
  • Tæven må maksimalt få fem kuld hvalpe i sin levetid.
  • En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
  • Hvis en tæve har fået to kuld hvalpe inden for 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på mindst et år, før hun må parres på ny. 
  • Tæver, som har fået to kejsersnit, må ikke indgå i avl.
  • Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
  • Når en tæve er fyldt 8 år, må hun kun indgå i avl efter godkendelse fra en dyrlæge.

Regler for særlige hunderacer


Følgende tilstande og sygdomme er omfattet af reglerne for særlige hunderacer:

  • Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS)
  • Hofte- og albueledsdysplasi (HD og AD)
  • Intervertebral disc disease (IVDD)
  • Syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)

Den Danske Dyrlægeforening fører lister over, hvilke muligheder, der er for at få foretaget de angivne undersøgelser i Danmark. Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at andre dyrlæger også kan lave de nævnte undersøgelser. Se listen under nyttige links.

Se hvilke hunderacer, der skal undersøges for hvilke lidelser her.

Bracycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) er en samlet betegnelse for en række sygdomme i luftvejene, der rammer kortsnudede racer.

Tæver og hanhunde af racerne engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal have foretaget en BOAS-graduering, før de må indgå i avl. En BOAS-graduering er en vejrtrækningstest, som skal undersøge om hunden har vejrtrækningsproblemer.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges. Resultatet af en BOAS-graduering er gyldig i to år.

Hofteledsdysplasi er en lidelse med løshed i hofteleddet. Albueledsdysplasi er en samlet betegnelse for en række lidelser i albueleddet. Begge lidelser kan give slidgigt, smerte og halthed.

Tæver og hanhunde af en række racer skal have foretaget en undersøgelse for tegn på hofteledsdysplasi, før de må indgå i avl. Nogle racer skal også undersøges for tegn på albueledsdysplasi. Begge undersøgelser bygger på røntgenbilleder, hvor der kigges efter forandringer i leddene.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges. Hvis hunden er på listen over gigantracer, skal den være mindst 18 måneder gammel, før den undersøges for hofteledsdysplasi. Find listen under nyttige links.

Resultatet af undersøgelsen for hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi er gyldig i resten af hundens levetid.

Intervertebral Disc Disease (IVDD) er en lidelse hvor der ses forandringer i de disks, som ligger mellem ryghvirvlerne, som kan udvikle sig til diskusprolaps.

Tæver og hanhunde af gravhunderacer skal have foretaget en undersøgelse for tegn på IVDD. Ved undersøgelsen for IVDD laves der en røntgenundersøgelse af hunden ryg. Undersøgelsen skal foretages, når hunden er mellem 2 og 4 år. Resultatet af undersøgelsen for IVDD er gyldig i resten af hundens levetid

Vær opmærksom på, at gravhunde, som er fyldt 4 år inden den 1. juli 2025, er undtaget fra reglerne om undersøgelse for IVDD.

Syringomyeli er neurologisk tilstand, hvor der ses cyster eller hulrum i rygmarven. Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) er en hjerteklaplidelse.

Tæver og hanhunde af racen cavalier king charles spaniel skal undersøges for begge lidelser, før de må indgå i avl.

Ved en undersøgelse for syringomyeli laves en MR-scanning af hundens hoved og ryg. Ved en undersøgelse for MMVD lytter dyrlægen til hundens hjerte og laver en ultralydsscanning.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges for syringomyeli, og mindst 18 måneder gammel, når den undersøges for MMVD. Hundens alder ved undersøgelsestidspunktet har betydning for, hvor lang tid undersøgelsen er gyldig.

Ofte stillede spørgsmål og svar om hundeavl

Reglerne om avl gælder for alle, både dem som skal have et enkelt kuld hvalpe hjemme i stuen, og dem som opdrætter hunde i kenneler.

Det er dit ansvar som hundeejer (besidder) at overholde reglerne. Du skal bl.a. sørge for, at hunden er sund og rask, inden den parres, og at passe godt på tæven.

Du skal også være opmærksom på, at nogle hunderacer og krydsninger skal undersøges for en række arvelige sygdomme eller lidelser, inden hunden må parres. Du kan læse mere om reglerne her på siden.

Forældredyrenes sundhedstilstand og adfærd har stor betydning for hvalpenes velfærd, da mange egenskaber nedarves fra forældrene til hvalpene. Hvis hundens sundhed, udseende, sygdomshistorik eller adfærd kan forventes at have dårlig indflydelse på hvalpene, må hunden ikke indgå i avl.

Derfor kan det være en god idé at konsultere en dyrlæge, hvis man går med overvejelser om, at hunden skal have hvalpe. Der er dog ikke krav om, at alle hunde skal tjekkes af en dyrlæge inden avl.

For nogle hunderacer er der krav om, at hunden skal have gennemgået en undersøgelse for en arvelig sygdom eller tilstand, inden hunden kan indgå i avl.

En hund må maksimalt føde fem kuld hvalpe i hele sin levetid. 

Du skal være opmærksom på, at der også er regler om hvileperioder, hvor tæven ikke må få hvalpe:

  • En tæve må højest føde tre kuld hvalpe på to år.
  • Hvis en tæve føder to kuld hvalpe indenfor 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før tæven parres på ny. 
  • Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.

Nogle særlige racer skal undersøges for udvalgte sygdomme eller lidelser, inden hunden må indgå i avl. Læs mere om kravene her på siden.

Generelt gælder det, at hunde, der skal bruges i avl, skal være sunde og raske. En hund må ikke indgå i avl, hvis det med rimelighed kan forventes, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber risikerer at have en negativ effekt på moderdyrets eller afkommets velfærd og sundhed.

For visse racer er der regler for, at hunden skal undersøges inden avl. Læs mere om reglerne her på siden.

Hunde i tæt familie med hinanden må ikke parres. Så en hund må ikke parres med sine forældre, søskende, halvsøskende, hvalpe, bedsteforældre eller børnebørn.

Hundeejeren eller den, som har hunden i varetægt (hundebesidderen), har ansvaret for at bede dyrlægen om dokumentation for undersøgelsens resultater og opbevare dokumentationen, så længe hunden indgår i avl.

Dokumentationen skal fremvises ved forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.

Reglerne er strafbelagt. Straffens omfang vil afhænge af en vurdering af alvoren i den konkrete sag.

Lovstof

Reglerne står i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Gå til lovstof for hundeavl