Frass er "en blanding af ekskrementer fra opdrættede insekter, fodersubstrat, dele af opdrættede insekter, døde æg og med et indhold af døde insekter på højst 5 % i mængde og højst 3 % i vægt". Læs mere i gennemførselsforordningen bilag I, nr. 61.
Der er tale om frass, der genereres under normal produktionsforhold uden tegn på øget dødelighed.
Frass er omfattet af både Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Miljøstyrelsens regler.
Bortskaffelse og anvendelse
Frass er et kategori 2-materiale. Kategori 2-materiale skal bortskaffes eller anvendes i overensstemmelse med forordningen om animalske biprodukter artikel 13. Der gælder dog særlige regler for anvendelse af frass som gødning.