Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Oplysning om allergener

Restauranter og andre spisesteder skal kunne oplyse deres kunder om de allergene ingredienser, der er i maden.

​​​Ifølge Mærkningsforordningen skal restauranter og spisesteder kunne oplyse deres kunder om de allergene ingredienser, der er til stede i ma​​den. Mærkningsforordningen gælder i hele EU og for alle typer af restauranter og spisesteder – fx cateringvirksomheder, pizzeriaer, grillbarer og smørrebrødsforretninger.

Sådan orienterer man kunder og gæster – mundtligt eller skriftligt
Oplysningerne kan gives enten mundtligt eller skriftligt. Hvis en virksomhed vælger at give oplysningerne mundtligt, skal der et synligt sted – fx på et skilt – i virksomheden være information om, at kunden kan få oplysninger om allergener ved at henvende sig til personalet.

Muligheden for at give oplysningerne mundtligt gælder for mad serveret på spisestedet eller for fødevarer, der pakkes på salgsstedet på anmodning af køberen (fx pizzaen, der bestilles via nettet) eller er færdigpakkede med henblik på direkte salg. Direkte salg omfatter både den situation, hvor der pakkes til salg på samme salgsdato, og den situation, hvor varer i samme detailforretning fremstilles, pakkes og udbydes til salg og skal sælges i en periode, der er længere end én salgsdag. Læs mere om de særlige salgssituationer i Mærkningsvejledningen.

For færdigpakkede fødevarer skal oplysninger om allergener altid være skriftlige. Se definitionen af færdigpakkede fødevarer i Mærkningsvejledningen.

 
Hvilke allergener skal der oplyses om?
Det er alene de stoffer eller produkter, som er listet i Mærkningsforordningens bilag II, der skal oplyses om. Andre stoffer/produkter, der kan give allergi, er ikke omfattet af kravet.
Her er listen, som den har set ud siden 19. februar 2014: 
  1. Glute​nholdige kornprodukter, dvs. hvede (som fx spelt og khorasanhvede), rug, byg, havre eller hybridiserede stammer heraf, og produkter på basis heraf, undtagen:
    • ​​​glucosesirup på basis af hvede, herunder dextrose
    • altod​extriner på basis af hvede
    • glucosesirup på basis af byg
    • kornprodu​kter, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater, herunder landbrugsethanol
  2.  Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr
  3. Æg og produkter på basis af æg
  4. Fisk og produkter på basis af fisk, undtagen:​
    • ​​​​fiskegelatine anvendt som bærestof for vitam​in- eller carotenoidpræparater
    • fiskegelatine eller ægte husblas, der anvendes som klaringsmiddel i øl og vin
  5. Jordnødder og produkter på basis heraf
  6. Soja og produkter på basis af soja, undtagen:
    • ​fuldstæ​ndig raffineret sojaolie og -fedt
    • naturlige blandede tocopheroler (E 306), naturligt D-alpha-tocopherol, naturligt D-alpha-tocopherylacetat, naturligt D-alpha-tocopherylsuccinat hidrørende fra soja 
    • plantesteroler og plantesterolestere fremstillet af vegetabilske olier hidrørende fra soj​a
    • plantestanolestere fremstillet af vegetabilske steroler hidrørende fra soja ​
  7. Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose), undtagen:
    • ​​valle, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater, herunder landbrugsethanol
    • la​ctitol
  8. ​​Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf, undtagen nødder, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige drikkedestillater, herunder landbrugsethanol
  9. ​Selleri og produkter på basis af selleri
  10. ​Sennep og produkter på basis af sennep
  11. ​Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø
  12. Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter som samlet SO­2 skal beregnes for produkter, som de udbydes klar til brug, eller som de er rekonstitueret efter fabrikanternes instrukser
  13. Lupin og produkter på basis af lupin
  14. Bløddyr og produkter på basis af bløddyr
Det er vigtigt at have fokus på de produ​kter/stoffer, der i listen er angivet med tal. Det er nemlig de produkter/stoffer, som er allergene. Undtagelserne er angivet med bogstaver.

Vær opmærksom på, at der kan komme nye stoffer/produkter på listen. Det kan derfor være en god ide at holde sig opdateret på EUR-lex.
 
Hvordan skal man oplyse om allergener på spisestedet?
Oplysning om allergener kan gives enten mundtligt eller skriftligt.

Det vil ofte være en fordel, at virksomheden har oplysningerne om indhold af allergener på skrift, især hvis der er skiftende personale. Det kræver dog, at der sker revision af det skriftlige materiale, hvis opskrifter ændres eller der anvendes nye – eventuelt sammensatte – ingredienser i retterne.

Personalet kan – eventuelt på baggrund af skriftligt materiale – informere mundtligt om indhold af allergener i en konkret ret. En anden mulighed er at vise eller udlevere en liste med de allergene ingredienser, der er anvendt, eller at udlevere en ingrediensliste, hvor allergenerne er fremhævet. Læs mere om fremhævelse af allergener i Mærkningsvejledningen.

Det er også muligt at angive samtlige allergener ud for hver enkelt ret i menukortet. For nogle virksomheder kan det også lade sig gøre at placere små skilte tæt ved virksomhedens produkter, hvor allergenerne er angivet.

Det er vigtigt i alle tilfælde at være opmærksom på, at sammensatte ingredienser som fx remoulade, karry og ketchup kan have et indhold af allergener. Hvis der fx er tale om en færdigpakket fødevare, fx en tube ketchup, er det i orden at vise gæsten emballagen, men man kan også oplyse om indholdet mundtligt eller vise/udlevere en liste med de sammensatte ingredienser til gæsten.

Det behøver ikke være personalet, der oplyser om allergenerne. På et skilt i restauranten/virksomheden vil der også kunne informeres om, at oplysning om allergener kan fås elektronisk ved fx at anvende en tablet eller pc, der er placeret et andet sted i restauranten/virksomheden. Det er dog ikke tilstrækkeligt at henvise til en hjemmeside, hvis kunden ikke har adgang til en pc eller lignende i restauranten/virksomheden.​

Hvordan gør man, hvis oplysningen om allergener først sker ved kundens henvendelse?
Hvis en virksomhed vælger først at give oplysninger om allergener i maden, når kunden henvender sig, er det et krav, at det fremgår på skrift, at kunder kan få oplysning om allergener ved at henvende sig til personalet.

Det kan fx ske ved at placere et skilt i restauranten/butikslokalet. Skiltet skal være synligt for kunden og kan fx være placeret ved siden af smileyrapporten. Virksomheder kan også vælge at sætte oplysningen på menukortet.

Hvis der er tale om en virksomhed, der leverer mad ud af huset, skal oplysningen også fremgå af hjemmesiden. Det gælder fx for et pizzeria eller en sandwichbar, der har en hjemmeside, hvorfra kunderne kan bestille mad.

Der er ikke formkrav til, hvordan skiltet/teksten skal se ud. Det skal blot fremgå, at "oplysninger om allergener kan fås ved henvendelse til personalet".

Brancheforeningen HORESTA har på sin hjemmeside et eksempel på et skilt, der kan downloades. Find skiltet her.
 
Hvordan kontrolleres oplysningerne?
En virksomhed skal kunne bevise, hvad dens produkter er fremstillet af. Det kan fx ske ved at vise kontrollen ingredienserne/råvarerne i køkkenet, etiketten på de færdigpakkede fødevarer, som er brugt i produktionen, eller eventuelt handelsdokumenter, hvis de indeholder oplysninger om sammensætningen af produktet.
 
Virksomheden skal endvidere kunne redegøre for sine procedurer for at kunne oplyse om allergene ingredienser. Det til sige at  personalet skal kunne redegøre for:
  • hvordan virksomheden informerer om allergene ingredienser
  • hvilke medarbejdere der kan informere om allergene ingredienser
  • de allergene ingredienser, der fremgår af Mærkningsforordningens bilag II​

Hvordan får vi styr på, hvilke allergener der er i maden?
Det er vigtigt, at personalet har et overblik over de allergener, der er i virksomhedens retter. Det kan derfor være en ide at udarbejde en logbog. En logbog kan udarbejdes som et skema med allergenlisten og retter, hvor der kan krydses af i forhold til , hvilke allergener der er i retten. Brancheforeningen HORESTA har udarbejdet et forslag til en logbog, der kan downloades her: Logbog i printvenlig versi​on her.
 ​