En undersøgelse af, hvordan småskalaproducenter forstår og navigerer i regler og krav inden for veterinær- og fødevareområdet.
Undersøgelsen giver indblik i, hvordan småskalaproducenter oplever og navigerer i regler, kontrol og myndighedskrav på fødevare- og veterinærområdet. Den belyser blandt andet, hvor producenterne oplever udfordringer med at forstå reglerne og finde relevant information og vejledning.
Undersøgelsen bygger på besøg og interviews hos 12 småskalaproducenter, en spørgeskemaundersøgelse blandt 237 småskalaproducenter samt interview med tre tilsynsførende. Rapporten indeholder resultater fra undersøgelsen og anbefalinger til, hvordan kommunikationen med småskalaproducenter kan styrkes.
Rapporten er udarbejdet af Behave Green.
