Fødevarestyrelsen har i efteråret 2024 gennemført målrettede kampagnekontroller i 50 grisebesætninger. Kontrollerne viste, at knap halvdelen (44 pct.) af landmændene ikke levede op til reglerne for brug af lægemidler, herunder antibiotika, og derfor fik sanktioner.
Hver tredje besætningsejer (34 pct.) fulgte ikke dyrlægens anvisninger for medicinbrug, og mere end hver femte besætningsejer (22 pct.) fik indskærpet, at antibiotika ikke må bruges rutinemæssigt.
I næsten halvdelen af de kontrollerede besætninger (44 pct.) fik mere end 95 pct. af pattegrisene antibiotika indenfor den første leveuge, hvor de fleste behandlinger var anvist af dyrlægen.
- Det er kritisk, at næsten alle pattegrise i tæt ved halvdelen af de kontrollerede besætninger i 2024 blev behandlet med antibiotika så tidligt i livet. Den meget tidlige start på antibiotikabehandling er en kedelig tendens, som besætningsejerne og dyrlægerne har et ansvar for at ændre på. Det kan bl.a. ske ved at rette op på management i besætningerne hos de yngste aldersgrupper, siger enhedschef Christian Strøyer, Fødevarestyrelsen.
Blandt dyrlægerne blev der også fundet betydelige problemer. Mere end halvdelen (55 pct.) af de 20 kontrollerede grisedyrlæger fik sanktioner. En tredjedel af sanktionerne (30 pct.) blev givet for ulovligt at ordinere forebyggende antibiotika, mens en tredjedel af sanktionerne 30 pct.) blev givet for rutinemæssige ordinationer.
Resultaterne har ført til, at styrelsen har skærpet fokus og øget kontrollen med reglerne for rutinemæssig og forebyggende brug af antibiotika.
Kvægbesætninger også kontrolleret
De målrettede kontroller omfattede også 50 kvægbesætninger og 20 kvægbesætningsdyrlæger. Hos både kvægbesætningerne og kvægdyrlægerne var regelefterlevelsen generelt bedre.
Blandt kvægbesætningerne blev der givet to sanktioner, mens hver tredje kvægdyrlæge fik en sanktion – typisk for mangelfulde besætningsdiagnoser, utilstrækkelig dokumentation af rådgivningsbesøg og for brug af lægemidler i strid med markedsføringstilladelsen.
Offentliggørelsen af rapporten har været forsinket, blandt andet på grund af udfordringer med kvalitetssikring af data fra kontrollerne.
Hvad gør Fødevarestyrelsen
De målrettede kontroller er blevet fulgt op med en række indsatser, der skal medvirke til nedsat antibiotikaforbrug:
- Grænseværdierne i den såkaldte gult-kort-ordning er sænket med 20 pct for fravænnings- og slagtegrise siden 2010. Når besætninger overskrider gult-kort-ordningens grænseværdier, får de påbud om at nedbringe antibiotikaforbruget samt opfølgende gebyrbelagte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.
- Fødevarestyrelsen har fra 1. januar 2026 gjort kontrol af rutinemæssig antibiotikabehandling til et fast kontrolpunkt på ordinære medicinkontroller i bl.a. grise- og kvægbesætninger.
- Fødevarestyrelsen har i 2026 udført supplerende kontroller af antibiotikaforbruget hos pattegrise. Kontrollerne viste fortsat tendens til rutinemæssig behandling af raske dyr.
- Fødevarestyrelsen forventer at udføre nye målrettede kontroller af antibiotikaforbruget hos pattegrise i 2027.