Modellerne til Ukraine og Oksekød til Egypten aktiveres, så de er tilgængelige fra i morgen
Modellerne til Ukraine samt oksekød til Egypten aktiveres således at de kan benyttes fra 10. november.
Det nyforhandlede certifikat for eksport af mælk til Egypten udskydes kortvarigt
Grundet aktuelle afklaringer mellem myndigheder i Egypten udskydes ibrugtagningen af det nyforhandlede certifikat. Certifikatet aktiveres i DIX umiddelbart efter accepten modtages, og det forventes at ske i løbet af denne uge. Derfor vil den nuværende procedure fortsat være gyldig, men vil blive erstattet med kort varsel.
Påmindelse om servicevindue torsdag den 12. november kl. 14-18
Der er servicevindue på DIX torsdag den 12. november 2026 kl. 14-18. DIX vil ikke være tilgængeligt i perioden
På dage med servicevinduer i normal arbejdstid, skal certifikatanmodninger, der ønskes udstedt samme dag, være indsendt før kl. 9.
Grundet DIX-servicevinduet skal lastvogne, der skal forsegles på FVST lokationer, ankomme fysisk på adressen senest kl. 12.00 den pågældende dag. Dette er nødvendigt for, at forseglingsopgaven kan registreres i DIX, og at certifikatet kan udstedes samme dag.
Lastbiler, der ankommer efter kl. 12.00, kan ikke forvente at få udstedt certifikat samme dag.