Forekomst af fugleinfluenza i fugle i Danmark
Overalt i verden ses der en høj forekomst af fugleinfluenza i vilde fugle, fjerkræ og andre fugle i fangenskab, også her i Nordeuropa. Det øgede smittepres blandt de vilde fugle øger risikoen for smitte med fugleinfluenza til pattedyr og mennesker. Dette afspejles i en stigning i indrapportering af tilfælde af fugleinfluenza i pattedyr på verdensplan.
I Danmark ses primært udbrud af fugleinfluenza hos fugle mellem oktober og maj, da fugleinfluenzaen hovedsageligt kommer med trækfuglene, som er de naturlige værter og reservoir. Typen H5N1 har været den mest dominante i Fødevarestyrelsens overvågning for fugleinfluenza både i vilde fugle og i udbrud i fugle i fangenskab og fjerkræ i Danmark i 2022 og 2023. Fødevarestyrelsens overvågning for fugleinfluenza viser, at virus primært påvises i vandfugle, rovfugle, måger og andet fjervildt.
Fugleinfluenza i pattedyr
Pattedyr i størst risiko for at få fugleinfluenza:
- Jagthunde
- Andre hunde og udekatte i tæt kontakt med vilde fugle af risikoarter
- Alle dyr, der har kontakt med en fjerkræbesætning, der har fået påvist smitte
Får man som praktiserende dyrlæge en anamnese om, at det syge dyr, har haft en tæt kontakt med fugle af risikoarter, bør man derfor også overveje om smitte med HPAI kan være en differentialdiagnose, og overveje om dyret bør testes.
I Danmark overvåges der ikke aktivt for influenza virus hos hunde og katte. Forekomsten er derfor ikke kendt, men det vides, at både hunde og katte er modtagelige overfor infektion med AI virus, og der er rapporteret om sporadiske tilfælde i Asien, USA og Europa.
Infektion kræver eksponering med en høj virus dosis – enten via direkte kontakt med eller indtagelse af smittet fjerkræ. Det antages, at udviklingen af kliniske tegn afhænger af den dosis, dyret udsættes for. Symptomerne kan være influenza-lignende og inkluderer luftvejssymptomer, neurologiske symptomer, feber og gastrointestinale symptomer.
Dansk veterinær konsortium vurderer på nuværende tidspunkt, at risikoen for smitte til pattedyr så som hunde og katte fortsat er usandsynlig3. I takt med det øgede smittepres fra den vilde fuglepopulation er der dog et større fokus på smitte til pattedyr, samt en stigende bekymring for det zoonotiske perspektiv.
DK-Vet vurderer ligeledes, at smitte til mennesker ved kontakt med eksempelvis smittede hunde og katte i Danmark, er meget usandsynlig. Begge vurderinger er dog forbundet med stor usikkerhed pga. af manglende viden og konstant udvikling af den epidemiologiske situation og virus selv. Derfor bør al håndtering af mistænkte dyr udføres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Fugleinfluenzavejledning SST
Den praktiserende dyrlæges rolle
Hvis AI mistænkes i et kæledyr, skal mistanken anmeldes til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. For at en mistanke om AI i hund eller kat (eller andet dyr) kan opstå, skal følgende kriterier være opfyldt:
- Anamnese om tæt kontakt med vilde fugle eller smittet fjerkræ
- Sygdomstegn så som influenza lignende symptomer, uden umiddelbar anden diagnose
Proceduren er herefter følgende:
- Praktiserende dyrlæge kontakter Fødevarestyrelsen og anmelder mistanken
- Praktiserende dyrlæge udtager prøver, som sendes til SSI. Fødevarestyrelsen vejleder om dette.
- Dyret hjemmeisoleres og smittebeskyttelsesforanstaltninger tages under vejledning fra Fødevarestyrelsen.
- Fødevarestyrelsen betaler for undersøgelse af prøverne på SSI.
Ejere og andre mennesker, der har haft tæt kontakt med mistænkte dyr, kan finde information på Fødevarestyrelsen hjemmeside: Fugleinfluenza FVST.
Ved influenza symptomer anbefales det, at der straks tages kontakt til egen læge og beskriver kontakten til dyr.
Prøveudtagning
Aflivede/døde dyr: kadaveret sendes til KU, patologivagten. Her udføres der en nekropsi og udtages relevante prøver (hjerne, lunge, trachealsvaber, kloaksvaber/fæces med flere).
Levende dyr: der udtages næsesvaber samt oropharynx/svælgssvaber som sendes til SSI.
Følgende indsendelsesblanket skal udfyldes hvoraf det skal fremgå, at der er tale om mistanke om fugleinfluenza. Dette kan noteres under ”Undersøgelsesanledning og andre bemærkninger. Der skal
ligeledes sættes kryds ved ”anmeldepligtig sygdom”. Link til blanket