Det er tilladt at fodre dyr med foder, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer (GMO’er), f.eks. af planteafgrøder som soja og majs eller af mikroorganismer, men kun hvis anvendelsen til foder er i medfør af GMO-forordningen.
Med godkendelsen sikres videnskabelig dokumentation for, at GMO’erne og de heraf afledte produkter er lige så sikre og sunde for dyrene at indtage som et tilsvarende traditionelt fremstillet foder. Hvis foderet består af formeringsdygtige organismer (f.eks. majskerner), skal det desuden være godtgjort, at de ikke skader miljøet.
Brugen af produkterne som foder skal endvidere leve op til GMO-forordningens bestemmelser om mærkning, samt visse bestemmelser om sporbarhed og mærkning i GMO-sporbarhedsforordningen.
GMO’er til foder skal desuden overholde de generelle bestemmelser i foderlovgivningen, herunder skal tilsætningsstoffer være godkendt, og mærkningsbestemmelserne skal følges.
De vigtigste EU-regler på området er:
GMO-forordningen
GMO-sporbarhedsforordningen
LLP-forordningen
EU-Kommissionens afgørelse om risprodukter fra Kina
Yderligere regler af relevans for bl.a. godkendelsen, sporbarheden og kontrollen af GMO’er til foder kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
29.1 Hvad er genetisk modificeret foder?
Kravene til GMO’er, der skal bruges til foder, findes primært i GMO-forordningen, som fastlægger procedurerne og kriterierne for EU-godkendelse af GMO’er til foder (og fødevarer), samt de vigtigste krav til mærkningen og markedsføringen af GM produkterne.
Begrebet ”genetisk modificeret foder” følgende produkter:
- GMO'er til foderbrug
- foderstoffer, der indeholder eller består af GMO'er
- foderstoffer fremstillet af GMO'er.
Disse produkter skal altså godkendes i EU før de må markedsføres og bruges til foder, og GMO-oprindelsen skal fremgå af foderets mærkning.
Det er vigtigt for forståelsen af reglerne, at en ”genetisk modificeret organisme” eller ”GMO” er levedygtig og kan opformeres.
”GMO’er til foderbrug” (punkt a) dækker levende organismer, som ikke nødvendigvis fodres til dyrene i deres oprindelige form, f.eks. sojabønner.
Under punkt b er foderstoffer, der består af GMO’er f.eks. et fodermiddel, som udelukkende består af spiringsdygtige frø af en enkelt afgrøde (f.eks. rapsfrø fra én eller flere typer af GM rapsplanter), mens foder, der indeholder GMO’er, f.eks. kan være en foderblanding med en ingrediens bestående af GM rapsfrø.
Ved ”foderstoffer fremstillet af GMO’er” (punkt c) forstås døde produkter, som er fremkommet ved forarbejdning af en eller flere GMO’er, f.eks. olie, kage eller skaldele.
Hvad enten et produkt er tiltænkt en anvendelse til foder, eller er et foderstof, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO’er, betegnes det altså som et ”genetisk modificeret foder”.
I præambel 16 til GMO-forordningen er det forsøgt forklaret, hvilke produkter, der er omfattet af forordningen, og hvilke, der ikke er. Her står, at forordningen omfatter foder, der er fremstillet ”af”, men ikke ”med” en GMO. Kriteriet for denne skelnen afgøres af produktets indhold af GM materiale. Hvis produktet indeholder materiale fra GMO’en, er produktet at betragte som ”fremstillet af ” en GMO. Det skal dog være hensigten, at det genetisk modificerede produkt skal være en del af foderet. Tekniske hjælpestoffer er derfor ikke omfattet af forordningen, selv om der skulle være utilsigtede rester af GM materiale tilbage i foderet.
Efter forordningens vedtagelse blev det afklaret, at f.eks. fodertilsætningsstoffer som vitaminer eller enzymer, der er fremstillet af en GM mikroorganisme ved indesluttet anvendelse, ikke er omfattet af forordningen, da mikroorganismen er at betragte som et teknisk hjælpestof. Det er dog en betingelse, at mikroorganismen (eventuelt også DNA fra organismen) ikke indgår i produktet. Indesluttet anvendelse betyder, at organismen ikke kommer ud i miljøet, f.eks. når en mikroorganisme producerer et enzym i en lukket tank.
Et stof produceret af en ikke-GM mikroorganisme, som er opdyrket på et GM substat, er ikke omfattet af forordningen. Eksemplet er helt parallelt til, at dyr, der har ædt GMO’er, heller ikke er omfattet af forordningen. Hvis substratet skulle være tilbage som rester i stoffet i mængder, der overskrider mærkningstærskelværdien, skal det dog mærkes med tilføjelsen af, at substratet er genetisk modificeret.
Eksempler på produkter, der er eller ikke er omfattet af GMO-forordningen:
- GM majs og produkter, der er fremstillet af denne majs, er omfattet af forordningen.
- Et vitamin, der er produceret af en GM plante, som er dyrket ved udsætning i miljøet, er omfattet, mens dette ikke behøver at være tilfældet, hvis det er fremstillet af en indesluttet GM mikroorganisme.
- Et vitamin, der er produceret af en mikroorganisme, som ikke er genetisk modificeret, men som har vokset på et genetisk modificeret substrat, er ikke omfattet.
- Mælk eller kød fra dyr, der æder genmodificeret majs, er ikke omfattet.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-forordningen, præambel 16 og artikel 15, stk. 1
29.2 Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?
GMO’er til foderbrug, eller foder, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO’er, er positivlistereguleret. Det vil sige, at kun EU-godkendte produkter må importeres, fremstilles, markedsføres eller bruges.
EU håndhæver nultolerance for indhold af ikke-godkendt GM materiale i foder (og fødevarer), hvilket betyder, at en påvisning af selv små spormængder kan medføre, at det pågældende parti er ulovligt.
En godkendelse af en GMO vil oftest omfatte både fødevarer og foder samt anden industriel brug, f.eks. til fremstilling af bio-brændstoffer.
Godkendelsen kan omfatte hele kæden fra fremstilling af frø til dyrkning og til f.eks. fodring, men kan også være begrænset til f.eks. foder (og fødevarer), der består af eller er fremstillet af GMO. Det sidste kan være aktuelt, hvis GMO’en ikke ønskes dyrket i EU, men skal importeres. De fleste af de godkendelser, der er givet indtil nu, omfatter ikke dyrkning.
En oversigt over alle de godkendte GMO’er til foder (og fødevarer) kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside i EUs register over GM fødevarer og foder.
Det fremgår af registeret, hvad de enkelte GMO’er er godkendt til, hvornår godkendelsen udløber og om en fornyelse af godkendelsen er i gang. Der er link til mere detaljerede oplysninger om godkendelsen, herunder et link til analysemetoden.
Registret omfatter også GMO’er, som er trukket ud af markedet, men som i en periode må findes i foder (og fødevarer) i små mængder.
Endvidere omfatter registret de ikke-godkendte GMO’er, der på foderområdet falder ind under LLP-forordningen (LLP = ”low level presence”). Denne forordning stiller særlige krav til myndighedernes kontrol af foder med hensyn til GMO’er, der er under godkendelse i EU, eller hvis godkendelse er udløbet. For disse GMO’er skal indholdet af GM materiale i foder bestemmes med kvantitative analysemetoder. Påvisningen af GM materiale anses kun som sikker, hvis indholdet er over 0,1 %, i hvilket tilfælde foderet er ulovligt at markedsføre.
Visse typer af ikke-godkendte GMO’er kan midlertidigt være omfattet af særlige beredskabsforanstaltninger (importrestriktioner) for at undgå import af specifikke produkter med risiko for indhold af ikke-godkendt GM materiale. For tiden gælder dette for kinesiske risprodukter til fødevarer og foder.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-forordningen, artikel 16, stk. 2
EU-Kommissionens afgørelse om risprodukter fra Kina
Foderrestriktionsbekendtgørelsen, §§ 15 og 23
29.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder?
For at sikre virksomhedernes muligheder for at mærke et GM foder korrekt og opspore det i tilfælde af problemer, opstiller GMO-sporbarhedsforordningen visse særlige krav til sporbarheden og mærkningen af GMO’er og produkter fremstillet heraf.
Forordningen dækker GMO’er i bred forstand, herunder f.eks. også GM prydplanter. Den gælder også for GMO’er på de stadier af markedsføringen, hvor det endnu ikke er besluttet, om produktet skal anvendes til fødevarer, foder eller helt andre formål.
Genetisk modificerede mikroorganismer til indesluttet anvendelse er ikke omfattet af GMO-sporbarhedsforordningen, fordi disse organismer som sådan ikke markedsføres.
Tekniske hjælpestoffer, der er produceret med GM mikroorganismer, er ikke GM foder. Sådanne stoffer er derfor heller ikke omfattet af forordningen, men er omfattet af de generelle sporbarhedskrav, der findes i den øvrige lovgivning om foder.
Mærkningsbestemmelserne i GMO-sporbarhedsforordningen tilsidesættes for en stor del af bestemmelserne i GMO-forordningen.
De særlige bestemmelser med hensyn til sporbarheden af GM foder findes i GMO-sporbarhedsforordningen.
Virksomhederne skal på det første stadium af markedsføringen af et produkt, der består af eller indeholder GMO'er, sikre, at følgende oplysninger videregives skriftligt til den virksomhed, som modtager produktet:
- at det indeholder eller består af GMO'er
- den eller de entydige identifikator(er), der er tildelt de pågældende GMO'er.
Oplysningerne skal gemmes i mindst 5 år.
Virksomhederne er altså forpligtet til at sørge for, at der er indført systemer og standardprocedurer, der sikrer, at de krævede oplysninger opbevares i mindst 5 år, samt at de ud fra dokumentationen skal kunne fastslå, hvilken virksomhed de pågældende GMO’er er kommet fra, og hvilken virksomhed der er leveret til.
Det er den virksomhed, der importerer eller producerer GMO’erne, der har ansvaret for, at oplysningerne gives videre fra det første stadium af markedsføringen. Hvert efterfølgende led er ansvarlig for, at de gives videre skriftligt. Sporbarheden starter dermed fra høst eller ved indførsel til EU.
Den entydige identifikator er en kode, som hver enkelt GMO får tildelt ved godkendelsen. Som eksempel kan nævnes, at Monsantos Roundup Ready soja 40-3-2 betegnes MON-Ø4Ø32-6.
Oplysninger om GMO’ernes entydige identifikatorer skal følge foder, der består af eller indeholder GMO’er, men ikke foder fremstillet af GMO’er. For blandinger af GMO’er, der skal bruges direkte til fodring eller til forarbejdning, er det tilstrækkeligt med en liste over de entydige identifikatorer, der indgår i blandingen og en erklæring fra virksomheden om, hvad blandingen skal bruges til.
Så længe man markedsfører formeringsdygtige GMO’er, skal man altså vide præcis, hvilken GMO, der er tale om, og ikke kun, at produktet er genetisk modificeret. Den entydige identifikator skal dermed ikke nødvendigvis fremgå af mærkningen, men skal følge partiet. I praksis må ethvert led i kæden have et dokument, som opbevares sammen med yderligere dokumentation om partiet.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-sporbarhedsforordningen, og -sporbarhedsforordningen, artikel 4
Direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer
29.4 Mærkning af GM foder
Genetisk modificeret foder skal leve op til de mærkningskrav, der stilles til alt andet tilsvarende foder, og det skal det endvidere GM-mærkes på en særlig måde.
Som anført i afsnit 26.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder? er der bestemmelser om mærkningen i GMO-sporbarhedsforordningen, men GMO-forordningen mærkningsbestemmelser er mere vidtgående og skal derfor følges.
De entydige identifikatorer, som sporbarhedsforordningen kræver, skal følge foder, der indeholder eller består af GMO’er.
Selv om foderlovgivningen i øvrigt ikke kræver, at et foderstof skal fremgå af mærkningen, f.eks. i en foderblanding til selskabsdyr eller for et aromastof i en foderblanding, skal det alligevel GM-mærkes, hvis det er omfattet af de to forordninger om GMO.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-forordningen, artikel 24 og artikel 25
GMO-sporbarhedsforordningen, artikel 4, stk. 6.
29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?
Der er ikke valgfrihed med hensyn til formuleringen af GM-mærkningen. Mærkningen skal have præcis den ordlyd, som står i forordningen.
Hvis spiringsdygtig GM majs indgår i en foderblanding, skal der enten stå ”genetisk modificeret majs” lige efter ordet majs i foderstoflisten eller i en fodnote til foderstoflisten. Fodnoten skal have samme skriftstørrelse som i listen over de enkelte komponenter.
Hvis der er tale om forarbejdet foder, der er lavet af GMO’er, skal der tilsvarende stå ”fremstillet af genetisk modificeret [organismens navn]” i en parentes lige efter foderstoffets navn eller i en fodnote.
Der kan f.eks. stå ”majsstivelse (fremstillet af genetisk modificeret majs)”.
Hvis f.eks. en foderblanding indeholder flere forskellige fodermidler fremstillet af den samme genetisk modificerede organisme, kan man enten henvise til organismen i hver linje, eller man kan skrive:
- Majsgluten1
- Majsstivelse1
- Sojaskrå2
- Sojaolie2
Med fodnoten ”1) Fremstillet af genetisk modificeret majs; 2) Fremstillet af genetisk modificeret soja”.
En mærkning som ”kan indeholde GMO” er ikke acceptabel. Det er heller ikke tilladt at skrive, at foderet indeholder genetisk modificeret majs, hvis det ikke er korrekt. Målsætningen er at give brugeren oplysning om, hvad det er, der markedsføres. Det er ikke en advarselsmærkning.
Det er ikke tilladt at mærke foder med f.eks. ”GMO-frit” eller lignende, med mindre det adskiller sig fra tilsvarende foder, der ikke er mærket som genetisk modificeret. Det regnes nemlig for vildledning at sælge foder med en mærkning, der antyder, at det har egenskaber, som alt andet tilsvarende foder også har.
Som eksempel kan man bruge et fodermiddel som soja: Hvis to fodervirksomheder markedsfører det samme soja-produkt, der ikke indeholder GMO, så må virksomhed 1 ikke mærke produktet ”GMO-frit”, da produktet ikke adskiller sig fra det produkt, som virksomhed 2 markedsfører uden den pågældende – og vildledende - mærkning.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-forordningen, artikel 25
29.6 Tærskelværdien for GM-mærkning
Små forureninger af et foder med genetisk modificeret materiale skal ikke nødvendigvis fremgå af mærkningen.
Reglerne om GM-mærkning gælder ikke for foder, hvis indhold af materiale, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, ikke overstiger 0,9 % af foderstoffet eller af hvert af de foderstoffer, som det består af, forudsat at forekomsten heraf er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.
For at fastslå, at forekomsten af dette materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt, skal lederne af fodervirksomheder over for Fødevarestyrelsen kunne fremlægge tilfredsstillende dokumentation for, at de har truffet de fornødne forholdsregler for at undgå, at sådant materiale forekommer.
Det GM materiale, der må findes i mindre mængder under 0,9 % uden at foderet skal GM-mærkes, skal være lovligt at markedsføre og bruge i sig selv. Mærkningstærskelværdien vedrører ikke GMO-indhold, der ikke er godkendt i EU. Her håndhæver EU nultolerance.
Den noget snørklede formulering af GMO-forordningens artikel 24, stk. 2 skyldes, at begrebet "ingrediens" ikke er defineret i foderlovgivningen. Meningen er, at mærkningstærskelværdien relaterer sig til et foders enkelte bestanddele. GM-mærkningen skal altså ske på ingrediens-niveau.
Hvis en foderblanding f.eks. består af et ton sojaskrå og et ton hvede, skal sojaskråen i blandingen mærkes med ”fremstillet af genetisk modificeret soja”, hvis skråen indeholder mere end 9 kg genetisk modificeret soja (9 kg = 0,9 % af et ton).
Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af genetisk modificeret materiale, som ikke kan henføres til en af blandingens ingredienser, tolker Fødevarestyrelsen reglerne sådan, at tærskelværdien regnes i forhold til den samlede blanding. Hvis den ovenfor nævnte blanding f.eks. indeholder et utilsigtet indhold af genetisk modificeret majs, som hverken skyldes forurening af hveden eller sojaskråen, skal blandingen mærkes, hvis den indeholder mere end 18 kg majs (18 kg = 0,9 % af to ton).
Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af GM materiale (f.eks. GM soja), som kunne forventes at stamme fra en ingrediens i blandingen (f.eks. sojaskrå), beregner man som udgangspunkt tærskelværdien i forhold til den pågældende ingrediens. Men hvis virksomheden kan dokumentere, at foderblandingen som sådan er blevet krydsforurenet under fremstillingen, f.eks. som følge af overslæb af GM materiale fra en tidligere produktion af foder, tolker Fødevarestyrelsen det sådan, at de 0,9 % kan beregnes i forhold til hele foderblandingen. En sådan dokumentation kan være analyser af de enkelte råvarer, der indgik i fremstillingen af blandingen.
Et fodermiddel, eventuelt som ingrediens i en foderblanding, som indeholder GM materiale fra forskellige GMO’er, skal mærkes, hvis den samlede forekomst af GM materiale i fodermidlet overskrider tærskelværdien. Hvis et ton af et fodermiddel indeholder 5 kg GM soja af én type og 5 kg af en anden type, skal fodermidlet mærkes, fordi de i alt 10 kg GM soja er større end tærsklen på 9 kg (0,9 %).
Tærskelværdien for mærkning gælder, hvis forekomsten af GM materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt. Der er ikke fastlagt retningslinjer for, hvordan dokumentationen herfor skal være udformet. Det er op til kontrolmyndighederne at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om dokumentationen er tilstrækkelig. I vurderingen kan f.eks. indgå såvel virksomhedens som kontrolmyndighedens erfaringer med dokumentation fra bestemte importører eller producenter.
Regler brugt i dette afsnit:
GMO-forordningen, artikel 24, stk. 2 og stk. 3
29.7 Mærkning af GM foder med ”ikke til dyrkning”
De fleste godkendte GMO’er til foder er ikke godkendt til dyrkning. For at tydeliggøre det, er det normalt et krav i forbindelse med godkendelsen, at sådant foder, f.eks. for rapsfrø eller majskerner af GMO-oprindelse, skal mærkes ”ikke til dyrkning”.