Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR)

CHR er Miljø - og Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister, hvor alle besætninger skal være registreret.

​​​​Kvæg, svin, får og geder skal være mærke t med særligt godkendte øremærker. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale "CHR.  Læs mere om "Mærkning af dyr" .

På hjemmesiden for CHR kan du blandt andet se oplysninger om besætninger, oplysninger om enkelte kreaturer og oplysninger om flytninger af svin.

Baggrunden for CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge.


CHR-hjemmeside


Sådan opretter eller ophører du din besætning i CHR

Du opretter din besætning på Landbrugsindberetning.dk hvor du skal logge på med dit personlige NemID eller det NemID, som er knyttet til din virksomheds CVR nummer, afhængig af om besætningen knyttes til  dit CPR nummer eller dit CVR nummer. Hvis du har et CVR-nummer, SKAL din besætning registreres på dit CVR-nummer. Du kan også kontakte CHR-afdelingen, som kan hjælpe dig med registreringen.

Hvis du skal indberette ophør af din besætning kan du gøre det på Landbrugsindberetning.dk. eller kontakte CHR-afdelingen, der kan hjælpe dig med at ophøre besætningen i CHR.

Gå til Landbrugsindberetning.dk
Kontaktinformationer til CHR-afdelingen

 

Digital indberetning af besætninger i CHR

Alle hændelser for kvæg og alle flytninger af svin, får og geder skal indberettes digitalt. 

Du skal også indberette digitalt, når vi skriver til dig, at det er tid til at opdatere dine besætningsoplysninger på landbrugsindberetning.dk.

Er der nogen undtagelser fra kravet om digital indberetning?

Personer og virksomheder, der hos kommunen er blevet fritaget for kravet om at modtage digital post, er undtaget fra kravet om digital indberetning til CHR. Hvis du er undtaget fra kravet, kan du indberette ved at kontakte CHR-afdelingen på tlf. 7015 5015.

Hvis du fortsat vil indberette på papir

Hvis du er omfattet af kravet om digital indberetning, men gerne vil indberette telefonisk eller på papir fremover, kan du mod betaling sende dine indberetninger til CHR-afdelingen eller kontakte dem på tlf. 7015 5015. Det koster 80 kr. pr. påbegyndt 10 minutter når CHR-afdelingen indberetter på dine vegne.

Hvis du mener, at der er specielle forhold for dig, der betyder, at du ikke kan indberette digitalt, kan du søge om dispensation fra kravet hos Fødevarestyrelsen. Dispensationer vil dog kun blive givet undtagelsesvist og i helt særlige tilfælde. At du ikke har en computer eller ikke har adgang til internettet er ikke forhold, der vil kunne udløse en dispensation. 

Indberetning på landbrugsindberetning.dk

Du får et brev fra Fødevarestyrelsen, når tiden er inde til, at du skal ajourføre eller bekræfte dine besætningsoplysninger på Landbrugsindberetning.dk.

Brevet kommer i din digitale postkasse eller i din almindelige postkasse, hvis du ikke har tilmeldt dig e-post fra det offentlige. Læs om digital post på borger.dk

Din frist for indberetning fremgår af brevet.

Uanset din indberetningsfrist kan du til hver en tid gå ind og ændre dine besætningsoplysninger (fx ejer- og brugeroplysninger eller antal dyr) på Landbrugsindberetning.dk

Sådan indberetter du hændelser for kvæg eller flytninger af svin, får og geder

Hvis du skal indberette hændelser af fødsler, dødsfald, slagtning eller flytning skal dette ske inden 7 dage.

Sådan indberetter du fødsel, dødsfald, slagtning eller flytning af kvæg

Sådan indberetter du flytning af får, geder eller svin

 

Gebyrer for registrering i CHR

Når du er registreret med en besætning med kvæg, svin, får eller geder i CHR, skal du betale for registreringen – det såkaldte CHR-gebyr. For kvæg betales der et gebyr pr. årsdyr, mens der for de andre dyrearter betales et gebyr pr. besætning pr. år.

CHR-gebyret kan variere fra år til år. Du kan finde information om CHR-gebyret for de enkelte dyrearter i Oversigt over Fødevarestyrelsens gebyrer 2017.

 

Lovstof og regler

Gå til CHR - lovstof

 

 

 

SamlestederSamlestederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Samlesteder.aspx02597aspx0htmlEmneside
Registrering af danske akvakulturanlægRegistrering af danske akvakulturanlæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Register-over-danske-akvakulturanlæg.aspx018866aspx0htmlEmneside
Mærkning af dyrMærkning af dyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-af-dyr.aspx02486aspx0htmlEmneside
LandbrugsindberetningLandbrugsindberetninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Landbrugsindberetning.aspx02470aspx0htmlEmneside

Ændret 6. marts 2018