STEC-bakterier forekommer naturligt i tarmen hos bl.a. kvæg, får, geder og vildt og kan f.eks. blive overført til kød under slagtning, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning. Frugt og grønt kan også være forurenet med STEC fra dyrs eller menneskers afføring, f.eks. via forurenet vandingsvand.
Især hakket oksekød, der ikke har været gennemstegt, er sandsynligvis en af de vigtigste årsager til infektion med STEC (deraf den populære betegnelse “Burgerbakterien”). Andre eksempler på smittekilder er forurenede grønsager og spirer, rå mælk eller mælk, der ikke er ordentligt pasteuriseret. Endelig er mennesker blevet syge af at drikke eller bade i vand, der var forurenet med afføring.
I Danmark har der i mange år været mellem 150 og 250 syge om året med STEC. De seneste fire år er der dog registreret en stigning, som topper i 2019 med 619 sygdomstilfælde.
I USA har der været flere store sygdomsudbrud med STEC O157, især fra hakket oksekød i hamburgere, der ikke var gennemstegt. Det hidtil største udbrud var dog i Japan i 1996, hvor mere end 9.000 mennesker blev syge af spirer. Tyskland blev i maj 2011 ramt af et udbrud af alvorlig diarrésygdom fra bakterien STEC O104. I Danmark blev i alt 26 syge som følge af det tyske udbrud, og de fleste havde været i Tyskland, mens udbruddet stod på. Myndighederne i Tyskland har udpeget spirer fra en nordtysk producent som smittekilden, og spirer af bukkehornsfrø fra Egypten er sandsynligvis kilde til udbruddet.
Læs mere her om bl.a. antal syge af STEC i:
Rapporterne "Annual report on zoonosis in Denmark"
Statens Serum Instituts sygdomsleksikon
Hvis du bliver syg af STEC, er symptomerne ofte akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast. Ca. en tredjedel får blodig diarré. Normalt får man ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage. I sjældne tilfælde og mest hos ældre mennesker og børn under fem år kan infektionen forværres med akut nyresvigt, kaldet hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Det kan være livstruende.
Der skal kun få hundrede STEC bakterier til for at blive syg, og symptomerne starter 1-8 dage efter, at man er smittet.
STEC (shigatoksinproducerende Escherichia coli) er en gruppe af E. coli, som kan producere det såkaldte shigatoksin (ST). STEC O157 var den først kendte type og er stadig den mest omtalte. Men flere andre typer kan give STEC-infektion. Den mest alvorlige infektion giver HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom) med nyresvigt. Der er normalt 2-6 sygdomstilfælde om året af HUS fra STEC.
STEC-bakterier findes overalt i naturen og naturligt i tarmen hos drøvtyggere. Det er derfor ikke realistisk at fjerne bakterien fuldstændig.
Myndighederne samarbejder med forskningsinstitutioner og erhvervet for at få mere viden om, hvordan man kan forebygge og bekæmpe STEC i primærproduktionen og i slagte- og detailled.
Udviklingen i antal syge af STEC bliver fulgt løbende, og der bliver jævnligt gennemført screeninger af fødevarer og husdyr for STEC. Alle projekter, som er udarbejdet i samarbejde med DTU, har haft fokus på de STEC-typer i kvægproduktionen, der oftest giver sygdom hos mennesker, og alle projekter har omfattet STEC O157.Overordnet set viser projekterne, at STEC er relativt udbredt i danske kvægbesætninger, mens der er en lav forekomst i kødet.
Siden 2014 har der været et mikrobiologisk kriterium for visse STEC-typer i spirer i EU.
Se de mikrobiologiske kriterier i EU for STEC her.