ESC-bakterier

ESC-bakterier (Extended Spectrum Cefalosporinase producerende bakterier) er modstandsdygtige over for en række antibiotika, fordi de danner enzymer, som kan nedbryde antibiotika.

​​Hvad kendetegner ESC?

Bakterier kan være modstandsdygtige (resistente) over for penicillin og andre antibiotika, f.eks. ved at udskille enzymer, der nedbryder antibiotika. ESC (Extended Spectrum Cefalosporinase) er et sådan enzym. Hvis en bakterie producerer ESC-enzymer, kan bakterien nedbryde bl.a. penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer (beta-lactam antibiotika). 

Forskellige bakterier kan producere ESC-enzymer – ofte er det tarmbakterier, f.eks. E. coli, salmonella og Klebsiella.

Hvor findes ESC-bakterier?

Det er hovedsageligt tarmbakterier, der producerer ESC-enzymer. Disse bakterier forekommer naturligt i miljøet og i vores krop og giver som oftest ikke sygdom. Det kan dog også være sygdomsbakterier som salmonella eller særlige typer af f.eks. E. coli og Klebsiella. Både dyr og mennesker kan have ESC-bakterier. 

På nuværende tidspunkt er det uklart, om der er en sammenhæng mellem ESC-bakterier hos dyr og hos mennesker. De typer ESC-bakterier, man finder ved infektioner hos mennesker, er forskellige fra dem i dyr og kød. Der er kun et lille overlap mellem ESC-typer i mennesker og dyr. Den type ESC producerende bakterier, der ofte er forbundet med sygdom i mennesker er ESBL (Extended Spectrum Beta-Lactamase) producerende bakterier.

Hvornår er ESC-bakterier et problem i fødevarer?

Man bliver ikke nødvendigvis syg af at spise fødevarer med denne bakterietype, og man kan godt være rask bærer af ESC-bakterier. Men hvis ESC-resistensgenerne bliver spredt til sygdomsbakterier, f.eks. i vores mave og tarm, og det giver en infektion, vil infektionen blive sværere at behandle, fordi bakterien har fået resistensegenskaber. Der er dog stadig meget begrænset viden om, i hvilket omfang ESC-resistensgener bliver spredt mellem bakterier.

Hvordan undgår du at blive syg af ESC-bakterier?

Sørg for at vaske hænder ofte og hold en god køkkenhygiejne: Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad som brød og salat, vask hænder efter håndtering af råt kød og gennemsteg fjerkræ- og svinekød. 

Se også denne guide om at hold​e råt kød adskilt fra færdig mad

​Varmebehandling uskadeliggør ESC-bakterier. Det er også vigtigt at undgå, at bakterierne bliver spredt mellem fødevarer.  ESC-bakterier smitter ved direkte kontakt med inficerede fødevare og indirekte, f.eks. via køkkenredskaber.
Antallet af syge bliver overvåget af Statens Serum Institut, og resultaterne bliver publiceret i DANMAP rapporten.

Se DANMAP rapporten her.

Hvordan undgår virksomheder problemer med ESC-bakterier?

Slagterier har de største udfordringer i forhold til ESC-bakterier. Det er specielt tarmbakterier, der kan være et problem, fordi de lever på og i dyrene og i dyrenes mave og tarm. Slagterierne skal derfor sørge for en god slagtehygiejne, så der ikke bliver overført bakterier fra dyrenes hudoverflader og mave-tarm til kødet.

Hvordan overvåger Fødevarestyrelsen forekomsten af ESC? 

Fødevarestyrelsen overvåger forekomsten af ESC-bakterier i dyr og kød fra dansk svin, fjerkræ og kvæg og i importeret kød fra samme dyrearter. 
Siden 2014 har Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen brugt de samme metoder til at undersøge for ESC i mennesker og dyr. Derfor kan man nu sammenligne ESC-typer i mennesker, fødevarer og dyr.

Hvad bliver der gjort for at undgå ESC i fødevareproducerende dyr?

ESC-bakterier kan forekomme i alle fødevareproducerende dyr. Forekomsten af ESC-bakterier bliver fremmet ved brug af særlige bredspektrede antibiotika, og specielt brugen af antibiotika af typen cefalosporiner har været kædet sammen med en øget forekomst af ESC-bakterier.
 
For at mindske forekomsten af ESC-bakterier i dyr og kød indførte svinebranchen et frivilligt stop for brug af 3. og 4. generations cefalosporiner i den danske svineproduktion i juli 2010. Det resulterede i et markant faldt i forekomsten af ESC E. coli i svin. Kvægbranchen indførte et stop for brug af 3. og 4. generations cefalosporiner i 2014.
Kyllingeproduktionen har ikke brugt cefalosporiner i mange år, og siden 2011 er forekomsten af ESC-bakterier faldet i dansk kyllingekød. Det skyldes sandsynligvis et frivilligt stop for brug af 3. og 4. generations cefalosporiner i toppen af avlspyramiden i udlandet, så der bliver overført færre ESC E. coli fra importerede forældredyr til de danske slagtekyllinger.